Åbning af Deichman Bjørvika udsat

Skrevet af

14. april, 2020

Fejring af norsk biblioteksvæsens nye flagskib Deichman i Bjørvika er foreløbig udsat på grund corona-krisen.

Klos op ad den verdensberømte Oslo Opera, tegnet af arkitekterne Snøhetta og åbnet i 2008, åbner i 2020 to andre arkitektoniske pejlemærker: Munch Museet og det nye Deichman Bjørvika, Oslos hovedbibliotek.

På ‘dine præmisser’ og en ‘Arena for aktiviteter’ – sådan beskrives det nye Deichman. Seks etager med litteratur, læse- og studiepladser, scener, biografsal, værksteder og meget mere. Her inviteres borgerne – store og små – på mulighed for fordybelse, kundskaber og glæde. Både bygning og biblioteksindretning samt interiør er spektakulært, forlyder det. Bladet besøger Deichman senere på året.

Der er store forventninger til det miljørigtige hovedbibliotek. Kommunens mål er omkring to mio. besøgende årligt. Biblioteket vil samtidig give de mange besøgende en udsigt både mod byen og Oslo H og mod fjorden og Oslos grønne åse. Åbent i seks etageniveauer og baseret på lys og rum. Atrier og åbne områder på de forskellige etager samt godt udblik skal skabe sammenhæng med byrummet udenfor.

1.000 børn fra Børnenes Flyttebureau flyttede den 16. januar i år tusindvis af bøger fra det godt slidte, gamle klassisk indrettede bogbibliotek, Deichmanske Bibliotek, på Hammarsborg til de nye rammer. Med kulørte rygsække bar eleverne fra Ila skole, Bolteløkka skole, Møllergata skole og St. Sunniva skole bøgerne gennem gaderne fra det gamle bibliotek via Oslos hovedstrøg, Karl Johan, og illustrerede bogstaveligt talt ‘vejen til biblioteket’.

– I har sørget for et af de vigtigste job ved at være med til at flytte bøgerne, det vigtigste i biblioteket, sagde kronprinsesse Mette Marit blandt andet, da hun var med til at tage imod på 1. sal i det nye bibliotek og fortalte børnene om de store oplevelser, bøger giver.

Nu venter alle spændt på, at dørene for alvor kan slås op efter corono-krisen.

Byggeprojektet har været på vej i mange år og var først tænkt med en placering ved Vestbanen og dermed tæt ved Oslos råd-hus og Akers Brygge med de mange caféer og in-steder. Sådan gik det ikke. En plan- og designkonkurrence fandt sted i 2008-2009 og blev vundet af Oslo-arkitekterne Lund Hagem Arkitekter og Atelier Oslo. Og byggeriet i Bjørvika gik i gang i 2014 med en samlet anslået udgiftsramme på små 2,5 mia. norske kroner for både grund, konkurrence, konsulenter og entrepriser.

Med Deichman Bjørvika føjer Oslo sig til de nordiske byer, som ikke alene prioriterer unik og storslået arkitektur til finkulturen, men også til folkets kultur. I juni 2015 åbnede bruger– og publikumsmagneten Dokk1 i Aarhus herhjemme og i december 2018 åbnede så Helsinki Oodi, et sensationelt bibliotek bygget som del af fejringen af Finlands 100 år og placeret med udsigt til landets parlament. Og som i Oslo i Centralstationens nærhed og dermed let at nå til for alle. Nu mangler vi så bare at få København med. Ifølge kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde, som talte på bibliotekernes store stand i Bogforum i efteråret, så hun personligt gerne sådan et projekt til glæde for Københavns borgere og for byen.

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget