AI-kompetencepagten holdt sit første årsmøde i Industriens Hus i København d. 17. april 2026. På dagen kunne man gøre status for et hektisk 2025 med bl.a. 314.000 opkvalificeringer af medarbejdere i offentlige og private virksomheder – hertil surveys, evalueringer og en række tankevækkende resultater, der nu kunne deles.
90% af opkvalificeringerne skete eksternt med hjælp udefra i form af kurser på arbejdspladsen eller forløb på offentlige uddannelsesinstitutioner. Det ‘nye’ i indsatsen er, at man har fokuseret på digitale generalister, som udgør størstedelen af arbejdsstyrken, men kun 20% af den hidtidige indsats på AI-opkvalificeringen.
Der er brug for, at AI-kompetenceudviklingen når bredt ud til alle de medarbejdere, der arbejder med digitale værktøjer og i stigende grad AI-ditto og ikke kun specialisterne.
Af de forskellige muligheder for kompetenceudvikling er det tydeligt, at on-the-job training giver det bedste resultat frem for mere generel undervisning. Man skal altså lære AI, mens man roder med sine egne opgaver.
I den del af den danske arbejdsstyrke, der endnu ikke har modtaget AI-opkvalificering, ønskes det af 60%, men under 10% af private og offentlige virksomheder har en AI-kompetencestrategi. Blandt barriererne for større implementering af AI-værktøjer i arbejdet i det hele taget nævnes følgende (svar fra virksomheder i %/svar fra medarbejdere i %):
• Manglende strategisk retning: 55% / 55%
• Utilstrækkelige læringsmuligheder: 51% / 40%
• Utilgængelige AI-værktøjer: 42% / 35%
• Utilstrækkelige kompetencer hos medarbejderne: 39% / 38%
• Manglende styr på lovgivning og compliance: 36% / 45%
Antal svar: 1.008 virksomheder & organisationer og 2.002 medarbejdere
Det er interessant, at manglende styr på lovgivning og compliance – hvad må man egentlig? – ses som et større problem af medarbejderne end af virksomhederne selv!
Kigger man på den kunstige intelligens’ indflydelse på arbejdet, er det også tydeligt, at kompetenceudvikling gør en stor forskel. De kompetenceudviklede oplever langt større kreativitet og lyst til at eksperimentere med AI-værktøjer i opgaveløsningen end dem uden opkvalificering.
De kompetenceudviklede vurderer generelt både den faglige kvalitet af egne rutineopgaver og muligheden for at udnytte egne kompetencer højere og bedre end tilsvarende rapportering fra de ikke-opkvalificerede. Slutteligt oplever 57% af de kompetenceudviklede højere arbejdsglæde, mens kun 32% af de ikke-opkvalificerede rapporterer det samme.
Det er ikke kun arbejdsglæde. Det er også jobtryghed. Et generelt mønster blandt medarbejdere med AI-opkvalificering er, at de rapporterer dobbelt så stor jobtryghed som de ikke-opkvalificerede. Denne effekt er endog endnu tydeligere, når opkvalificeringen ramme- og italesættes som aktiv CV-pleje.
Digitalt Dogme melder, at planen for 2026 er at fortsætte mod slutmålet om 1 mio. AI-kompetenceudviklede medarbejdere på arbejdsmarkedet og at udvide partnerkredsen. Man kan melde sig til på kortlink.dk/digitaldogme/2unbn.
AI-transformation handler ikke om AI. Det handler om mennesker, kultur og mod til at ændre måden vi arbejder på.
Tina Bodin, HR-chef, EG
Fem anbefalinger fra Digitalt Dogme-boks
- Byg AI-læring ind i hverdagen: On-the-job-training fordob- ler effekten af AI på arbejdsglæde og faglig arbejdsglæde og faglig udvikling sammenlignet med ingen opkvalificering.
- Prioritér generalisterne: Det er den gruppe, der udgør fler- tallet af arbejdsstyrken, og som oftest overses, når virksomheder investerer i AI-kompetencer.
- Start med ledelsen: Over halvdelen af både medarbejdere og ledere angiver, at manglende strategisk retning er den største barriere for AI-udbredelse.
- Prioritér opkvalificering som en kontinuerlig indsats: De arbejdspladser, der er kommet længst med AI, er ikke fri for kompetenceudfordringer — de har blot fået nye.
- Adressér utryghed – det betaler sig: 39% af medarbejdere, der har deltaget i on-the-job-training, oplever øget jobsikkerhed — mere end dobbelt så mange som blandt ikke-opkvalificerede.
DM Digi er involverede i arbejdet både i AI-kompetencepagten, men også generelt for AI-kompetenceudvikling af akademikerne på arbejdsmarkedet.
”AI-kompetencepagten gør et vigtigt arbejde for at skabe opmærksomhed om vigtigheden af at kompetenceløfte indenfor kunstig intelligens på danske arbejdspladser og sikre et fælles sprog på området. Det er også, derfor DM Digi er partner. Det er afgørende, at der tages et bredere ansvar for at løfte AI-kompetencer generelt i samfundet, og at arbejdsmarkedets parter går i dialog om at sikre den brede kompetenceudvikling indenfor kunstig intelligens,” siger Tine Segel, forperson for DM Digi.
I et debatindlæg i ITWatch slår Tine Segel og forperson i DM, Janne Gleerup, på, at staten bør gå langt mere aktivt ind på området og skriver bl.a.:
”Konkret bør en kommende regering etablere en national teknologisk omstillingsfond med en årlig ramme på 300 millioner kroner. Fonden skal give både medarbejdere og virksomheder på tværs af sektorer og uddannelsesbaggrunde bedre adgang til målrettet opkvalificering inden for digitalisering og kunstig intelligens.” kortlink.dk/itwatch/2unby.
AI-kompetencepagten er et nationalt partnerskab i regi af Digital Dogme, der samler virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer om at styrke danskernes AI-kompetencer. Ambitionen er at opkvalificere 1 million danskere på tre år. I sit første år har pagten mobiliseret 70+ partnere og bidraget til opkvalificering af foreløbigt 314.000 danskere (å.u. 2025) gennem kurser, praksisnær træning og kompetenceudvikling i arbejdet. Fokus er at omsætte AI til konkret værdi i opgaveløsningen.
AI-kompetencepagten er stiftet af AOF, Atea, ATP, CBS, DI Digital, DR, Erhvervsakademi København, EY, Finans Danmark, Finansforbundet, HBS Economics, HK, IDA, Jobindex, Københavns Kommune, Københavns Lufthavne (CPH), Lantmännen Schulstad, Lederne, Microsoft, Netcompany, PFA, PwC, SDU, Visma Enterprise og Aarhus Business College.
