Efter budgetbesparelserne ser vi frem ad. Målet er et bæredygtigt bibliotek som aktiv medspiller i verden. Højt på dagsordenen står et forstærket fokus på litteraturen, formidlingen og biblioteksrummet efter et udfordrende år – ikke blot med corona og nedlukninger, men også med store budgetudfordringer.
Vi er landet på den anden side. En ny bibliotekshverdag tegner sig for biblioteket, der ligesom kommunen har været gennem noget af et hårdt år budgetmæssigt set. Til Danmarks Biblioteker fortæller bibliotekschef Marie-Louise Fischer Hoffmann om Budget 2020+, dets betydning for borgerne og medarbejdernes hverdag, men også om at se fremad med bæredygtighed som en driver.
Albertslunds profil har siden 70’erne været ‘den moderne planlagte by’ karakteriseret af tæt-lav-elementbyggeri som gårdhavehuse og etagehuse med et net af kanaler og grønne tilbud blot 15 km fra Rådhuspladsen i København. En kommune der på det seneste har været udfordret af medieindslag om brændte biler og truende unge, men i øvrigt er kendt for en markant grøn profil og en kulturprofil med hovedhjørnesten som Albertslund Musikteater, spillestedet Forbrændingen, Badesøen og gode fritidstilbud samt en biblioteksservice med landets bedste budget.
Realisering af barskt Budget 2020
Kommunen har indtaget førerpladsen for landets biblioteksbudgetter gennem mange år, hvilket i 2019 betød 859 kroner pr. indbygger mod landsgennemsnittet på 433 kroner. Fra 2020 ser budgettet anderledes ud. Faldende skattegrundlag og stigende udgifter samt voksende overførelsesindkomster endte med samlede besparelser på omkring 65 mio. kroner for hele kommunen. "Et af de alvorligste budgetter nogensinde i kommunen", som borgmester Steen Christiansen (A) beskrev det i efteråret 2019.
Over 2020-2021 skulle biblioteket spare 4 mio. kroner ud af et budget på cirka 23: Ud over afskedigelser af knap syv årsværk fordelt på 11 fastansatte ad to omgange også lukning af kommunens eneste store biblioteksfilial i Hedemarken fra 1. januar 2021. Besparelsen indebærer desuden ‘en effektivisering af interne processer og arbejdsgange og en ændring i service over for borgerne’.
“Hele besparelsen skulle tages inden 1. januar 2021. Især afskedigelserne har fyldt meget og kan mærkes mentalt. Det er 11 ansigter på kolleger, vi mangler at sige hej til hver morgen og 11 par hænder, der savnes i dagens løb. I november sidste år blev i første runde seks personer sagt op og ved anden omgang midt under corona i foråret fem personer mere. For at kunne pege på hvem der skulle stoppe, har teamchefgruppen på tre og naturligvis især jeg selv været dybt nede i detaljerne omkring alles, virkelig alles opgaver”, fortæller Marie-Louise Fischer Hoffmann en novemberdag under 2. coronabølge. Hun kom som ny chef fra en afdelingslederstilling på Københavns Hovedbibliotek til kommunen i efteråret 2017.
“Samtidig vil borgerne opleve, at vi fra 1. januar har ét bibliotek, når Hedemarken lukkes – og det skal sammenholdes med, at der længere tilbage var i alt fire. Heldigvis flytter en af medarbejderne derfra med hele sit gode netværk og relationelle kompetencer med til hovedbiblioteket.
Bygningen, som kommunen lejer af boligselskabet, er i spil som flere ting. Et Verdensmålshus for børn, hvilket ville ligge i tråd med det arbejde omkring børn og unge og de kontakter biblioteket har haft i området til nu. Eller et medborgerhus for foreninger, som selv bruger huset.”
Hvad gjorde vi før, hvad skal vi fremover
Processen med at skulle prioritere har været hård, men her er det samtidig vigtigt, understreger Marie-Louise Fischer Hoffmann, at kommunen virkelig var i en presset økonomisk situation. “Derfor skulle biblioteket selvfølgelig også tage en andel. Og jeg vil gerne holde fast i, at vi stadigvæk med de ressourcer, vi nu har, kan lave et rigtig godt bibliotekstilbud til Albertslund borgerne. Ligesom vi heldigvis fortsat kan være med til at bidrage og komme med nogle bud på biblioteksudviklingen på den store klinge og for hele landet.”
“Med afskedigelsesrunden fik vi kigget godt og grundigt ind i ’hvad gjorde vi før, hvad skal vi fremover’. Dermed blev det tydeligt, hvilke kompetencer vi får brug for, og hvilke vi ikke behøver så mange af fremover. Vi er landet et for mig at se okay-sted og har netop kunne slåe en ny stilling op for litteraturformidling.”
I forhold til biblioteket og ikke mindst formidlingsopgaverne kan man altså nu begynde at se frem ad igen. Kommunen er i gang med at udarbejde en ny kultur- og fritidspolitik, som forventes klar inden valget i november 2021. I øvrigt tilrettelægger biblioteket servicen ud fra egen virksomhedsplan, men også ud fra kommunens VISION & STRATEGI – en by for børnene, det grønne og fællesskabet” for 2016-2025.
Den grønne profil
“Vi bidrager på flere måder til Albertslund som et bæredygtigt samfund”, forklarer bibliotekschefen. I forlængelse af kommunens strategi og dens fokus på læring og ud fra en virkelighed med 106 forskellige nationaliteter er læring et klart fokus f.eks. i form af (manglende) sprogkundskaber og digitale kompetencer.
Som virksomhedsplanen påpeger, er bibliotekets grønne profil en flersidet størrelse “og handler både om, at ressourcer cirkulerer og genbruges i nye konstellationer i konstant udveksling med omverdenen. Samt at biblioteket er stedet, hvor man eksperimenterer og møder omverdenen. Vi ved, at vi ikke kan nå vores mål alene, og med det for øje navigerer vi i verden omkring os.”
Bæredygtighed er også bibliotekets indflydelse på sprogdannelse, der ses som helt central – at biblioteket kan bidrage til at nedbryde negativ social arv ved at stimulere sprogdannelsen igennem læsning og fortælling. Det sker eksempelvis gennem hele 24 læsekredse.
Fællesskab, litteratur og musik
Virksomhedsplan 2020-2021 tager afsæt i forrige virksomhedsplan for 2018-2019, Det bæredygtige bibliotek, og arbejder videre med fællesskaber, biblioteket i øjenhøjde, ledelse og biblioteket som litteraturhus. Men nu gøres det under overskrifterne: Fundamentet, Bysporet og Velfærdssporet samt et solidt Miljøfokus.
“Vi tager også masser af læring med os fra Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, der ligger i et udsat boligområde – bl.a. den rebranding-proces, der fandt sted for nogle år siden og som dybest set handlede om, hvordan vi møder hinanden som mennesker, og hvad litteraturen kan bruges til i den forbindelse. Vi har generelt arbejdet rigtig meget med refleksiv praksis – et narrativt mindset, at være mere til stede og dobbeltlytning – og det kan vi bestemt også bruge fremover.”
Albertslunds fokus på litteratur, fællesskab og formidlingen ses i flere forskellige sammenhænge. Tidligere deltog biblioteket således i projektet Ny teknologi i sanselig formidling. Her eksperimenterede flere biblioteker med litteraturformidlingen i rummet. Og med Njals saga som tema ville bibliotekerne via den nordiske kulturarv og en installation, der taler til menneskets sanser og identitet, styrke litteraturens rolle på fremtidens bibliotek som skaber af lokalt fællesskab, identitet og med deltagelse af borgerne.
Noget andet, der også understøtter fællesskabet, er musikken.
“Der er et utroligt fællesskab omkring vores musik. Vi har skruet op for musikarrangementerne, som oftest er udsolgt, og folk kommer langvejs fra for at deltage, og så er vores lytteklub bare vokset og vokset. Folk danner nye venskaber og er sammen om musikken. Vi har kasseret halvdelen af en gammel kæmpe CD-samling og transformeret musikdelen til et meget aktivt arrangementsområde. Vi har fastholdt de ‘gamle’ musikmennesker og mange nye er kommet til. Mathias Hammer, pianist og musikformidler mm, har indtil nu, hvor han har fået for travlt, været fast vært på en kæmpestor klassisk lytteklub.”
Nye tilbud og nyt biblioteksrum
Omkring halvdelen af kommunens borgere er biblioteksbrugere, og det vil man gerne øge med udvikling af nye aktiviteter og en nytænkning af biblioteksrummet.
Avisen Live er netop afholdt for anden gang i en corona-udgave både live med få deltagere i koncertsalen på Forbrændingen, men også med livestreaming af det hele og fremhæves varmt af Marie-Louise Fischer Hoffmann som et eksempel på nye aktivitetsformer.
Konceptet er inspireret af SundayPapersLive: En avis foldes ud, og man går sammen på opdagelse i de forskellige sektioner. Med inviterede gæster og debattører bevæger man sig rundt i aktuelt verdensstof, poesi og anden litteratur, kultur og lokale nyheder – med forfriskninger og lørdagshygge undervejs. Alle leverer originalt indhold og tropper ikke blot op med den oplæsning eller det foredrag, som de plejer at give. Derfor vil dagen udelukkende bestå af unikke bidrag og er blevet supergodt modtaget.
Biblioteksrummet bliver et stort projekt i 2021. Dels af praktiske grunde fordi man er rykket sammen med billedskolen og derfor skal nytænke indretningen, men også af en anden mere principiel grund.
“Vi skal skrue op for formidlingen og gøre folk nysgerrige på, hvad et bibliotek kan og er – med et nyt rum. Jeg tror personligt ikke på, at man får nogle til at læse ved at vise dem en bog. Jeg tror, vi bliver nødt til at gå et spadestik dybere og skabe interesse for, hvad der sker i verden og på, hvad andre oplever. Det er dét god formidling og arrangementer bl.a. kan.
Mennesker – og biblioteket er for alle mennesker – skal have mod på og lyst til at træde ind i bibliotekets rum. Det handler om øjenhøjde igen og om fælles oplevelser – dén kommunikation er altafgørende.
Vi har et rigtigt smukt storrums-bibliotek, men med mange, mange reoler og desværre med fast belysning, så det koster en krig at ændre på opstillingen, men den matcher ikke aktiviteterne i dag. Samtidig oplever vi som mange andre biblioteker en stor tilgang af studerende. Vi skal derfor have skabt mere plads og anderles rum, og det går vi for alvor i gang med i 2021.”
Aktuelt har man netop fokus på at integrere læseoplevelsens forløb og cyklus – hvad gør den ved dig? – i selve oplevelsen af samlingen. Samlingen som oplevelse hedder et igangværende projekt (2019 -2021) sammen med Frederiksberg, Gentofte, Helsingør og Herlev biblioteker, hvor man hver især tolker og tester den vinkel.
“At skabe et nyt rum koster selvfølgelig både noget tid og nogle kræfter, og dermed i vores situation en del omlægning. Vi havde lagt lidt penge til side og havde en konsulent på, men så har det af gode grunde ligget stille en tid, men nu går vi i gang igen og skal som noget af det første have lavet en helhedsplan og set på økonomien, så vi kan realisere vores idéer.”
■ Albertslunds hovedbibliotek fra 1973 – i tilknytning til Albertslundhuset fra 1974 – blev bygget under Bent Werners ledelse og totalrenoveret og genskabt, mens Niels Dejgaard var chef i 2003-2004, af Henning Larsens Tegnestue og fremstod ved åbningen som landets første gyldne tombak-beklædte bibliotek. I årene efter inkorporeredes den store borgerserviceafdeling. Nu er det så tid til at realisere Marie-Louise Fischer Hoffmanns og hendes kollegers visioner for det gode bibliotek.
Albertslund i 2019 tal
Indbyggere: 27.731
Udlån – fysiske mat: 150.201
Besøg: 229.000
Udgifter pr. indbygger: 859 kr.
Kilde: Danmarks Statistik.
