Hvordan kan det nationale litteratur- og poesihus Alfabet bidrage til at udvikle litteraturen og styrke formidlingen af den?
Hvad betyder det for folkebibliotekerne?
Interview med Gro Frank Rasmussen, direktør for Alfabet, og May-Britt Diechmann, leder af Stevns Bibliotekerne, om perspektiver på litteraturhusets rolle, samarbejdsflader og potentiale for bibliotekssektoren.
I Europa har litteraturhuse i mange år fungeret som kulturinstitutioner, der både skaber platforme for forfattere, oversættere, formidlere og læsere og bygger bro mellem dem. Mens de kommunale folkebibliotekers kerneopgave og daglige aktiviteter er centreret om borgerkontakt, læsning i alle dens former, udlån af materialer og lokale fællesskaber er et litteratur- hus et samlet rum for litteraturens aktører og publikum. Det er et sted, hvor udvikling, netværk og debat om litteratur er i fokus.
Ifølge Gro Frank Rasmussen er vi i Danmark netop ved at bygge en sådan institution: “Litteraturen mangler den institution, der på et nationalt og internationalt niveau samler litteraturen under ét tag. Der er ikke én samlet instans, der taler på vegne af litteraturen – ikke læsningen, men litteraturen som kunstform. Alfabet er et ressourcecenter for litteraturen. Det betyder, at vi vil samle ressourcerne i hele det litterære kredsløb og arbejde mere systematisk med at styrke litteraturen og lave et laboratorium for formidling. Vi vil gerne være et konkret rum, hvor man kan møde litteraturen på flere måder – også genrer, som typisk ikke får så meget opmærksomhed, og opleve dem live.”
Alfabet samler børn, unge og voksne over hele landet og i Norden i fællesskaber omkring litteraturen og arbejder målrettet med litteraturens forandringspotentiale. Blandt husets aktiviteter er workshops, skrive- og læseværksteder, festivaler og andre levende litteratur-events og -formidling i hele landet, bl.a. med Poesiens Bus. Alfabet har adresse på Nørrebros nordvestkvarter i København og vokser ud af Poesiens Hus, der har eksisteret siden 2012. Poesiens Hus skiftede i 2025 navn til Alfabet – Danmarks litteratur- og poesihus.
Læs mere på www.alfabetlitt.dk
Bibliotekerne som partnere
“En stor del af bibliotekets opgave er drift og udlån. Det er ikke opgaverne for et litteraturhus, og det udgør en ret stor forskel. Det er en af grundene til, at vi kan supplere hinanden og være hinandens medspillere”, siger Gro Frank Rasmussen og fremhæver, at litteraturhuset og bibliotekerne ikke er konkurrenter, men snarere har potentialet til at styrke hinanden, især i arbejdet med formidling, publikumsudvikling og strategiske dagsordener.
May-Britt Diechmann ser en tydelig fælles platform: “Innovationskraften begejstrer mig. Der er noget genklang med det, vi laver på folkebibliotekerne. Vi har i begge institutioner en fælles opgave i at åbne litteraturen, sådan at flest muligt får glæ-de af den. Bibliotekerne er ofte i front i mødet med brugerne og har et tæt kendskab til de lokale behov, mens Alfabet kan tilføre kompetencer, netværk og internationale perspektiver.”
Gro Frank Rasmussen uddyber: “Vi kan stille forskellige former for viden til rådighed for bibliotekerne. Bibliotekerne er de bedste til at løfte det lokalt, fordi de kender deres publikum. Et konkret samarbejdsområde er udvikling af forløb og aktiviteter for børn og unge, der er en målgruppe, som både litteraturhuset og bibliotekerne kan skabe mere værdi for. Bibliotekerne har den lokale forankring og adgang til unge brugere, mens litteraturhuset kan udvikle specialiserede formater og invitere eksterne aktører ind, både fra ind- og udland.”
May-Britt Diechmann peger på et fælles strategisk ansvar for at synliggøre litteraturens værdi i kulturpolitikken, både på kommunalt og nationalt niveau: “Vi skal kunne forklare, hvad litteraturen betyder og hvilken værdi, den har for os som mennesker. Det kalder på, at vi ændrer narrativet og ikke altid bare som en automatreaktion siger “Send flere penge”, selv om finansiering selvsagt betyder meget.
Vi står stærkere, hvis vi på tværs af de mange aktører inden for litteraturfeltet bliver gode til at lave de slagkraftige elevatortaler om, hvorfor litteratur og læsning på et helt fundamentalt niveau bidrager til det at have et godt liv. Vi trækker vejret gennem kunst og kultur. Det er ikke bare et ekstra, overflødigt krydderi.”
Hvad hvis man er et folkebibliotek uden for København?
Et klassisk spørgsmål ved nationale kulturinstitutioner er, hvordan de kan skabe værdi for biblioteker i resten af landet. Gro Frank Rasmussen understreger, at Alfabet ikke skal være en centraliseret aktør, men et netværk og videndelingscenter, som biblioteker over hele landet kan trække på: “Alfabet skal også være et netværk og et kompetencefællesskab. Det betyder, at biblioteker uden for hovedstaden kan få adgang til kontakter, formater og samarbejdsprojekter, som ellers kan være vanskelige at etablere selv. Et eksempel er idéer som Poesiens Bus – en mobil litteraturplatform, der kan rejse i hele landet med forfattere og workshops. De fysiske fællesskaber er vigtige, men det er også vigtigt at bruge digitale formater til at bringe litteraturen ud til flere.”
For May-Britt Diechmann handler det også om at udvikle formidlingsformer, der rammer forskellige lokale målgrupper: “Vi har meget forskellige borgergrupper. Vi formidler forskelligt – og det skal vi blive ved med. Men det kunne være spændende for os i folkebibliotekernes verden, hvis vi sammen med Alfabet kan være med til at udvikle nye formidlingsformer, som vi kan bruge i vores lokale sammenhænge, for eksempel når det gælder målgrupper, vi har svært ved at nå”.
Lisbet Vestergaard
konsulent, Tænketanken Fremtidens Biblioteker
