AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række andre kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation sammen med AutismGoTo målrettet besøgende med autisme.

Samarbejdet har været et vigtigt skridt i det målrettede arbejde for at forstå og nedbryde de usynlige barrierer, der kan være mellem biblioteket og borgere med særlige behov.

Som bibliotek og kulturinstitution er det vores opgave at åbne vores biblioteksrum op og gøre det tilgængeligt og relevant for en mangfoldig gruppe af mennesker. Det er en del af vores strategiske arbejde, og et fokus vi arbejder målrettet med – i vores daglige værtskab på biblioteket og i maskinrummet bag bogreolerne. Da Jan Mortensen, stifter af AutismGoTo, kontaktede os, var vi netop i gang med at identificere målgrupper, der oplevede barrierer for at bruge biblioteket. Derfor greb vi muligheden for et samarbejde. Både for at få udviklet et konkret værktøj, der kan gøre en tur på biblioteket mere tilgængeligt for mennesker med autisme, men også for at få mere viden om de usynlige barrierer, der kan være til stede for vores besøgende.

Et blik for usynlige barrierer i biblioteksrummet

Jan udviklede en social præsentation af Biblioteket Frederiksberg med afsæt i sit eget indgående kendskab til autisme og en tæt dialog med os om, hvad biblioteket er og rummer. Den sociale præsentation tilbyder den forhåndsviden, der kan ska-be tryghed omkring et besøg.

Samarbejdet blev starten på en vigtig samtale med Jan om, hvordan vi kan gøre vores hus, faciliteter og værtskab mere inkluderende og tilgængeligt. En samtale vi slet ikke er færdige med. Arbejdet med AutismGoTo har nemlig ikke bare givet os et unikt indblik i, hvordan vi bedre kan imødekomme mennesker, der lever med autisme. Det har også skærpet forståelsen af, hvordan vi generelt kan arbejde med tilgængelighed for besøgende med særlige behov og barrierer. Nemlig ved – med gode samarbejdspartneres hjælp – at sætte os i forskellige borgeres sted og tilbyde den viden og de klare rammer, der kan gøre biblioteksrummet mere trygt, overskueligt og indbydende.

Nye muligheder for at åbne bibliotekets tilbud for flere

Vores sociale præsentation af Biblioteket Frederiksberg er spritny, og vi er stadig i gang med at forankre den i vores organisation. Håbet og ambitionen er, at den også kan gøre en forskel i vores tværkommunale samarbejder f.eks. med uddan- nelsesinstitutioner. Derudover kan vi også bruge præsentationen og vores indsigter fra arbejdet med den til at åbne vores tilbud og arrangementer op for flere.

Det er blevet meget tydeligt for os, hvor afgørende det er, at vi formidler vores hus og vores tilbud, så det skaber klarhed og tryghed allerede forud for et besøg. At vi kan nedbryde nogle af de mulige barrierer, forskellige typer af besøgende kan have, ved at gøre det muligt at forberede og forstå, hvad rammen er til f.eks. et læsearrangement.

> Vi arbejder fortsat med at øge både den fysiske og psykiske tilgængelighed på Biblioteket. Og det gør vi allerbedst i samarbejde med specialister og foreninger, der kan kaste lys over vores blinde vinkler – sådan som det har været tilfældet med AutismGoTo.

Biblioteker er en overraskende attraktiv målgruppe Det er med en vis risiko, man generaliserer om mennesker med en diagnose på autismespektret. “Når man har mødt ét menneske med autisme, har man mødt ét menneske med autisme,” siger Jan Mortensen, stifter af AutismeGoTo og far til en ung mand med autisme.   Nogle ting går dog igen. Én af dem er, at mennesker med autisme bruger enormt meget energi på at afkode deres omgivelser og i særlig grad ukendte omgivelser. Mennesker med au- tisme vil også gerne ud og opleve nye ting, men de kan bruge så meget tid og energi på at afkode, hvordan man overhovedet navigerer indgangen til en kulturinstitution, at de må gå hjem igen uden at komme videre.   > Det kan afhjælpes med såkaldte sociale historier. En social historie beskriver i detaljer og med billeder, hvad man kan forvente. Det er en særlig genre, der skal skrives i jeg- eller man-form, holdes enkel og præcis og med et minimum af tillægsord.   “Et stort lokale med mange malerier” er f.eks. ikke godt. Hvor stort er stort, og hvor mange er mange? De sociale historier gør besøget genkendeligt på forhånd og udpeger også stillezoner og andre fristeder. AutismeGoTo’s guides til kulturinstitutioner indeholder sådanne historier og andre nyttige facts, og nu er Bibliotek Frederiksberg med som det første.   Jan Mortensen er dog i kontakt med flere biblioteker om at udvide porteføljen. “Bibliotekerne er oplagte,” fortæller han. “Det er generelt stille steder, som har relevante aktiviteter og tilbud til vores målgruppe. Blandt mange kulturinstitutioner er de en overrasken-de attraktiv målgruppe. Dels fordi man gerne generelt vil øge tilgængeligheden, men også fordi denne målgruppe har det bedst i de stille perioder, hvor der ikke sker så meget. Biblioteker kunne nok med fordel tænke i arrangementer for denne gruppe.”   Idéen har fået nyt liv med kulturpasset. “Vi ved jo nu, at sårbare mennesker får det meget bedre af at få kulturelle oplevelser og deltage i kulturelle aktiviteter. De får nemmere ved at kom-me i gang og blive en del af andre fællesskaber, og det er jo også tanken bag kulturpasset”, fortæller Jan Mortensen. “Med en gennemtæsket kliche er det altså win-win for alle parter.”   Man kan kontakte AutismeGoTo for at købe en guide med løbende opdateringer på https://autismgoto.com/, hvor man og-så finder andre guides, herunder til Bibliotek Frederiksberg.