Danmarks Biblioteker har besøgt Albertslund Bibliotek og spurgt bibliotekschef Marie-Louise Fischer Hoffmann, teamleder Daniel Rastén og ikke mindst nyslåede ph.d. Jon Auring Grimm om, hvorfor et lille bibliotek kastede sig over Danmarks første erhvervs-ph.d. på et folkebibliotek.
Fortæl om ph.d.’en. Hvad gik projektet ud på, og hvorfor kastede I jer over det?
Jon Auring Grimm: “Ph.d.-projektet består af en akademisk del. Det er selve afhandlingen og det filosofiske fundament. Grundantagelserne bliver undersøgt dér. Dem kommer jeg tilbage til. Så er der den praktiske del i form af projektet med De Litterære Folkehøringer. Afhandlingen rækker dog langt ud over folkehøringerne og underbygger også kommende projekter og nye måder at arbejde på.
> Inden vi gik i gang, studerede vi politiske dokumenter såsom regeringsnotater og fandt dér et udtrykt behov for grøn omstilling som dannelsesprojekt, og hvor kulturinstitutioner meget gerne må spille en rolle. Biblioteket er en vidtrækkende formidlingsinstitution i den henseende. Så spørgsmålet var, hvordan kan litteraturen og litteraturformidlingen virke som hovedgreb her.”
Marie-Louise Fischer Hoffmann: “Jeg elsker, når tingene, vi laver, har flyvehøjde! Det drypper ned igennem hele biblioteket. Ph.d.-projektet blev til i samarbejde med Innovationsfonden og Århus Universitet. Projektet De Litterære Folkehøringer, som udsprang af arbejdet med praksisdelen af Ph.d.-projektet, var vi så heldige at få støtte til fra udviklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen. Projektet udførte vi i samarbejde med bl.a. Glostrup Bibliotek, ligesom flere følgebiblioteker var med på sidelinjen.
Nu var emnet økologi i bred forstand, for det gav mening for os. Det lagde sig i forlængelse af en strategi og en virksomhedsplan, vi lavede tidligere, som vi kaldte Det bæredygtige bibliotek. Albertslund er en grøn kommune, der gerne vil være rammen om det gode liv, men alle emner er jo mulige, hvis nogen vil prøve at gøre det samme med et anderledes fokus. Jeg hører nogle gange fra kolleger, at jo, selvfølgelig gjorde I dét, men det kunne vi ikke her. Her vil jeg sige, at det kan man godt. Bare gør det!”
> Daniel Rastén: “Vi vil også gerne demonstrere, at biblioteket er en ambitiøs arbejdsplads. Vi kan sagtens være scenen for medarbejdere med store drømme og armbevægelser. Faktisk vil Innovationsfonden gerne have flere humanistiske projekter. Innovation er ikke kun teknologi.”
Fortæl noget mere om litteraturens rolle i projektet
Jon Auring Grimm: “Social og kulturel innovation er livsblod for demokratiet. Man hører ofte, at demokrati handler om at kunne tælle til 90, eller hvad det nu end er lokalt. Det er en fattig og meget formalistisk udgave af demokrati. Ægte demokrati kræver informerede borgere, der indgår i informerede processer, og processerne må ikke stivne, for så bliver de ekskluderende. Demokratisk dannelse kræver stadige eksperimenter. Med folkehøringerne spørger vi, hvad mener du, når du har fået viden og har haft lejlighed til at tænke dig om?”
Marie-Louise Fischer Hoffmann: “Der er selvfølgelig et stærkt folkeoplysende element i arbejdet, men litteraturen er vores primære greb til at forstå og arbejde med problemstillingerne sammen med borgerne.”
Jon Auring Grimm: “Vi greb til litteraturen for dels at finde et naturbegreb, der ikke er instrumentelt – dvs. ikke handler om produktion og vækst. Det finder man f.eks. hos Inger Christensen og hendes idéer om vild vækst.
Litteraturen giver deltagerne i folkehøringerne et forestillingsrum, der river os væk fra den sædvanlige ressourcetænkning og ind i en tænkning, hvor vi mennesker er en del af naturen – ikke kun dens udbytter. Poesien åbner for en ny økologisk forestillingsevne. Det er afhandlingens grundantagelse i praksis.”
Daniel Rastén: “Konkret brugte vi i de litterære folkehøringer både formidling af viden om f.eks. jord. Hvad er de springende punkter omkring jord både i udlandet og helt lokalt? Forfattere havde så skrevet tekster om jord og deltog i øvrigt ofte selv i refleksionsøvelserne bagefter med borgerne. Noget af det, der gjorde mig mest stolt, var borgernes reaktioner.
Der blev lavet en evaluering efterfølgende af kommunens datateam, og de ord, der blev brugt mest af deltagerne var “Klogere, modigere, berørt, klar til at handle.” Deltagerne føler sig som del af et fællesskab. De lægger afmagten fra sig og går ud og gør noget!”
Hvilken effekt har det haft?
Marie-Louise Fischer Hoffmann: “Faktisk gik det over al forventning med at skabe samling omkring projektet. Det skabte fokus og sammenhold på biblioteket omkring målet, og alle bakkede op. Det var jo i øvrigt ikke Jon, der gik ud og lavede de her projekter alene. Han var heller ikke projektleder på det. Det var Ditte Marie Nesdam-Madsen.”
> Jon Auring Grimm: “Det er også den slags institution, vi er. Vi vil gerne kaste os ud i tingene. Eksperimentere! Og biblioteket kan holde hovedet højt blandt andre institutioner. Vidensinstitutioner som f.eks. et universitet har tit den holdning, at de sidder inde med en masse viden, og hvordan får de så andre institutioner til at modtage? Ofte er det omvendt. Det er der, hvor der sker noget, hvor der bliver arbejdet med tingene, at ny viden opstår. Den rolle er jeg meget interesseret i; bindeleddet mellem videns- og kulturinstitutioner.”
Marie-Louise Fischer Hoffmann: “Og det er jo dét, vi vil! Vi vil markere biblioteket meget mere som et sted, der virkelig rykker på en række samfundsdagsordener. De litterære folkehøringer er blevet taget vældig godt imod derude. Vi får også besøg fra andre kommuner, som ikke nødvendigvis vil lave det samme, men som er interesserede i den måde at arbejde på.”
Jon Auring Grimm: “Nu fortsætter vi i vores rolle i projektet Spis, dyrk, skab – biblioteket som generator for den grønne omstilling, og vi kommer til at fortsætte af de udviklingsspor, som er lagt her, og som også finder sit grundlag i afhandlingen. Mere kan jeg jo ikke bede om; at min afhandling og ph.d.-projekt er med til at underbygge fremtidige tiltag.”
Spis, dyrk, skab og Albertslund Biblioteks planer bliver genstand for sin egen senere artikel. Her skal blot nævnes, at det handler meget om svampe og svampes netværk!
De Litterære Folkehøringer kan hentes her.
| En erhvervs-ph.d. er et treårigt, erhvervsrettet forskningsprojekt og en ph.d.-uddannelse, der gennemføres i samarbejde mellem en offentlig eller privat virksomhed, en erhvervs-ph.d.-kandidat og et universitet. Erhvervs-ph.d.’en er eller bliver ansat i virksomheden med løn under forløbet. Jon Auring Grimm – ansat på Albertslund Bibliotek både før og efter ph.d.’en i Team Oplevelse & Viden – forsvarede sin afhandling 7. november 2025 på Aarhus Universitet. Teamleder Daniel Rastén fungerede som én af projektvejlederne, mens hovedvejlederen sad på Aarhus Universitet. Afhandlingen har titlen Celestial Bodies: A movement toward a general ecology and a new existential and cosmic outlook on nature in accord with the moving thought of Georges Bataille. |
