Hvad Danmark kan lære af LibrarIN
Når man følger udviklingen i europæiske biblioteker – både gennem EBLIDA’s arbejde og besøg rundt om i Europa – bliver det tydeligt, at sektoren er midt i en markant forandring. Biblioteker er ikke længere kun kulturinstitutioner; de er aktive aktører i lokalsamfundets udvikling. Denne bevægelse dokumenteres grundigt i det europæiske forskningsprojekt Librar-IN.
LibrarIN undersøger, hvordan offentlige og akademiske biblioteker fungerer som platforme for social innovation og samskabelse. Projektet beskriver, hvordan biblioteker “er ved at udvikle sig til eksperimentelle rum, der understøtter co-creation og co-innovation.” Biblioteket er ikke blot et sted, hvor viden formidles – det er et sted, hvor viden udvikles i fællesskab.
Samskabelse virker – men bruges for lidt
Et af projektets mest markante fund er, hvor begrænset brugerinddragelsen faktisk er. Kun omkring en fjerdedel af de projekter, bibliotekerne selv vurderer som højt prioriterede, involverer brugerne direkte. Forskerne konkluderer, at “meningsfuld brugerinddragelse fortsat er undtagelsen snarere end normen.”
Mange biblioteker ønsker at udvikle nye tilbud, men ofte sker det for borgerne, ikke med dem. Dermed går man glip af det potentiale, som samskabelse kan frigøre – både i form af idéer, indsigt og forankring.
I Danmark er der allerede stærke traditioner for borgerinddragelse, hvilket giver et solidt afsæt. Men LibrarIN viser, at vi kan løfte samskabelsen mere systematisk og målrettet.
Biblioteket som demokratisk mødested
LibrarIN fremhæver bibliotekets rolle som et neutralt, gratis og inkluderende rum, hvor mennesker kan mødes på tværs af forskelle. Drs. Arja Firet siger i projektet:
“Co-creation styrker vores position som et centralt, neutralt mødested for videndeling… Det styrker både forbindelsen og samarbejdet med lokalsamfundet.”
Når biblioteker skaber rammer for dialog og fælles løsninger, styrkes deres demokratiske rolle. Biblioteket bliver det sted, hvor borgere kan deltage aktivt i samfundets udvikling.
Nye kompetencer til nye roller
LibrarIN understreger, at denne udvikling kræver nye kompetencer. Projektet bruger betegnelsen “library professionals” for at beskrive bibliotekarer, der både kuraterer viden og faciliterer samskabelsesprocesser, driver innovation og skaber stærke relationer.
Mange mindre biblioteker oplever dog tidspres, begrænsede ressourcer og manglende efteruddannelsesmuligheder. Her peger LibrarIN på, at investering i kompetencer og ledelse er afgørende, hvis biblioteker skal fungere som drivkraft for social innovation.
Dokumenteret effekt
LibrarIN viser, at samskabelse har målbare resultater. En policy brief dokumenterer, at aktiv brugerinddragelse kan øge anvendeligheden af bibliotekernes viden med op til 25 procentpoint. Det understøtter idéen om, at samskabelse ikke blot føles rigtigt – det virker.
Best practices og What Works Database
– danske perspektiver
Et centralt redskab fra LibrarIN er What Works Database, som samler konkrete best practices fra hele Europa. Her kan biblioteker hente inspiration til, hvordan man organiserer co-creation, involverer borgere og skaber effektfulde innovationsrum.
Nogle eksempler, som også kan inspirere danske biblioteker:
• Digitale læringsforløb for unge: Biblioteker har udviklet forløb i samarbejde med lokale skoler og ungdomsorganisationer.
• Lokale innovationslaboratorier: Offentlige biblioteker har inviteret borgere, NGO’er og virksomheder til workshops for at udvikle nye services.
• Akademiske co-creation-workshops: Biblioteker og forskere samarbejder om at skabe nye digitale services og eksperimentelle læringsmiljøer.
Disse eksempler viser, hvad der virker i praksis – og giver danske biblioteker konkrete metoder til at arbejde målrettet med social innovation og samskabelse. Kombinationen af best practices og databasen giver et stærkt fundament for at videreudvikle bibliotekernes rolle som lokalt innovationsøkosystem.
Mulighederne for danske biblioteker
Danske biblioteker står stærkt i det europæiske landskab. Mange arbejder allerede med eksperimenter, prototyper, partnerskaber og dialogbaserede aktiviteter – ofte uden at have sat en egentlig innovationsetikette på det. Alligevel peger LibrarIN på et strategisk potentiale.
Hvis bibliotekerne integrerer metoder og erfaringer fra projektet og databasen, kan de udvikle sig til lokale innovationsøkosystemer, hvor borgere og medarbejdere sammen udforsker nye løsninger, udvikler kompetencer og styrker det lokale fællesskab.
Uge 17 er et konkret eksempel på social innovation i praksis: Biblioteker, borgere, foreninger og kommuner skaber sammen nye platforme for viden, fællesskab og engagement.
Bibliotekerne er ikke længere kun steder, hvor viden findes. De er steder, hvor viden skabes og formes i fællesskab. LibrarIN og What Works Database giver et forskningsbaseret fundament for denne udvikling – og et stærkt afsæt for at videreudvikle bibliotekernes rolle i det danske samfund.
Andrew Cranfield
Direktør for EBLIDA
Fakta om LibrarIN
Formål: At undersøge, hvordan biblioteker kan fungere som platforme for social innovation og samskabelse.
Varighed: Treårigt EU-finansieret projekt.
Deltagere: Offentlige og akademiske biblioteker samt universiteter og forskere i flere europæiske lande.
Metoder: Casestudier, interviews, spørgeskemaundersøgelser og co-creation-workshops.
Resultater: Biblioteker fungerer som levende laboratorier, men kun en fjerdedel af innovationsprojekterne inddrager brugere direkte.
