Bibliotekerne var her, der og allevegne på Folkemødet 2025, men med et klart mål om at dagsordensætte særligt tre temaer nemlig læselyst, informationskompetencer og fremtidsforestillinger.
Fra læsekrise til læsehåb
Læsning fyldte både på de politiske scener og i børnehøjde. Statsminister Mette Frederiksen åbnede læsefesten med DR’s Orm fra Minisjang. Hun kaldte læsning en superkraft, der er helt afgørende for både demokrati og trivsel. Spørgsmålet er så: Hvordan styrker vi børnenes lyst til at læse?
Det spørgsmål satte Danmarks Biblioteksforening og partnere til debat i samtalen “Skal vi betale vores børn for at læse?” Panelet, der bestod af repræsentanter fra skoler, gymnasier biblioteker og forældreorganisationer, var enigt. Læsning kræ-ver et fælles løft på tværs af hjemmet, institutionerne og kulturtilbuddene. Som Filiz Sarah Thunø, byrådsmedlem i Roskilde og formand for læringsudvalget i Danmarks Biblioteksforening, formulerede det: “Læsning er ikke lærerens ansvar alene – eller forældrenes. Det er vores allesammens. Et samfunds-ansvar.”
De unge skal ikke søge information i blinde
En anden demokratisk dagsorden, der fyldte meget, var de unges evne til at navigere i et informationslandskab præget af generativ AI. Til debatten “ChatGPT: Elevernes ven eller fjende?” samlede Tænketanken Fremtidens Biblioteker repræsentanter fra eleverne, fagbevægelsen, gymnasierne og bibliotekerne. De diskuterede, hvordan vi styrker informationskompetencerne på ungdomsuddannelserne, hvor kun tre ud af ti møder en bibliotekar på uddannelsesstedet.
Panelisterne var enige om, at når AI-værktøjer kan levere hurtige svar, bliver det vigtigere end nogensinde, at de unge kan søge, vurdere og bearbejde information. Ikke kun som led i deres uddannelse, men også som borgere i et digitaliseret demokrati. Panelisterne var straks mere uenige om, hvordan ressourcerne er bedst brugt.
At tænke fremtiden i flertal
Folkemødet blev også platform for en håbefuld dagsorden om fremtidskompetencer. Med afsæt i projektet Sammen om fremtiden deltog bibliotekerne i samtaler om FN’s Fremtidspagt og det samfund, vi ønsker os. Her blev futures literacy og fremtidsværksteder præsenteret som redskaber til at styrke borgernes evne til at forestille sig – og handle på – ønskværdige fremtider. Det særlige ved denne samtale? At blodtrykket falder i stedet for at stige. Smilene kommer frem. Håb får luft, og fællesskaber spirer.
Tre dagsordener – ét fælles mål
Fra læselyst og informationskompetencer til håbefulde fremtidsdrømme viste bibliotekerne på årets Folkemøde, at de er meget mere end boglade og udlån: De er demokratiske mødesteder og digitale læringscentre, hvor fortid, nutid og fremtid bindes sammen.
