Bibliotekerne står et stærkt sted. Nationens tilstand 1

Skrevet af

21. august, 2018

Vi har i DB skabt momentum, det skal bruges til noget, fastslår Jakob Lærkes. Opgaven som faglig næstformand blev den 45-årige bibliotekschef i Gladsaxe Kommune valgt til ved DB 2018 Topmødets generalforsamling.

Hvad med lovdebatten?
Ét spørgsmål er gået igen på de seneste års topmøder. Holder Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000? Den runder snart 20 år og er udformet tilbage midt i 1990’erne. Samtidig har kulturminister Mette Bock (LA) varslet et lovtjek i efteråret afledt af bl.a. den digitale udvikling.

Bibliotekerne står et fantastisk sted lige nu, mener næstformanden i den anledning. Jakob Lærkes oplever en helt anden respekt om bibliotekerne end for blot 5-10 år siden. Bibliotekerne har været igennem en transformation og er omtrent kommet ud på den anden side. Respekten gælder bibliotekernes omstillingsparathed og tilgang til nye opgaver – i alle tilfælde i langt hovedparten af kommunerne.

Hvor står du i debatten om loven?
“En ny lov ville være fin, formålet er delvis bedaget. Og skal vi for alvor drøfte loven, skal den kigges efter i alle led. Jeg håber virkelig, at vi kunne komme til at stå med en fremadrettet lov. En lov som afspejler, hvor meget samfundet har ændret sig, og biblioteksopgaverne har udviklet sig, men jeg oplever også en vis bekymring i forhold til ting, der kunne ske, hvis loven åbnes.
Som noget nyt kunne jeg ønske mig, at et af de helt store oplysningsfelter – forpligtelsen til at have politiske debatter og dialog om samfundet – kom med ind i loven som en oplagt biblioteksopgave. Det er en samfundsopgave, som nogen skal løfte, vi oplever et skred, en frustration og et voksende behov blandt borgerne for øget samfundsindsigt lokalt. Hvilket eksempelvis de sociale medier på ingen måde alene kan dække, for samtidig oplever vi en voksende fragmentering; du følger kun dem, du er enig med eller det stik modsatte, og får stadigt mere snævre Google-hits pga. søgealgoritmerne. Det her er et af mine store issues og utrolig vigtigt.”

Selv har næstformanden ikke haft travlt med at få en ny lov, meget kan trods alt gøres under den nuværende. Det hele hænger sammen med hvilken politisk intention, der ligger til grund for en åbning af loven. Kan man fastholde gratisprincippet, rammeloven med kommunalt selvstyre og kommunal tilpasning og statens ansvar i forhold til de nationale og fælles indsatser, hvilket er afgørende, er han sådan set med.

Det sammenhængende bibliotek udfordres
Informations- og vidensamfundets udvikling har paradoksalt nok betydet statslig nedtoning af elementer, der udgør nogle af dets hovedhjørnestene som biblioteker og forskning. Eksempelvis er statens engagement omkring folkebibliotekerne de seneste år reduceret fra en gennem årtier selvstændig styrelse til et enhedskontor under Slots- og Kulturstyrelsen, som blev etableret i 2011 ved en fusion mellem daværende Styrelse for Bibliotek og Medier samt Kunststyrelsen og Kulturarvsstyrelsen.  Aktuelt tårner flere udfordringer sig op i horisonten.

Som Jakob Lærkes ser det, kunne f.eks. det sammenhængende bibliotekssystem nemlig let komme under større pres end det allerede er omkring de centrale kulturinstitutioners opgaveområder og udhuling af de statslige budgetter. En følge af fastholdelsen af regeringens 2%-omprioriteringsstrategi, som endnu ikke har været til kultursektorens fordel.

Hvordan ser du på området og ser du felter, som kræver særlig opmærksomhed nu?
“Alle elementer i bibliotekssektoren er vigtige. Komplekset er unikt og ses ikke helt på samme måde i andre lande. Det er super følsomt, hvis man for alvor begynder at forskyde vægten og kvaliteten af opgaveløsningen i enkelte dele af det.

Centralbibliotekerne er en vigtig spiller i det danske bibliotekslandskab – og jeg kunne godt tænke mig, at de tog en forkæmperposition for kompleksets vitale betydning for rationel og fremsynet biblioteksdrift. Det kunne handle om mange ting. F.eks. DBC-debatten og statens engagement, nu hvor man har opsagt dele af aftalen med DBC, og ejerskabet helt overlades til KL. Om styrelsen af DDB (Danskernes Digitale Bibliotek), hvor vi skal sikre biblioteksvæsenet en tung og stærk stemme – jeg har selv siddet i koordinationsgruppen tidligere. Om DDB’s opgaver i relation til dets netop opdaterede vision. Om sammenhængen til DDB, hvad sker der med de digitale ressourcer og de fysiske opgaver, som bl.a. centralbibliotekerne varetager?”

For nye læsere og nyvalgte politikere kan det oplyses, at en række overbygningsfunktioner sikrer smidig og rationel drift af overordnede fælles opgaver og fælles national opgaveløsning. Bl.a. Nationalbibliografien, DanBib og bibliotek.dk indtil nu drevet af Dansk BiblioteksCenter A/S (DBC), det fællesoffentlige DDB (Danskernes Digitale Bibliotek placeret under Slots- og Kulturstyrelsen), som arbejder med håndtering af e-ressourcer mv., NOTA (tidl. blindebibliotek), Det Kgl. Bibliotek Aarhus og landets seks centralbiblioteker i regionerne (to i Region Syd). Dertil kommer flere fælles foreningsdrevne tjenester som folkebibliotekernes eReolen.dk, Litteratursiden.dk m.fl.

Styrk DB og træk på medlemmerne
For næstformanden at se skal drift og videreudvikling af hele dette infrastrukturkompleks i virkeligheden ikke fylde så meget – blot fungere. Fylde bør bibliotekernes mål, indhold og formidlingsformer til borgerne. Aktuelt er vigtige ting på spil – fake news, læse- og it-færdigheder – alle afgørende for borgere i et reelt demokrati.

“Her har DB, sammen med de andre biblioteksorganisationer, en kæmpestor opgave med at skabe kendskab til bibliotekerne og opmærksomhed om bibliotekernes mange positive effekter. Skræmmende, men også super spændende og den udvikling vil jeg gerne som faglig næstformand i DB være en del af”, fortæller Jakob Lærkes.

Hvad skal DB som forening arbejde med i valgperioden?
“DB har med øget synlighed og som debatskaber de sidste år skabt momentum. Jeg ser DBs hovedrolle som debatterende og kommunikerende om biblioteksområdet, og vi skal se på, hvordan vi kan arbejde med medlemssiden og få skabt et (endnu) mere samarbejdende og kommunikerende Repræsentantskab.
Vi skal fastholde kommunikationsniveauet, men jeg tror faktisk, at det kan styrkes ved, at flere medlemmer får/tiltager sig en stemme i debatten. Jeg tror, at rigtig mange faglige medlemmer, holder sig tilbage, fordi det faktisk er svært og kræver viden og en vis sikkerhed som embedsmand. Hvor f.eks. BCF (Biblioteks-chefforeningen) er en forening for cheferne, er DB forening for bibliotekerne; ud over politikere, der vil noget med bibliotekerne, er det også alle medarbejderne og ikke kun lederniveauet. Det interessante bliver, hvordan får vi givet dem en ny stemme og aktiveret dem i DB.
Vi har en række engagerede medarbejdere og mellemledere, som vil noget med biblioteksområdet, som skal involveres mere, så de også kan være med til at bidrage til DB. Det skal der skabes en åbning for. Hvordan har jeg ikke svar på nu. Vi planlægger ikke en forkromet kommunikationsstrategi, men at agere lidt mere agilt og afprøve nogle ting – det kunne være gæstebloggere ud fra en plan om f.eks. tre store ting, vi vil kommunikere.”

Trods få måneder på posten har det nytiltrådte forretningsudvalg nået et internatsmøde i juni. Her blev pejlemærker, fremtidig strategi og indsatser for første gang taget op; stemningen var god, og FU-medlemmerne kom tættere på hinanden. Jakob Lærkes ser frem til samarbejdet om biblioteksudviklingen ikke alene med formand Steen Bording Andersen (A) og politisk næstformand Jane Jegind (V), men også med Forretningsudvalget og Repræsentantskabet. Når det handler om bibliotekernes opgavefelt står i øvrigt særligt to-tre ting højt i DB aktionsfeltet for den faglige næstformand.

Læring og læsning – sammen med skolerne
At være leder og arbejde med det strategiske, som en chefstilling giver mulighed for, er interessant, mener Jakob Lærkes. I Glad-saxe indebærer det for ham – ud over deltagelse i udvalgsmøder, når biblioteket o.l. er på dagsordenen – fast deltagelse i opfølgningsmøderne efter udvalgsmøderne. Her opfanges områder, hvor biblioteket målrettet kan gøre en forskel for borgerne – til bibliotekets og til forvaltningernes og dermed til borgernes fordel.

“En gang årligt har jeg en præsentation af bibliotekerne for Kultur- og fritidsudvalget: Hvor vi på vej hen? Hvilken retning vil vi gerne sætte for bibliotekerne det næste år. Hvad er de store bevægelser, som vi har foretaget, og hvilke store ting vil vi gerne gennemføre det kommende år. Her er som i DB læring og læsning de helt store opgavefelter for mig. Samt samarbejdet med folkeskoleområdet, hvor vi nu ser nogle åbninger.”

Det drejer sig dels om DB-forslaget til en ny national læsestrategi i relation til Tænketanken Fremtidens Bibliotekers to undersøgelser af børns læse- og medievaner i fritiden. Og tillige om undervisningsminister Merete Riisagers (LA) aktuelle høring om ændring af lov om folkeskolen bl.a. i forhold til integrerede biblioteker – med et øget samarbejde af mere formel og strukturel karakter med folkebibliotekerne. Forslaget skal bidrage til, at folkebiblioteker får styrket kontakten med børn og lærere i skolen og give skolerne bedre adgang til brug af folkebibliotekernes ressourcer. Lærkes har selv stor erfaring på området fra sin tid som leder af fællesbiblioteket Ørestad Bibliotek fra 2011 til 2013.

“Vi ser – igen – en generel bevægelse hen imod læsning og fordybelse ved at formidle litteratur enten digitalt eller fysisk. Den skal vi møde i et fællesskab med skolerne.
Skolerne arbejder sig med det 21. århundredes kompetencer væk fra et traditionelt skolebibliotek mod et PLC (Pædagogisk LæringsCenter), der dog endnu ikke er så veldefineret. Hvor vi tidligere oplevede en lov, der stod i vejen for at lave reelt samarbejde, så ryddes de barrierer af vejen. Gennem et par år har skolerne været travlt optagede af folkeskolereformen og derfor ikke har haft mulighed for at gå ind i opgaven, men skal til at træffe nogle valg. Enten skabe reelle kombi-biblioteker eller modeller, hvor folkebiblioteker drifter nogle PLC’ere. Det er vi i DB i FU med på. Ligesom også det nye FU finder idéen om læsestrategien super vigtig. Og meget vigtigt: Både biblioteker og skoler skal forpligte sig gensidigt herunder også politisk og forvaltningsmæssigt.”


Bibliotekshaven ved Gladsaxe Bibliotek: Legepladsen og anlægget fik Bibliotekernes formidlingspris 2017 for nytænkning. Her møder børn og familier litteraturens kendte figurer gennem leg og bevægelse. Opmuntring yil læseoplevelser på en anden måde. Foto Thomas Wilhelm Photographic Nordic.

Hvor ser du ellers DB-fokus, der matcher udviklingen i Gladsaxe?
“I Gladsaxe har vi sammen med By og Miljø fået et utroligt stærkt samarbejde op at stå. By og Miljø har alle byrummene, vi har kulturen og indholdet. En kobling, som bidrager til at holde liv i kommunen og skabe aktiviteter for borgerne i områder, hvor der ikke er meget byliv, og hvor alle handler online eller i store centre. Et godt eksempel på den tankegang ses i Herning, hvor et nyt hovedbibliotek i gågaden har genoplivet en hensygnende bykerne og fungerer som en driver for nyt by- og forretningsliv. Her er der på sigt en kæmpe åbning for bibliotekerne, der samtidig vil kunne give øget opmærksomhed om kulturinstitutionerne. Noget vi også var rundt om på vores FU-seminar.”

“Noget andet er samskabelse på tværs i kommunen og større involvering af borgerne. Faktisk bruger jeg som chef en del tid mellem forvaltningerne, hvilket betyder styrket samarbejde med By og Miljø, styrket samarbejde med ejendomscentret, styrket samarbejde med kommunens sundhedsdel. Her er biblioteket netop ved at indgå som en fast del af kommunens barselstilbud med barselscaféer og åbent hus-arrangementer for alle nybagte forældre, så de fra barnets fødsel også kender til betydningen af f.eks. sprog- og læsefærdigheder. Dvs. at vi sammen kommer i kontakt med alle børn og deres forældre i én omgang/henvendelse. Et lignende initiativ ønsker jeg at lande på skoleområdet.”

Internationalt fokus rykker
Jakob Lærkes er ikke bare aktiv i nationalt biblioteksforeningsregi, han har siden 2015 arbejdet i den internationale biblioteksorganisations IFLAs sektionskomite: Public Libraries.

Du er aktiv i IFLA-styringsgruppen for folkebiblioteker. Hvorfor er du med i internationalt biblioteksarbejde?
“Det er der mange årsager til. Alene fordi en stor del af lovgivningsapparatet om rettigheder altså ikke ligger i lille Danmark længere. Er vi ikke på en eller måde med internationalt, er der simpelthen nogle kanaler, vi vil have svært ved at få adgang til. Så kan man måske sige, det lader vi bare være med, men det fører til tab af indflydelse; ved aktiv deltagelse kan vi faktisk bidrage til at sætte dagsorden og til at flytte pæle af betydning for os selv og for andre. Når bibliotekerne internationalt taler med én stemme, er gennemslagskraften og lydhørheden desto stør-re. Nøjagtig som vi ser det herhjemme med Danmarks Biblioteksforening og de andre biblioteksorganisationer.

I forbindelse med IFLA efterlyser danskere ofte endnu mere fokus på det digitale bibliotek. Og nej, det er måske ikke det, der fylder allermest, men her er Danmark også i front. Vi skal passe på ikke at blive for selvfede, man kan lære meget af at kigge uden for landets grænser. Slår man ørerne ud, kan man virkelig hente inspiration. F.eks. er amerikanerne ufattelig langt med skoledelen. Alene det at få adgang til et internationalt netværk er givende, og vi bidrager med, hvad vi kan i forhold til at få sat en meningsfuld dagsorden.”

Aktuelt er Jakob Lærkes i sin IFLA-gruppe med til at sætte fokus på biblioteksbyggeri og kvalitet bl.a. gennem Public Library of the Year Award, som uddeles under årets store IFLA-kongres.

“Her er godt nok noget at lære af. Der er i denne omgang 35 ansøgere til prisen. Selv om der naturligvis kan være forskelle mellem, hvad der er god smag eller kedeligt i Europa sammenlignet med eksempelvis Australien, kan man lære noget af, hvad man lykkes med andre steder”, fortæller Jakob Lærkes begejstret.

Interviewet er udgivet i magasinet Danmarks Biblioteker nr 4, 2018

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...