Bibliotekernes demokratiske rolle

Skrevet af

15. oktober, 2024
Download hele magasinet som pdf:

Hvad er på spil i forhold til demokratiet, og hvordan er bibliotekernes muligheder for at spille positivt ind i den agenda? Et par nedslag fra IFLA’s konference Culture, Knowledge and Community.

Konferencen først i oktober i Barcelona var for mig endnu et godt eksempel på, hvordan global udvikling kan give bibliotekssektoren inspiration til nye handlemuligheder og en bedre forståelse af, hvad der er på spil i forhold til demokratiet og adgang til reel viden, samt omkring bibliotekernes mulighed for at spille positivt ind i den agenda i andre dele af verden.

Især var et indlæg, som vores russiske repræsentant kom med, tankevækkende. JA – du læste rigtigt lederen af Moskvas statsbiblioteks afdeling for udenlandsk litteratur er en del af vores komité, i øvrigt sammen med en ukrainsk repræsentant. Pavel Kuzmin fortalte, hvordan man arbejder med demokrati i børnehøjde i Rusland. I princippet en interessant vinkel, men også en kæmpe modsætning fordi vi mest fik en lang række tal for bogudlån, arrangementer og faciliteter, men intet om hvorledes man sikrer en demokratisk debat; alligevel konkluderede han, at målet var at give de unge i Rusland en mulighed for, at tænke og handle selv. Vi var målløse.

Tankevækkende – og reelt inspirerende – var også et fra Vickery Bowles, chef for Toronto Public Library, om en omfattende Freedom of Speech-kampagne på de sociale medier, i biblioteket med debatter og samtaler samt i form af kæmpestore billboards rundt om i millionbyen.


Som tidligere DB-formand og lokalpolitiker er jeg i den europæiske IFLA-komité særligt optaget af bibliotekernes rolle som demokratisk platform og som borgernes hus. Vi forbereder nu i en undergruppe af komitéen et webinar i foråret “Democracy and public participation” – deltag gerne. Følg med på IFLA.org.

STEEN BORDING ANDERSEN, medlem af IFLA Regional Division Committee Europe.

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Velkommen til de nye lokalpolitikere – og til samtalen om vores fælles demokrati

og på gensyn til vore regionale kulturtræf hvor I kan blive valgt til den mest markante interesseorganisation for den kommunale kulturpolitik – Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Største Vælgermøde

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slog dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Børnevalget 2025 blev et tilløbsstykke!

Flere end 23.500 børn deltog i Børnevalget 2025. Og Møgmis vandt foran Hunden Ib

Biblioteker som laboratorier for social innovation

LibrarIN undersøger, hvordan offentlige og akademiske biblioteker fungerer som platforme for social innovation og samskabelse

Demokratisk oprustning uden biblioteker er varm luft

"Skal vi tage demokratisk oprustning alvorligt, skal vi opgradere bibliotekerne – ikke afvikle dem stille og roligt"

PET-loven truer tilliden til samfundets frie institutioner

Danmarks Biblioteksforening opfordrer Folketinget til at tage risikoen for tillidsbrud alvorligt. For når først tilliden er væk, er den svær at genopbygge