Hun har siddet i redaktørstolen i Danmarks Biblioteksforening siden marts 2004. Nu har hun sagt op og slutter 31. oktober. Hun er en af dem, der har fulgt og skrevet mest om bibliotekerne. Hvordan ser Hellen Niegaard på biblioteksudviklingen, og hvad ser hun i krystalkuglen for folkebibliotekerne? Michel Steen-Hansen interviewer.
MSH: Fra spændingsfeltet mellem politik og den faglige udvikling. Du har arbejdet med biblioteker gennem hele din karriere og er selv et biblioteksmenneske med stort B.
Hvordan vil du beskrive bibliotekernes betydning?
– Hvad er en relevant anbefaling, hvilken virkelighed skaber algoritmerne, og hvordan forstår AI, kunstig intelligens, omverdenen spørges der. Set i et aktuelt samfundsperspektiv, i lyset af digitaliseringens og særlig af tech-giganternes udbredelse, så står biblioteket som garant for demokrati, kvalitet og troværdighed.
– Tre ting finder jeg helt afgørende. At der i Danmark er fri og lige adgang for alle til at blive klogere og til kulturelle oplevelser, at alle kommuner skal drive et bibliotek for både børn og voksne, og endelig den biblioteksfaglige kvalitet – alt sammen stipuleret i biblioteksloven.
– Samfundet har, kan man sige, en kontrakt med borgerne om, at oplysning og adgang til personlig uddannelse eller kulturel aktivitet til kurateret viden, fysisk eller digitalt, ikke er afhængigt af, hvem eller hvor du er. Forudsætningen er naturligvis, tilføjer Hellen: – Især et par andre lovbaserede forhold som ligestilling af trykte og digitale (elektroniske) materialer, lånesamarbejdet og den nationale overbygning inkl. centralbibliotekerne, grundlaget for det samarbejdende bibliotekssystem i landet. Hun smiler og fortsætter:
Biblioteket er et magisk sted. En slags tempel for viden og oplevelser. En fantastisk indgang til samfundet og verden, og det findes overalt.
– Lige fra jeg kom der som barn og ung har det sådan set haft en enorm tiltrækningskraft. Egentlig forestillede jeg mig overhovedet ikke, at jeg selv skulle arbejde med det, for lige fra 4. klasse trak arkæologien i mig. Starten på universitetet og udsigten til 6-8 års studier om fibula-fund fik mig på andre tanker – og lidt tilfældigt blev det biblioteksvæsenet. Og som i romaner af forfatteren Haruki Murakami må jeg næsten altid lige nævne bibliotekets dyder uanset sammenhængen.
Politikken
MSH: Du har haft forskellige lederposter i væsenet, før du kom til Danmarks Biblioteksforening og blev ansvarshavende redaktør for magasinet Danmarks Biblioteker.
Hvad trak dig hertil?
– Det politiske aspekt, helt klart. Er man optaget af og vil arbejde med biblioteksudvikling og dermed bibliotekspolitik, er den stol, jeg har haft siden marts 2004 nok den mest oplagte i sektoren. Som ansvarshavende og skrivende redaktør af Danmarks Biblioteker, foreningens blad siden 1997, er man med til at sætte dagsorden, debatsætte og italesætte, hvad der sker konkret, og hvad der måske burde ske. I øvrigt i god sammenhæng med mine chefkonsulent-opgaver omkring udviklingstendenser, strategier, lov og høringer samt internationalt biblioteksarbejde.
– Man møder så godt som aldrig en seriøs politiker, national eller lokal, som ikke bakker op om biblioteket. At de så ikke alle har opdateret deres billede af biblioteket siden deres barndomsbibliotek er en anden sag. Samarbejdet med de dedikerede politikere som i perioden har siddet i spidsen for Danmarks Biblioteksforening har været en kæmpe fornøjelse og inspiration. Ikke, at vi altid har været enige. Jeg har som ansvarshavende haft frie hænder og så alligevel… for Danmarks Biblioteksforening har jo en tradition for konsensus-tænkning.
Hvordan ser du på den bibliotekspolitiske udvikling?
– Udviklingen kræver handling. Bibliotekerne står et godt sted, men har på sin vis sejret sig ihjel. Eller vil i alle tilfælde gøre det, hvis man læner sig tilbage. Bibliotekets grundlæggende værdi og kerneydelser, fysiske som digitale, værdsættes af borgerne og af samfundet. Der trækkes samtidig på biblioteket til andre opgaver. Aktuelt når det gælder lokal demokratiudvikling, national læsekrise, digital dannelse, forankring af bæredygtighed og sundhed. Det kræver ny handling politisk set.
Lovens formål bør afspejle samfundets kontrakt med folkebiblioteket og kommunerne, som står for driften af dem. Når det gælder særlige opgaver som for eksempel demokratiudvikling, tværgående læseindsats og bæredygtighed, så jeg personligt gerne en udbygning af formålsparagraffens fokus, og af den statslige del af biblioteksøkonomien.
– Ikke finansieret i form af øget bloktilskud, der oftest ender i andre kasser. Heller ikke ved at flytte midler fra andre opgaver som centralbiblioteksområdet. Eller ved yderligere udhuling af Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre, der skal sikre nyudvikling og en stadig innovationsdagsorden. Men for eksempel gerne gennem en refusionsordning til de kommuner, der målrettet sætter ind på specifikke områder i en given årrække.
Bibliotekerne
MSH: Danmarks Biblioteksforening fokuserer i sit arbejde i dag ikke alene på tidssvarende rammer for bibliotekernes opgaveløsning men også på at bidrage til at udfolde bibliotekets fulde potentiale.
Hvordan vil du beskrive bibliotekerne i dag sammenlignet med 2004??
Hatten af for bibliotekerne. Bibliotekerne har vist sig som mestre i omstillingen i samfundets gigantiske digitale transformation.
– De har etableret 24/7 service, åbne biblioteker uden for almindelig arbejdstid. Samtidig har de evnet at fastholde og videreudvikle det fysiske bibliotek til vores attraktive mødested, det eneste fælles, åbent for alle i en stadig mere fragmenteret hverdag. Trods en økonomisk ramme presset af kommunalreformens omlægninger og et koncept med både fysisk og digital betjening. Forklaringen er ikke mindst, at bibliotekerne som virksomhed og samfundsinstitution i bund og grund er baseret på ‘systematisk tilgang, standarder og strategisk tilrettelæggelse’.
– Hele 53% af befolkningen bruger det fysiske og/eller digitale bibliotek, heraf af 4 ud af 10 hyppige brugere og har benyttet biblioteket den sidste måned en eller flere gange. Brugerandelen er størst hos dem, der har kortest afstand til biblioteket. Under den første nedlukning røg bibliotekerne med og et ramaskrig hørtes. Det er ikke mindst nu, vi har brug for biblioteket lød det. Det blev ændret og nødbetjening etableret sammen med øget PR for eReolen.
– Nogle kommuner tager fordel af borgernes holdning og satser på en stærk biblioteksudvikling og på opdaterede rammer. Hvor andre nøjes med at tale om bibliotekernes betydning. Andre igen henviser blot til Google, Youtube og lignende kommercielle tilbud. Resultatet ses bl.a. i begrænsninger af digitale bibliotekstjenester, nedslidte og reducerede samlinger samt længere afstand til biblioteket på grund af lukkede filialer og fald i udlån. Mon de ved, at mere end 7 ud af 10 mener biblioteket har en stor samfundsværdi, og det uanset om de bruger biblioteket eller ej, som undersøgelsen Biblioteksbrug i dag og i morgen (nov.2023) viser.
– Fra tid til anden rejses debat om bibliotekernes eksistens. Skal man kunne gå til babyyoga, repair-cafe eller strikkeklub på biblioteket, – biblioteket opfinder opgaver for at sikre egen berettigelse, lød et indlæg i mediedebatten sidste sommer.
Hvorfor man kan det på biblioteket, blev der ikke spurgt om. Oftest er der snarere tale om rettidig omhu. Biblioteket har faciliteterne, mens lokale samarbejdspartnere og frivillige borgere står for aktiviteterne.
– De tilbud skaber ganske rigtigt en anledning for folk til at komme på biblioteket, og måske også en anledning til at bruge det. Ikke for bibliotekets skyld men for borgerne. For langt fra alle danskere bruger det, og det skal der gøres noget ved gennem alternative tilbud og opsøgende aktiviteter.
– Ikke-brugere skal inviteres inden for, de skal vide, hvad biblioteket kan og tilbyder den enkelte, har Paw Østergaard Jensen (A), forperson for Danmarks Biblioteksforening, flere gange slået fast. Omkring hver 3. dansker ved enten slet ikke eller kun i nogen grad, hvad biblioteker er i dag. Det skal ændres, så de ved hvad de vælger fra.
Krystalkuglen
Den nærmeste fremtid har fokus på både kerneopgaver og nye opgaver.
Hvor ser du ting, der skal fokus på?
– Ophavsret i AI-kontekst og mere principielt: biblioteket for alle, fragmentering/censurering og ytringsfrihed.
– Fagligt – styrket informationsindsats og øget opmærksomhed om biblioteksfaglige kompetencers betydning. Der er stort fokus på og arbejdes meget med værtskab til fordel for en mere brugerorienteret service. I dag har bibliotekerne behov for analytikere, litteraturformidlere og kommunikationsfolk, – hvordan står det til med de biblioteksfaglige kompetencer?
Et bibliotek er et bibliotek, til det ikke er det længere og bliver til et kulturhus, et litteraturhus eller et rent mødested med café.
– Der spørges ikke så meget mere, siges det… Forklaringen kunne være, at der ingen er at tale med eller ingen med de rette informationskompetencer. På linje med understøttelse af en national læsekultur er en anden del af bibliotekets demokratiunderstøttende samfundsopgaver formidling om valid oplysning og viden til borgerne, ikke kun til skoleelever og studerende, om den informationsvirkelighed de skal agere i online, fra AI-generede svar, over kildekritik til fake news.
– Kvalitetsmæssigt og organisatorisk ser jeg en anden sten i skoen. Organisatorisk er bibliotekscheferne efter kommunalreformen mange steder rykket ned i forhold til det politiske niveau og ses som en institutionsleder, disses fortjenester ufortalt.
– Generelt varetager en bibliotekschef imidlertid folkebiblioteksopgaven for hele kommunen og har opgaver af en mere overordnet karakter. Udover ansvaret for biblioteksdrift med både digital betjening og flere fysiske betjeningssteder er det arkiver, turisme, borgerservice og opgaver af demokratistøttende karakter som borgernes fælles mødesteder.
– En udvikling, der desuden går stik imod den tendens, at bibliotekerne tillægges og påtager sig opgaver omkring tværgående indsatser i kommunalt og lokalt regi.
– Der er al god grund til, at man lokalpolitisk og forvaltningsmæssigt opgraderer og mere målrettet involverer bibliotekschefen. Det handler i sidste ende om effektiv og kvalitetsorienteret service til kommunens borgere.
Foreningen
MSH: Danmarks Biblioteksforening skal i sit arbejde være en stærk faglig og politisk stemme.
Hvordan ser du biblioteksforeningen i dag?
Danmarks Biblioteksforening har ikke alene momentum, men i mine øjne også en øget forpligtelse til at tale folkebibliotekernes sag .
– Organisationen har selv jo udviklet sig. Fra en position som en af de vigtige spillere i dansk bibliotekspolitik til i dag nærmest at stå som dén vigtige spiller i bibliotekspolitikken. Dén, der har bolden når det gælder om at skubbe på en bibliotekspolitisk dagsorden.
Centralt fylder Slots- og Kulturstyrelsen meget mindre end tidligere set med de politiske briller, og har i en del år ikke haft sin ‘egen’ direktør, ligesom nogle af biblioteksområdets opgaver fylder mindre eller er væk. Ser man på Det Kgl. Bibliotek (KB), som f.eks. har overtaget DEFF-licensområdet fra styrelsen, så kunne KB måske på sigt blive den væsentlige overordnede aktør i forhold til også at sikre og styrke folkebiblioteksudviklingen. En model med nationalbiblioteket som storebror i forhold til at udmønte centrale bibliotekspolitiske beslutninger ses i flere andre lande. Men den udvikling ligger ikke lige for i dag, hvor KB står midt i et chefskifte efter de store fusioner. Biblioteksforeningen må og bør derfor tage têten omkring nødvendig bibliotekspolitisk nyudvikling.
– Bibliotekerne rummer et enormt potentiale, som hele tiden skal fortolkes ind i en ny virkelighed. Men det skal der politisk vilje til, påpegede Winnie Vitzansky bl.a. i 2008, før hun som direktør for Danmarks Biblioteksforening gav stafetten videre til dig. Dét har biblioteksforeningen så siden i den grad taget på sig og spillet aktivt ind i.
– Ikke mindst i samarbejdet med KL og BCF (Bibliotekschefforeningen) og via Bibliotekernes dialogforum, netværket med de øvrige danske biblioteksorganisationer, og på anden vis. Gennem temamøder om biblioteksrummets betydning i en digital kontekst, via DB’s store kulturkonferencer med fokus på bibliotekerne som lokalt byrum, drivkraft og bosætningsaktiv og publikationer som Biblioteket i samfundets tjeneste. Inspiration til lokal biblioteksdebat – og deltagelse i det internationale biblioteksarbejde.
– Initiativet i 2012 til Tænketanken Fremtidens Biblioteker tog Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening 2006 til 2014. Tænketanken laver analyser af udviklingen og varetager landsdækkende projekter og har udviklet sig siden under Steen Bording Andersens (A) formandstid (2014-2022) og gør det fortsat. Det er ikke Danmarks Biblioteksforening tænketank. DB lægger hus til den og sidder i dens styregruppe med andre eksterne partnere. Aktiviteterne muliggøres projekt for projekt af tilskud ude fra.
– Medlemsmæssigt er DB et spændende sted. I dag er 80 kommuner + Flensborg medlem. Formandskab og direktør er i løbende dialog med kommuner, som af akutte økonomiske grunde har måtte melde sig ud, men som også gerne kommer tilbage og deltager i det vigtige kulturpolitiske fællesskab og netværk. Hvad gælder de individuelle og personlige medlemmer, er det målet, at et kommende forslag til vedtægtsændringer på en ekstraordinær generalforsamling på Bibliotekspolitisk Topmøde 2025 skal styrke den professionelle side.
Bladet
MSH: Magasinet Danmarks Biblioteker har faktisk altid været min egen indgang til bibliotekernes verden. Med en baggrund som lokalpolitiker, historiker og bibliotekschef i et par kommuner har jeg læst med i et par årtier. Men du jo er den, der i de seneste 20 år har debatsat udviklingen.
Er tingene gået, som du synes, og hvor har du gjort den største forskel?
– Det sidste tilkommer ikke mig at vurdere. Men lad os lige slå fast: Det er landets regering og Folketinget, der skaber rammerne for bibliotekerne, og det er kommunernes politikere i samarbejde med lokale bibliotekschefer, som står for at videreudvikle landets biblioteker.
Danmarks Biblioteksforening rejser spørgsmål, laver indspark og skubber på – bl.a. ved at debatsætte udvikling og formidle innovative tiltag.
– At bladet bruges, det ved vi. Fra folk, der brænder for noget og gerne vil formidle det til andre gennem spalterne. Og ikke mindst fra henvendelser fra kommuner og forvaltninger eller andre, som ringer og spørger om en eller anden artikel, og om de mon må bruge den i et byrådsmøde, seminar eller på anden vis.
– Bladet og opgaven som redaktør var grunden til, at jeg takkede ja til DB i sin tid. Undervejs har vi finpudset og justeret på konceptet – og selv havde jeg gerne set, at bladet havde sin egen online profil og SoMekanaler. Men nu hvor posten som ansvarshavende redaktør og chefkonsulentområdet skal redefineres efter min afgang, er der en oplagt anledning til nytænkning. Hvordan glæder jeg mig til at se og i det hele taget til at følge biblioteksudviklingen og jer, der på fornem vis kæmper for bibliotekerne i DB.
– Vi ses på biblioteket!
MSH: Tak for snakken, Hellen.
Du har bestemt, at der ikke holdes reception, inden du afleverer din nøgle til Danmarks Biblioteksforenings sekretariat på Vartov. På vegne af biblioteksverdenen og Danmarks Biblioteksforening: Tak for din betydning for biblioteker, folkeoplysning og debat – for dit engagement og for vores samarbejde, det kan ikke undervurderes, og vi vil savne dig.
Uddrag Blå BOG:
Hellen Niegaard (1953). Bibliotekar DB 1977/Bifag Teoretisk Pædagogik 1983. Har bl.a. været biblioteksleder i Svinninge Kommune, stadsbibliotekar i Hillerød Kommune, generalsekretær for IFLA 97’ Cph. og adm. direktør for BTJ DK.
MICHEL STEEN-HANSEN, Direktør for Danmarks Biblioteksforening
