Skrevet af
I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber debat lokalt. Bemandet åbningstid er bedst, ingen tvivl om det. Den gode bibliotekar er nøglen til det gode og velfungerende bibliotek og guld værd for den nysgerrige og læselystne eller f.eks. den unge, som søger reel viden til sin opgaveskrivning.
Men den udvidede åbningstid kan også noget, selvom den indimellem giver problemer og skaber overskrifter i medierne. Der skal lyde en stor ros til det politiske niveau, der for år tilbage vovede det ene øje og vedtog at åbne biblioteket fra morgen til aften – også i weekenden. Idéen er blevet udskammet som en billig måde at drive bibliotek på. Men målet var ikke besparelser, men et ønske om og vilje til at dele bøgerne og kommunens biblioteksrum med borgere i alle aldre, også når bibliotekets medarbejdere har fri. I de mindre lokalsamfund ofte på de tidspunkter folk faktisk var hjemme. Man gjorde det i tillid til brugerne og med en tro på, at man ville opføre sig som ellers.
Det er der så fra tid til anden nogen, der har svært ved. Specielt store børn og enkelte unge, men ikke kun. Uro eller hærværk har derfor ind imellem givet overskrifter. På det seneste fulgt af historier enkelte steder om overnattende hjemløse eller sågar salg af stoffer. Skal vi så lukke ned for dette kulturtilbud?
Mit svar er nej.
Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, hvis flertallet, som bruger det selvbetjente bibliotek, er utrygge ved at komme der. Og bekymrede for fortsat at kunne låne bøger og andet til sig selv eller børnene. Eller som det er sagen mange steder for at kunne sidde og læse et blad, arbejde i fred og ro eller for at mødes og løse opgaver sammen.
Det skal brugerne fortsat kunne. En del steder har man valgt at arbejde med vagter. For mig at se kan det være en midlertidig – men ofte dyr løsning. Problemerne skal klares med liv i rummet, sociale, biblioteksrelevante aktiviteter og måske biblioteksværter.
Uro vil opstå ind imellem og klares med børnenes forældre, skole og de unge selv. Mit gæt er, de savner andre steder, og det skal vi løse lokalt sammen med foreninger og andre. Overnatning og stofsalg er noget andet. Det første er måske menneskeligt forståeligt, men må løses med målrettede lokale indsatser. Salg af stofferne er en politisag og kræver lokalt samarbejde.
Biblioteket som åbent rum omkring videns- og kulturoplevelser lokalt er på mange måder vigtigt, også for den gruppe som ikke kommer for at låne men f.eks. læse avis eller andet. Vi skal sikre forskellige biblioteksmuligheder, one-size-fits-all holder ikke. Og selvbetjente biblioteker er måske en genvej f.eks. for dem, som endnu ikke bruger det.
Biblioteket skal til stadighed udvikles og styrkes politisk og fagligt. Og vi skal have øje for dets sociale sider. Ligesom vi generelt skal sætte fokus på forhindringer, der får en del af os til at undlade at låne og læse bøger.
Gode, lokale biblioteker er afgørende i et demokrati som vores og vigtige midt i en læsekrise, hvor særligt børn og unge læser mindre og dårligere, mens et væld af falske nyheder og sandheder på nettet forplumrer viden og information for os alle. Derfor styrk bibliotekerne lokalt.
