Skrevet af
Folkebibliotekets arbejde med delingsaktiviteter og cirkulært forbrug
Overforbrug af ressourcer er en af de største udfordringer i forhold til en bæredygtig fremtid. Derfor er vi nødt til at ændre vores vaner og mindske vores forbrug.
Spørgsmålet er, hvilken rolle folkebiblioteket kan spille for at understøtte delingsøkonomien og cirkulært forbrug.
Det har det nu afsluttede nordiske forskningsprojekt UPSCALE: Upscaling sustainable collaborative consumption using public libraries søgt at give svar på. Projektet har gennem fire år og på baggrund af casestudier i Danmark og Norge undersøgt, hvordan folkebiblioteker har arbejdet med at understøtte ændringer i vores forbrugsmønstre og de normer, værdier og rutiner, der knytter sig hertil.
Vi har i to tidligere artikler i Danmarks Biblioteker introduceret til UPSCALE og beskrevet udvalgte resultater. I denne afsluttende artikel vil vi konkludere på vores studier ved at fokusere på de roller, som projektet har vist, at folkebiblioteket kan spille i forhold til at ændre vores forbrugsmønster og herigennem bidrage til bæredygtig udvikling.
Overordnet har projektet vist, at biblioteket gennem sin lokale placering, brede kontakt til befolkningen og fundering i en cirkulær forbrugspraksis (udlån af materialer) kan være et væ-sentligt og nødvendigt bindeled mellem bæredygtigt forbrug, verdensmål og borgere, lokalsamfund, erhvervsliv, politikere, NGO’er med videre. Samtidigt er det blevet tydeligt, at biblioteket også, i kraft af sin solide institutionelle og organisatoriske forankring, kan fungere som bindeled mellem det lokale, det nationale og det internationale. Tre niveauer, der hver især er afgørende for, at arbejdet med cirkulært og bæredygtigt forbrug kan blive en succes.
Netop funktionen som bindeled rummer særlige potentialer, idet den giver mulighed for at samle og forbinde aktører, aktiviteter og ressourcer om et fælles mål, sætte viden og erfaringer i spil og hermed give momentum for innovative forandringsprocesser.
Fire forskellige roller
I projektet har vi identificeret fire forskellige og væsentlige roller, som folkebiblioteker i Danmark og Norge har indtaget som bindeled mellem borger og bæredygtighed. Hver især er de karakteriseret ved særlige aktiviteter, visioner og forventninger og særlige måder at facilitere læring og erfaringsdannelse på. Her beskriver vi kortfattet de enkelte roller. I det konkrete arbejde vil rollerne som oftest interagere, og grænserne mellem dem derfor opleves som flydende.
Den første rolle har vi valgt at kalde for Biblioteket som delingshub. Det kan både dreje sig om biblioteker, der udlåner ting som f.eks. værktøj og hobbyudstyr, som man måske ellers ville købe, eller biblioteker, der deler tag eller tilbud med organisationer, der arbejder ud fra samme mission. Et eksempel på det første er Odense Hovedbibliotek og det nu afsluttede projekt Det Bæredygtige Bibliotek med udlån af såkaldte Bæredygtighedskit. Det sidstnævnte kommer særligt til udtryk i Norge, hvor NGO’en BUA (Barn-Unge-Aktivitet) udlåner sports- og fritidsudstyr for at fremme friluftsaktiviteter, lige muligheder og inklusion gennem deling og genbrug – enten samlokaliseret eller i tæt samarbejde med biblioteker.
Bibliotekets funktion som bindeled knytter sig her til integrationen mellem delingen af ting og udstyr på linje med de øvrige funktioner og aktiviteter i biblioteket til en udvidelse af biblioteket som et mere omfattende center for deling og netværksdannelse. Hertil kommer deling af erfaringer mellem de involverede på workshops, festivaler og events.
Den anden rolle kalder vi Biblioteket som arena. Når biblioteket indtager denne rolle, faciliterer det rum og muligheder for, at lokale borgere kan involveres i deling og bæredygtighed gennem f.eks. frødeling eller reparationscaféer. Ofte sammen andre partnere i lokalsamfundet som uddannelsesinstitutioner, NGO’er og startups. Mange biblioteker i både Danmark og Norge arbejder i dag med dette.
Funktionen som bindeled knytter sig her til inddragelse af lokale aktører, facilitering af aktiviteter, deling af erfaringer med – og ideer til – bæredygtigt forbrug og ændringer af forbrugsvaner, inspiration til handling og opbygning af netværk og partnerskaber. Med andre ord fungerer biblioteket som en agora eller arena for civilsamfundets engagement i bæredygtighedsdagsordenen.
Den tredje rolle er Biblioteket som (udbyder af) infrastruktur. Denne rolle er specifikt koblet til UPSCALE-projektet, idet projektet har udført forsøg i Norge med at bruge lånerkort til udlån af værktøj i isenkram- og byggemarkedskæden Jernia’s butikker. Formålet har været at eksperimentere med alternative former for deling i andre (kommercielle) miljøer for herigennem at udvide vores mindset og erfaringer i forhold til deling.
Bibliotekets lånerkort bliver her en indgang til at låne i stedet for at købe, og den tillid, der omgiver biblioteket, bliver et aktiv til at udvide delingsperspektivet til nye sfærer. Funktionen som bindeled knytter sig til bibliotekets infrastruktur (lånerkort og IT-systemer) som udgangspunkt for deling og erfaringsudveksling mellem biblioteker, kommercielle aktører og brugere.
I en bredere betydning af begrebet infrastruktur giver denne rolle som bindeled mening i bibliotekets centrale placering, brede tilgængelighed og integrerede udlånspraksis.
Den fjerde og sidste rolle betegner vi som Biblioteket som forandringsagent. I denne rolle arbejder biblioteket for at skabe partnerskaber og opbygge netværk og alliancer, der placerer biblioteket som en helt central aktør i bæredygtig udvikling og grøn omstilling. Det drejer sig ikke mindst om at skabe mere formelle netværk med politikere, biblioteksforeninger og -organisationer, NGO’er og sociale bevægelser mv.
I Danmark har især Ballerup Bibliotek og Danmarks Biblioteksforening været en driver for denne rolle – først i lokalsamfundet og siden i det landsdækkende netværk DB2030.
Funktionen som bindeled kommer til udtryk i alt fra at udbrede konkrete erfaringer med succesfulde delings- og bæredygtighedsaktiviteter over at skabe og promovere visioner om en bæredygtig fremtid og til at facilitere forandringsprocesser i samfundet, ikke blot på lokalt niveau men også på nationalt og internationalt niveau. Et eksempel er Uge 17 – bibliotekernes bæredygtighedsuge, der har bevæget sig fra lokal til national event i Danmark til i dag også til at være en årlig begivenhed i en række andre lande.
Bibliotekerne alene løser naturligvis ikke vores overforbrug af ressourcer, men ved arbejde med de roller, som vi har beskrevet, kan de være del af løsningen. UPSCALE har vist, hvordan biblioteket kan være bindeleddet mellem bæredygtighedsvisioner, borgere og andre aktører.
At spille en væsentlig rolle i forhold til store samfundsforandringer er ikke nyt for biblioteket, det ligger i dets DNA. Således har biblioteket før og nu været bindeled mellem befolkning, oplysning, demokrati og social mobilitet. I dag handler det så også om at ændre vores forbrugsvaner, om cirkulær økonomi og om at skabe en grønnere fremtid. Uden biblioteket ville vi sandsynligvis stå med et ”missing link”.
Resultaterne fra det samlede forskningsprojekt er publiceret i rapporten Biblioteket som drivkraft for mer bærekraftig forbruk: Erfaringer fra UPSCALE 2020-24. Rapporten kan downloades på CICERO Research Archive.
HENRIK JOCHUMSEN
Lektor, dr. art., Institut for Kommunikation
Københavns Universitet
Mia Høj Mathiasson
Ph.d. Adjunkt, Institut for Design,
Medier og Uddannelsesvidenskab, SDU
