Biblioteks- og informationsuddannel- sen skifter gear. Interview med Jens-Erik Mai

Skrevet af

9. april, 2018

Skal vi lukke biblioteksskolen eller hvad? Groft sagt sådan lød spørgsmålet i en analyserapport fra slutningen af 1990’erne, der trak den nye cand. scient. bibl. kandidat fra Danmarks Biblioteksskole, Jens-Erik Mai, over Atlanten til University of Washington i Seattle på USAs vestkyst i 2000 efter et ph.d. ophold ved University of Texas’ biblioteksskole.

”Svaret, rapporten gav, var nej. Men I skal lave noget, der er bredere, fordi vi nu lever i en digital alder – det var lige under dot.com-boomet. Vi har vildt meget brug for de særlige skills, færdigheder, I underviser i. Lad være med at lukke, lav uddannelsen om til noget større, lød budskabet”, fortæller Jens-Erik Mai. “Derfra voksede det bare. Mike Eisenberg, professor, blev ansat i 1998 som skolens dekan, og jeg kom der selv i 2000. Med mig var vi 10 fakultetsmedlemmer og 6-7 andre medarbejdere. Da jeg seks år senere flytter til Toronto, var vi omkring 40 i fakultetet.

Der er ingen grund til, at vi ikke også kan gøre det her. Med den samme faglige profil, som vi nu laver her. I Seattle har de den dag i dag et meget, meget stærkt biblioteksprogram, ligesom de har et meget stærkt computerinteraktion-program og et meget stærkt information-management program, og nu også et meget stærkt etisk program.”

Jens-Erik Mai fortæller medrivende om sine planer for instituttet, der fremover skal sikre veluddannede medarbejdere i bl.a. de danske biblioteker og i andre virksomheder. Han fortæller, hvordan en anden rapport, skrevet af professor Brian Cantwell Smith, dengang dekan ved University of Toronto Faculty of Information, havde idéer om at skabe en humanistisk, socialt funderet og filosofisk orienteret informationsskole. Mere kulturelt baseret end det, man havde i Seattle, og med både arkiv- og museumsprogram – McLuhan skolens idéer. Det bragte Mai til Toronto som vice-dekan i 2006. Siden vendte han tilbage til Danmark som professor ved IVA, Det Informationsvidenskabelige Akademi (tidligere Danmarks Biblioteksskole, i 2013 fusioneret med Københavns Universitet), og tiltrådte 1. september 2017 som leder af dét, der fra 1. december kaldes Institut for Informationsstudier (INF). Det er ikke mange måneder siden, men instituttet har allerede gennemgået flere større ændringer.

Uddannelsen
Der har været fart på, siden instituttet fik ny leder: Ny profil og strategi, ny bacheloruddannelse, ny forskningsstruktur samt en økonomisk reduktion.

Hvad går jeres uddannelsesændringer ud på?

“Vi adskiller de to ting – basisuddannelse og specialistuddannelse. Det, vi ser, er i højere grad, at de studerende skifter. Fra en BA-uddannelse i et eller andet fag og så hopper de over og læ-ser en kandidat et andet sted. Det vil sige, vi skal indrette både vores bacheloruddannelse og vores kandidatuddannelse, så de studerende kan skifte. Det kan de godt i dag med den gamle model, men dens forudsætning var, at man som kandidatstuderende havde BA’en her fra. Vi skal have vendt den om og skiller de to ting ad.

Vi har etableret to BA-retninger fra 2018. Du starter som studerende med et bredt fællessemester og kan derefter vælge mellem to retninger. I princippet to specialiseringer. Den ene er: Information og it. Den er bred og om internet og internettets teknologier, om udvikling og evaluering af søgemaskiner og nye digitale produkter. Den anden: Arkiver, biblioteker og museer (ABM). Her arbejdes med de kulturbærende institutioner i samfundet, deres organisering og formidlingsstrategier herunder digitale udfordringer. På dit tredje år forbereder du dig til den kandidatuddannelse, du gerne vil have. Uanset om det er vores, eller du går et andet sted hen.”

Hvad med det stærkt efterspurgte praksis-kendskab?

“De sidste par år har vi udvidet mulighederne for, at de studerende kan komme i praktikforløb. Nu kan man tage et halvt semester på BA-niveau og op til et helt semesterforløb på kandidaten. Vi vil gerne lidt væk fra den der dialog om, at ‘de lytter ikke til os og laver ikke noget, vi kan bruge her ude i praksis’.

Vi vil også opfordre flere af de studerende til at skrive specialer i samarbejde med praksis, altså virksomheder, biblioteker og organisationer. Er man interesseret ude i bibliotekerne, skal man kontakte studieleder Jette Hyldegård. Det kunne være interessant at få nogle forskningsprojekter, eller lad os kalde det udviklingsprojekter, op at stå om forskellige problemstillinger, som vi tager fat på her, hvor vi skal i gang med at se på en faglig udvikling af, hvad det egentlig er, at det her fag går ud på. Både som en praksisinstitution og som en uddannelsesinstitution men også helt abstrakt. En gang var der noget, der hed biblioteksvidenskab. Vi skal også se på de ting, man altid har interesseret sig for, og på hvordan ser de ud i fremtiden.”

En af de måder, man prøver på at italesætte udviklingen mere konkret på, er ved at melde meget kraftigere ud til omverdenen: På det her institut interesserer vi os for de systemer, platforme og organisationer, der arrangerer, sorterer, organiserer, formidler og anbefaler information. Inden for biblioteker, arkiver og museer.

Økonomien
Det første halve år er gået med omstruktureringen. Der er kommet en ny BA-uddannelse og et nyt navn, men også, som det hedder, tilpasning af antallet af videnskabeligt personale. “Otte forskere stopper i år. Heraf har nogle valgt fratrædelsesordning, men vi har også været ude i fyring, og dertil er der tale om pensioneringer. Til december er vi blevet 10 færre, nu i alt 28. Derudover har vi afgivet vores tre bibliotekspersonaler til KUB/Det Kgl. Bibliotek. Vores kommunikationsmedarbejder er overflyttet til fakultetets administration, og endelig stopper en af vores egne studievejledere. Det kan naturligvis mærkes.” 

Det handler om at matche antallet af studerende med virkeligheden. For den anden store udfordring er søgningen til uddannelserne.

“Vi optog omkring 260 i 2014, så blev vi dimensioneret og kom ned på 170. Sidste år besluttede ledelsen ikke at optage på ledige pladser, noget vi ellers altid har gjort, og tog kun studerende ind, der søgte til den ordinære frist. Og man endte med at optage 140 i sommeren 2017 som et forsøg på at nedbringe frafaldet, der har været stort. Men den helt store udfordring ligger i, at 50% af de 140 havde et karaktergennemsnit på under 6, og Kø-benhavns Universitet indfører fra sommer et generelt 6-tals krav. Havde det været sidste år, ville vi så kun have kunnet optage ca. 70 studerende. Lad os sige vi nu får 70 til sommer, så er det faktisk fint. Men så vi er så også gået fra de 260 til godt en fjerdedel af optaget for blot få år siden.”

Lige nu er man nede i en dal. Herfra kan det kun gå fremad og opad med hensyn til studenternes efterspørgsel. Hovedindtægten er den såkaldte STÅ-indtægt, som universitetet får tildelt, når de studerende består deres eksamener. Desuden er nogle af de ph.d. studerende koblet på projekter. I alt har man p.t. otte, hvoraf et par stykker er finansieret af eksterne projekter. Det vil der blive meget mere af fremover.

For en tredje af instituttets helt store udfordringer er, siger Jens-Erik Mai, at man får altfor lidt hjem i ekstern forskningsstøtte. “Vi har bogstavelig talt nærmest ingen indtægter her og går nu efter en øgning og succesrate på 7-8 %. Vi får noget hjem på konferencer, netværks og projekter, hvor INF VIPere er medansøgere,  men skal op i DFF-niveau (Danmarks Frie Forskningsfond) og million-klasseprojekter. Det er et område, vi er i gang med at opbygge.”

Forskningen, profilen og ambitionerne
Målet er derfor også at styrke selve forskningen og forskningsmiljøet. Her ser Jens-Erik Mai fornyelsen af uddannelserne på biblioteks- og informationsområdet som et spørgsmål om at indlejre biblioteksfaget og biblioteksuddannelsen i det, man i dag kalder informationsskolerne på de forskellige universiteter. “Det handler om at have solid forskning, noget, der vil noget og noget, som har forbindelse til fakultetets mange andre institutter (Humanistisk fakultet). Det er det, vi nu sætter kurs mod”, fastslår Jens-Erik Mai smilende. Og tilføjer, at den udvikling var også hans forgænger, Per Hasle, gået i gang med. I forlængelse heraf har man foretaget en omstrukturering af, hvordan man laver forskning. Alle forskere er blevet organiseret i forskningsgrupper fremfor de tre tidligere klynger, som ledelsen havde nedsat. “I dag bestemmer forskerne selv, hvem de vil være i grupper med ud fra deres forskningsinteresser. Grupperne kan variere og er aktuelt: Arkiver, Biblioteker og Museer, Digital humaniora og tidslogik, Digital semiotik, Informationsadfærd og interaktionsdesign, Kulturformidling, folkeoplysning og oplysningshistorie, Overvågning, informationsetik og privacy samt Post-digitale studier og Praksisstudier. Dem går man ind og ud af, og man kan godt være med i flere. ”

Hvordan har du oplevet det sidste halve år?

“Jeg har haft det fantastisk indtil nu. Det har naturligvis ikke væ-ret sjovt at fyre folk og skære ned, men jeg tror på og oplever, at der er en ny grundoptimisme på instituttet. Vi er i gang med at udvikle en ny strategi ud af Københavns Universitets overordnede strategi: Talent og samarbejde. Strategi 2013. Den opererer med 36 ‘Vi vil’, og vi udvælger ca. 6-7 stykker, som vi fokuserer på de næste fire år. De er selvfølgelig lidt brede og luftige, vi skal have dem omsat til, hvad de reelt betyder. Vi bliver faktisk holdt op på dem ved tre årlige møder med dekanatet, og taler om hvordan vi gør det.

Læringen fra Nordamerika var: Vi skal ud over rampen og vor egen lille vinkel og arbejde meget bredere og med andre. Man gik fra at tænke, jamen der er noget helt unikt og helt specielt omkring bibliotekerne, og så var man nær udslettelse. I stedet skal vi brede vores faglighed og teoretiske overvejelser ud om, hvordan man finder, organiserer og håndterer viden ud til mange andre fagområder. Vi udvikler nu en fireårig målplan, og etårige handleplaner. Og vi samarbejder med de øvrige institutter. Vi bestemmer os til nogle få ting, som vi skal være supergode til i fremtiden.”

For at understøtte den udvikling planlægges forskellige nye tiltag. Helt praktisk etablering af tre nye Lab’s fælles med Center for Communication and computing samt et nyt stort Makerspace for de studerende.

“Og en stor forskel vil i fremtiden være, at ikke alle kollegerne ned ad gangen her på instituttet interesserer sig for og arbejder med biblioteker alene. De har også blikket rettet mod omverdenen, nettet og ser på, hvad der egentlig sker på Google, på Facebook osv. På hvad er data egentlig for noget, og på, hvordan definerer vi misinformation. Sådan at alle de væsentlige diskussioner, der foregår langt uden om bibliotekerne, men som disse er en del af, også vil foregå på den uddannelsesinstitution, som bibliotekerne er en del af”, fortæller Jens-Erik Mai.

DATA & ETIK: Har bibliotekerne styr på det?

Privacy, overvågning, data-sikring og etik står i disse dage højt på mediers og politikeres dagsorden i takt med ufattelige afsløringer af misbrug af folks data. Senest af Facebookdata i skandalen om analysevirksomheden Cambridge Analytica, der øjensynlig i al hemmelighed leverede persondata til Trumps valgkamp fra Facebook, hvilket allerede nu har skåret værdien af Facebook-aktien ned med milliarder og skabt uro allevegne, ikke mindst i politikerkredse.

Hvad med bibliotekerne, har de fod på udviklingen i forhold til borgernes anonymitet, når de bruger biblioteket og dets tjenester?, spørger Jens-Erik Mai, leder af Institut for Informationsstudier ved Københavns Universitet.

”Lad os tage afsæt i spørgsmålet: Hvad er et bibliotek? Det må være de etiske principper, vi alle sammen bygger på, som ligger i IFLA’s Code of Ethics, hvor det understreges, at biblioteket skal sikre borgernes anonymitet og privatliv.”

Den grundlæggende demokratiske ret, der er nært forbundet med den vestlige og frie verdens bibliotekstradition: ’Ingen skal kigge dig over skulderen, når du søger information og viden, eller læser (e)bøger og andet i biblioteksregi’. En central problematik man i sektoren bør tage stilling til og gøre såvel borgere som politikere opmærksom på. Specielt i en tid, hvor datamining breder sig som værktøj for brugeranalyser og lignende.

Jens-Erik Mai mener blandt andet, at bibliotekerne burde overveje at anvende en browser som BRAVE, en privacy-beskyttende browser. Og så overveje en søgemaskine som den danske, Findx, som er under udvikling og har deres egen crawler. På Instituttet arbejder de seriøst med emnet og har en lille forskningsgruppe, som beskæftiger sig med området fra forskellige angrebsvinkler. ”Det går ikke, at vi hovedløst løber efter Google og de store søgemaskiner. Skal vi overleve som biblioteker og bibliotekarer, er det fordi vi kan noget andet, og at vi baserer os på et andet værdigrundlag”, fastslår han.
 

Ingen tvivl om, at her er et felt, som bibliotekssektoren kommer til at arbejde mere bevidst med fremover. Og et emne som i DB-regi har bl.a. formandens Steen Bording Andersens opmærksomhed.

”Vi har en fælles interesse at få dette fagområde og bibliotekerne til at blomstre og til at få det udbredt. Ikke for at vi skal gå rundt og sige, nu skal I høre, hvor gode bibliotekerne er. Snarere at vi sammen fortæller om de mere brede diskussioner, som vi har og har haft i sektoren i mange år om information og data og kultur, og om håndtering af information. For eksempel: Hvordan er det, vi håndterer situationen med den voksende ufrivillige og frivillige overvågning? Faktisk kan man vel sige, at det er noget, som biblioteker og bibliotekarer har interesseret sig for i århundreder og drejer sig om de etiske principper i biblioteksfaget”, slutter Jens-Erik Mai.

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget