Bliv klogere på Danmarks kulturhuse

Skrevet af

9. december, 2020

To nye rapporter kortlægger vores brug af landets lokale kulturhus: Kulturhuse i Danmark og Kulturhuse i Region Midtjylland.

Den første er en landsdækkende, forskningsbaserede undersøgelse af kulturhuse i Danmark og netop udkommet.

Med data fra 308 kulturhuse, herunder 52 biblioteker, indsamlet via en landsdækkende undersøgelse i foråret 2020, når kulturhuse i Danmark frem til en række markante konklusioner:
• Kulturhusene danner ramme om demokratiske processer
• Kulturhusene er allevegne og vigtige i forhold til at sikre lige adgang til kultur
• Kulturhusene støtter i høj grad op om borgernes egne initiativer og aktiviteter – frivilligheden står stærkt i kulturhusene.

Se mere på www.kulturhusene.dk.

Hvad er et kulturhus
Kulturhuse defineres i undersøgelsen som huse, der har mindst tre af følgende faciliteter: Åbne rum, scene eller udstillingsrum, værksteder, mad og drikke samt personale/frivillige, der kan understøtte borgerinitierede aktiviteter.

Kulturhusene har typisk en bred målgruppe med primært fokus på voksne og ældre, men også børn, unge og børnefamilier kommer regelmæssigt i over halvdelen af husene. Mere specifikke grupper som udsatte borgere og borgere med minoritetsetnisk baggrund kommer regelmæssigt i omkring hvert tredje kulturhus.

En stor del af kulturhusene har ingen eller meget få ansatte. Tre af ti kulturhuse har ingen ansatte og lige så mange har 1-3 ansatte.

Mange kulturhuse er afhængige af frivillige kræfter og det typiske antal er på 11-50 frivillige.

Økonomisk er husene absolut mest afhængige af kommunale driftsmidler og af gratis/billige kommunale lokaler. Herudover er en stor andel meget afhængige af egenindtægter.

■ Publikationen, en delrapport, udarbejdet af Aarhus Universitet, er første store milepæl i udviklings- og forskningsprojektet DELTAG, som er initieret af landsforeningen Kulturhusene i Danmark og støttet af Nordea-fonden. I 2. fase skal der gås i dybden med undersøgelsens mange data med fokus på 34 udvalgte kulturhuse. Her kobles kvantitative data med en dybere indsigt i en række meget forskellige kulturhuse.

 

 

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.