Bliv klogere på Danmarks kulturhuse

Skrevet af

9. december, 2020

To nye rapporter kortlægger vores brug af landets lokale kulturhus: Kulturhuse i Danmark og Kulturhuse i Region Midtjylland.

Den første er en landsdækkende, forskningsbaserede undersøgelse af kulturhuse i Danmark og netop udkommet.

Med data fra 308 kulturhuse, herunder 52 biblioteker, indsamlet via en landsdækkende undersøgelse i foråret 2020, når kulturhuse i Danmark frem til en række markante konklusioner:
• Kulturhusene danner ramme om demokratiske processer
• Kulturhusene er allevegne og vigtige i forhold til at sikre lige adgang til kultur
• Kulturhusene støtter i høj grad op om borgernes egne initiativer og aktiviteter – frivilligheden står stærkt i kulturhusene.

Se mere på www.kulturhusene.dk.

Hvad er et kulturhus
Kulturhuse defineres i undersøgelsen som huse, der har mindst tre af følgende faciliteter: Åbne rum, scene eller udstillingsrum, værksteder, mad og drikke samt personale/frivillige, der kan understøtte borgerinitierede aktiviteter.

Kulturhusene har typisk en bred målgruppe med primært fokus på voksne og ældre, men også børn, unge og børnefamilier kommer regelmæssigt i over halvdelen af husene. Mere specifikke grupper som udsatte borgere og borgere med minoritetsetnisk baggrund kommer regelmæssigt i omkring hvert tredje kulturhus.

En stor del af kulturhusene har ingen eller meget få ansatte. Tre af ti kulturhuse har ingen ansatte og lige så mange har 1-3 ansatte.

Mange kulturhuse er afhængige af frivillige kræfter og det typiske antal er på 11-50 frivillige.

Økonomisk er husene absolut mest afhængige af kommunale driftsmidler og af gratis/billige kommunale lokaler. Herudover er en stor andel meget afhængige af egenindtægter.

■ Publikationen, en delrapport, udarbejdet af Aarhus Universitet, er første store milepæl i udviklings- og forskningsprojektet DELTAG, som er initieret af landsforeningen Kulturhusene i Danmark og støttet af Nordea-fonden. I 2. fase skal der gås i dybden med undersøgelsens mange data med fokus på 34 udvalgte kulturhuse. Her kobles kvantitative data med en dybere indsigt i en række meget forskellige kulturhuse.

 

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget