Anmeldelse af Bogpanelets årsrapport 2024
Digitaliseringen af bogmarkedet fortsætter viser bogpanelets årsrapport 2024, men det udmønter sig ikke på samme måde for de forskellige dele af litteraturen. Forholdene for den oversatte litteratur, tegneserier og faglitteraturen er uensartede og beskrives nærmere. Til sidst nuancerer årsrapporten billedet af børn og unges læsning ud fra aktuel viden. Rapporten suppleres med et bilag med tabeller og figurer.
Hovedtendenserne er:
- Produktionen af digitale bøger er stabil
- Salget og brugen af særligt lydbøger fortsat vokser
- Den oversatte litteratur er i vækst
- Faglitteraturen har svære vilkår
- Tegneserier vokser trods af umiddelbar uforenelighed med digitale formater.
Forlagenes omsætning af digitale og trykte medier nærmer sig hinanden. Det digitale salg er i 2023 på 39% mod 14% ti år tidligere. Særligt for læremidler er tendensen meget klart, idet salget af digitale læremidler udgør 56% i 2023. Derimod gælder at produktionen af nye digitale titler ser ud til at have fundet et stabilt leje.
Skævt billede af fysiske udlån
Et statement i Kulturministeriets pressemeddelelse er ”Det [lydbøger] udfordrer den fysiske bog, som dog ikke er lagt på hylden. Årsrapporten viser nemlig, at danskerne køber færre fysiske bøger, men til gengæld låner flere, og bibliotekernes udlån er på sit højeste siden 2014.” Læser man selve rapporten, kan man tydeligt se, at det ikke handler alene om fysiske bøger, men om både udlån på eReolen og fysiske bøger udlånt på folkebibliotekerne tilsammen.
> Statementet er brugt i anmeldelser og på de sociale medier således, at den kan læses som, at bibliotekernes udlån af fysiske bøger er på sit højeste siden 2014. Dette er desværre ikke tilfældet: I 2014 var det samlede udlån af fysiske bøger 27,6 mio. eksemplarer, mens det i 2023 var 22.3 mio. iflg. Danmarks Statistik.
Faglitteraturens udfordringer
Produktionen af nye fagbøger skrevet på dansk er de sidste to år faldet med ca. 12%, og antallet af nye titler i 2023 er på omtrent samme niveau som i 2014. Der udkommer forholdsmæssigt ikke så mange fagbøger i digital form som for skønlitteratur. Rapporten forklarer dette med, at det bl.a. er teknisk vanskeligere at udgive en illustreret bog digitalt, og at det er svært at slå op i en lydbog. Endvidere gælder, at skønlitteratur med en løbende fortælling egner sig bedre til lydbøger end faktabaseret faglitteratur. For kommercielle udgivelser af oversat faglitteratur er antallet af titler stabilt over de sidste 10 år. Det skal ses i forhold til at dansk faglitteratur efter at have ligget stabilt 2017 til 2021 er faldet de to efterfølgende år.
Skønlitteraturens udvikling
Siden 2017 har udbuddet af skønlitteratur skrevet på dansk været højere end af oversat skønlitteratur. Denne forskel er nu udlignet, idet blev udgivet ca. 30% flere oversatte titler i 2023 end i 2020. For oversat skønlitteratur har der over de sidste 10 år været en jævn stigning i antallet af kommercielt udgivne titler, dog med et dyk i 2019 og 2020. For dansk skønlitteratur er der fra 2022 til 2023 et mindre fald.
Tegneserier
Produktionen af nye trykte tegneserier er vokset hurtigere end andre genrer de sidste 10 år, og bibliotekerne indkøbte også flere eksemplarer pr. titel i 2023 end i 2014. Stigningen er bemærkelsesværdig, da trykte tegneserier er vokset, samtidig med at efterspørgslen på digitale formater har været stigende. Dog er antallet at titler beregnet for voksne faldet markant fra 2022 til 2023, som havde det største antal de sidste ti år. Der udgives kun få tegneserier som e-bøger og i sagens natur ingen som lydbøger.
Populariteten kan skyldes, at der i underholdningsbranchen er stort fokus på udviklingen af universer, hvor fortællinger versioneres til andre medier. Det fremgår af Dansk Tegneserieråds statusrapport og handlingsplan fra oktober 2024, at der er et rigt og levende tegneseriemiljø i Danmark, der er med til at udvikle kunstarten og udgive tegneserier af høj kvalitet.
Udviklingen kan vise sig at være en ikke uvæsentlig komponent i at imødegå den læsekrise blandt børn og unge, der italesættes i bogbranchen.
Bestand folkebibliotekerne
Det nævnes meget kort, at folkebibliotekernes bestand er falder. Det kunne have været værd at notere sig, at der er tale om det laveste fald siden 2010 (ældre tal er ikke med hos Danmarks Statistik) med et fald fra 2022 til 2023 på 2,01%. Men altså fortsat fald.
Mangelfuld statistik om bibliotekernes digitale udlån
Der anvendes i rapporten Danmarks Statistiks tal for udlån af fysiske bøger og eReolens statistik. Dermed ses der bort fra, at folkebibliotekerne i forskelligt omfang også abonnerer på andre kilder med e-bøger. Der er ca. 54.000 titler i eReolen, mens der blandt de øvrige kilder i DBC Digitals databrønd er 16 baser med fra 70 til 240.000 bogtitler – i alt over 800.000 titler, hvor dog langt de fleste ikke er på dansk. Der er således ikke tvivl om, at titlerne i eReolen er klart mere udlånte end de øvrige. Men det betyder, at datagrundlaget for bibliotekernes formidling af digitale bogtitler ikke er fyldestgørende.
Forbrug af bøger
Det generelle forbrug af bøger belyses ud fra Kantar Media Index Danmark/Gallup’s årlige spørgeskema. I bilaget er der 40 tabeller, der illustrerer, hvem og hvor mange, som læser og lytter til bøger. Fra 2018 til 2023 er andelen af de adspurgte, som lytter til lydbøger, steget fra 9 til 19%.
Rapportens noget sammentrængte format giver sig sine steder udslag i at teksten i rapporten bliver uklar. På rapportens side syv står f.eks. ”Samtidig læste danskere mindre hyppigt skønlitteratur i 2014 (ca. 39%) end i 2023 (ca. 35%)”. Af bilaget fremgår, at dette gælder for den, som læser skønlitteratur minimum ugentligt – mens andelen, som læser sjældnere end ugentligt, er steget fra 44% til 48%. Andelen, som aldrig læser skønlitteratur, er stabil på 17%.
Børn og unges læsning
Som det gælder for de øvrige aldersgrupper, er hyppigheden af 12-19-åriges læsning af skønlitteratur og faglitteratur generelt faldende. Det er værd at bemærke at brugen af lydbøger og e-bøger er faldende fra 2022 til 2023. Andelen af respondenter, der svarer, at de bruger e-bøger ugentligt, falder fra 20 til 17% og fra 19 til 13% for lydbøger. Det fremhæves derefter i årsrapporten, at Bogpanelets temarapport fra april 2024 viser, at børn og unge stadig foretrækker papirbogen, når det handler om længere skønlitterære tekster.
Nyt og kortere format
Som noget nyt har er der denne gang i højere grad udvalgt statistikker om bl.a. produktion af titler, udlån på biblioteker og danskernes læsevaner for at belyse nogle af de mest markante udviklingstendenser, som går på tværs af bogmarkedets værdikæde. Årsrapport 2024 er på 14 sider og dermed væ-sentlig kortere end rapporten året før med 44 sider. Det hænger dog sammen med, at der til 2024 rapporten er et bilagsbind på 52 sider med 40 figurer. Selve 2024 rapporten indeholder 11 figurer, hvor der i 2023 rapporten er 73 figurer. I introduktionen står, at hvis man savner den mere nøgterne og kronologiske gennemgang af bogens kredsløb – fra produktion af nye titler til salg, udlån og læsning – så henvises til bilaget. Der er efter anmelderens opfattelse tale om et kvalitetsfald – modellen fra 2023 med at supplere med ”Opsummering og tværgående tendenser” er en bedre model.
Nødvendig læsning for alle bogens interessenter
Som tidligere år giver bogpanelets rapport et nuanceret billede af bogmarkedets udvikling, herunder bibliotekernes betydning for brug af litteratur. Rapporten er obligatorisk læsning for alle interesserede i bogens aktuelle situation – og udviklingstendenser. Men det forkortede format gør, at der er nødvendigt også at læse bilaget. Dette er i sagens natur mindre tilgængeligt, så der ikke er forbindende og fortolkende tekst.
