Skrevet af
Hellen Niegaard
Tirsdag den 2. november var en festdag for Dansk Bibliotekshistorisk Selskab. Ved en reception i Danmarks Kunstbiblioteks klassiske læsesal på Charlottenborg kunne selskabet ved Bente Kaspersen præsentere det første samlede værk om bibliotekernes historie. Bag det står Nan Dahlkild, lektor ph.d., Københavns Universitet, Institut for Informationsstudier, og Steen Bille Larsen, tidligere nationalbibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek.
Dansk Bibliotekshistorie omfatter to bind: Bind 1. Biblioteker for de få. Tiden før 1920. og bind 2. Biblioteker for alle. Tiden efter 1920.
“Siden selskabets start har vi drøftet, om det kunne være muligt at skrive en bred bibliotekshistorie”, fortalte Steen Bille Larsen i sin tale. Og inspireret af bl.a. Dansk Skolehistorie, hvis fem bind udkom i perioden 2013-2015 på Aarhus Universitetsforlag, lykkedes det at rejse midler fra fonde og andre og få projektet op at stå. Ud over de to som hovedredaktører har litteratur- og boghistoriker mag.art. Christian Kaaber samt historikerne ph.d. Jesper Vestermark Køber og ph.d. Jesper Lundsby Skov bidraget. Værket er udkommet på Aarhus Universitetsforlag.
Bibliotekernes udvikling er næsten eventyrlig, men ingen selvfølge, fremhævede og advarede Nan Dahlkild, den anden redaktør bag den nye bibliotekshistorie, ved lanceringen – selv om nogen måske opfatter bibliotekerne som sådan. Med en hentydning til den markante udvikling bibliotekerne i disse år undergår. Fra lokale kultursteder primært med (bog)samlinger til et sted, hvor man samles og kommer lokalt for at læse, studere, hente oplysninger og bøger – evt. bruge borgerservicefunktioner, men hvor man i høj grad også kommer for at mødes med andre, se udstillinger eller deltage i forskellige typer af kultur- og oplysningsaktiviteter som f.eks. makerspaces.
Læs selv fortællingen om den udvikling og de kampe, der ligger bag Danmarks biblioteker – stadig nogle af verdens bedste.
Stadig større åbenhed – en drivkraft
Planen var oprindelig at bibliotekshistorien skulle udgives i 2020 i hundredåret for den første danske bibliotekslov, men corona-epidemien kom i vejen. Tidsmæssigt strækker udgivelsen sig fra middelalderens klosterbiblioteker til dagens folke- og forskningsbiblioteker som steder for oplysning, kulturoplevelser og demokrati.
En drivkraft i bibliotekshistorien, som værket præsenterer det, har været ønsket om stadig større åbenhed som en klar tendens – i dag er bibliotekerne for alle. Som de to redaktører skrev allerede i 2019 om tendensen: “I dag ses det i folkebibliotekernes udvikling i retning af kultur- og medborgercentre, og i forskningsbibliotekernes vægt på indretning af studiepladser, der imødekommer de studerendes aktuelle behov. Bibliotekerne har udviklet sig til et centralt offentligt rum og sted med betydning for udvikling af demokratiet og den offentlige meningsdannelse; fri adgang til åbne hylder har været en del af denne udvikling såvel som digitaliseringen og biblioteksservice døgnet rundt.”
Dansk Bibliotekshistorie blev også introduceret for offentligheden på årets Bogforum den 5. til 7. november og har fået fin omtale i flere medier.
Anmeldelse
At læse værket i sin helhed er naturligvis en kæmpe opgave, bladet har derfor bedt fem biblioteksfolk se på dele af det. Ole Harbo ser på bind 1 i sin helhed. Mens hele fire anmeldere tager sig af bind 2: Leif Andresen ser på omtale af forsknings- og uddannelsesbibliotekerne samt den statslige sektor, Jens Thorhauge på omtale af biblioteksloven og anden overordnet udvikling i bind 2. Rolf Hapel på biblioteksbyggeri, nye opgavekoncepter og digital service. Elsebeth Tank især på professionens udvikling. Læs med i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2021.
