Dansk Bibliotekshistorie – en introduktion

Skrevet af

9. december, 2021
Download hele magasinet som pdf:

Tirsdag den 2. november var en festdag for Dansk Bibliotekshistorisk Selskab. Ved en reception i Danmarks Kunstbiblioteks klassiske læsesal på Charlottenborg kunne selskabet ved Bente Kaspersen præsentere det første samlede værk om bibliotekernes historie. Bag det står Nan Dahlkild, lektor ph.d., Københavns Universitet, Institut for Informationsstudier, og Steen Bille Larsen, tidligere nationalbibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek.

Dansk Bibliotekshistorie omfatter to bind: Bind 1. Biblioteker for de få. Tiden før 1920. og bind 2. Biblioteker for alle. Tiden efter 1920.

“Siden selskabets start har vi drøftet, om det kunne være muligt at skrive en bred bibliotekshistorie”, fortalte Steen Bille Larsen i sin tale. Og inspireret af bl.a. Dansk Skolehistorie, hvis fem bind udkom i perioden 2013-2015 på Aarhus Universitetsforlag, lykkedes det at rejse midler fra fonde og andre og få projektet op at stå. Ud over de to som hovedredaktører har litteratur- og boghistoriker mag.art. Christian Kaaber samt historikerne ph.d. Jesper Vestermark Køber og ph.d. Jesper Lundsby Skov bidraget. Værket er udkommet på Aarhus Universitetsforlag.

Bibliotekernes udvikling er næsten eventyrlig, men ingen selvfølge, fremhævede og advarede Nan Dahlkild, den anden redaktør bag den nye bibliotekshistorie, ved lanceringen – selv om nogen måske opfatter bibliotekerne som sådan. Med en hentydning til den markante udvikling bibliotekerne i disse år undergår. Fra lokale kultursteder primært med (bog)samlinger til et sted, hvor man samles og kommer lokalt for at læse, studere, hente oplysninger og bøger – evt. bruge borgerservicefunktioner, men hvor man i høj grad også kommer for at mødes med andre, se udstillinger eller deltage i forskellige typer af kultur- og oplysningsaktiviteter som f.eks. makerspaces.

Læs selv fortællingen om den udvikling og de kampe, der ligger bag Danmarks biblioteker – stadig nogle af verdens bedste.

Stadig større åbenhed – en drivkraft
Planen var oprindelig at bibliotekshistorien skulle udgives i 2020 i hundredåret for den første danske bibliotekslov, men corona-epidemien kom i vejen. Tidsmæssigt strækker udgivelsen sig fra middelalderens klosterbiblioteker til dagens folke- og forskningsbiblioteker som steder for oplysning, kulturoplevelser og demokrati.

En drivkraft i bibliotekshistorien, som værket præsenterer det, har været ønsket om stadig større åbenhed som en klar tendens – i dag er bibliotekerne for alle. Som de to redaktører skrev allerede i 2019 om tendensen: “I dag ses det i folkebibliotekernes udvikling i retning af kultur- og medborgercentre, og i forskningsbibliotekernes vægt på indretning af studiepladser, der imødekommer de studerendes aktuelle behov. Bibliotekerne har udviklet sig til et centralt offentligt rum og sted med betydning for udvikling af demokratiet og den offentlige meningsdannelse; fri adgang til åbne hylder har været en del af denne udvikling såvel som digitaliseringen og biblioteksservice døgnet rundt.”

Dansk Bibliotekshistorie blev også introduceret for offentligheden på årets Bogforum den 5. til 7. november og har fået fin omtale i flere medier.

Anmeldelse
At læse værket i sin helhed er naturligvis en kæmpe opgave, bladet har derfor bedt fem biblioteksfolk se på dele af det. Ole Harbo ser på bind 1 i sin helhed. Mens hele fire anmeldere tager sig af bind 2: Leif Andresen ser på omtale af forsknings- og uddannelsesbibliotekerne samt den statslige sektor, Jens Thorhauge på omtale af biblioteksloven og anden overordnet udvikling i bind 2. Rolf Hapel på biblioteksbyggeri, nye opgavekoncepter og digital service. Elsebeth Tank især på professionens udvikling. Læs med i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2021.

Demokratisk oprustning uden biblioteker er varm luft

"Skal vi tage demokratisk oprustning alvorligt, skal vi opgradere bibliotekerne – ikke afvikle dem stille og roligt"

De, der aldrig har savnet en Bog, skal lære at ønske den”

Haralda Poulsen var en ildsjæl, en fremsynet bibliotekspioner og Danmarks første kvindelige centralbibliotekar.

DB Topmøde 2025

Bibliotekspolitisk Topmøde 2025 lukkede virkeligheden ind - lød temaet for de to dage – 24.-25. april – i Herning på den tidligere højskole Kulturhotellet.

Fokus på bibliotekernes samfundsmæssige rolle

Formålet med biblioteket er demokrati, et demokratisk robust og modstandsdygtigt samfund og demokratisk kompetente borgere.

Læsernes Bogpris

Emma Holten blev en klar vinder af Læsernes Bogpris 2025 for bogen 'Underskud' – om værdien af omsorg, udgivet på Politikens Forlag

Ulve og giraffer

Topmødets indslag torsdag den 24. april og fredag den 25. april 2025 i Herning

Midtvejsmøde i Istanbul

IFLA’s sektion for Children & Young Adult afholdt deres årlige møde i Istanbul 4-9 april 2025, og det danske medlem af sektionen, Anne Green fra Svendborg, var med.

Det Digitale Folkebibliotek fylder fem år!

"Vi bestemmer selv. Det er hele kernen i foreningen og fortællingen om DDF; vi er fælles om al IT ud mod borgerne."