Ordene er Haralda Poulsens. En bemærkelsesværdig foregangskvinde for meget af det biblioteksvæsen, vi kender i dag, men få kender til Haraldas historie og betydning. Nu bliver den fortalt.
De danske biblioteker er, ligesom alle andre institutioner, drevet frem af nutidens kræfter, men er i høj grad også præget af fortidens idéer, drømme og visionære pionere og ildsjæle. I bibliotekernes Danmarkshistorie kender vi dem bl.a. som H. O. Lange, Harald Hvenegaard Lassen, Andreas Steenberg og Thomas Døssing. En af de mindre kendte – og mindre anerkendte – er Haralda Poulsen fra Roskilde.
Haralda var en ildsjæl, en fremsynet bibliotekspioner og Danmarks første kvindelige centralbibliotekar (den eneste frem til 1938!). Hun har i sit biblioteksvirke fra 1921 til sin død i 1945 sat et udsletteligt aftryk på det biblioteksvæsen, vi kender i dag.
En kvinde forud for sin tid
Haraldas historie er en fortælling om biblioteket, bogen og læsningen. Om det at være kvinde i første halvdel af forrige århundrede – og om at gå imod tidens normer i troen på bogen og læsningens værdi for individ og samfund.
Haralda kom som den anden kvinde nogensinde ind på Roskilde Katedralskole. Hun blev derefter, som en af de få kvindelige studerende i sin samtid, optaget på Københavns Universitet, og sidenhen blev hun uddannet cand.mag. og startede en karriere som underviser – bl.a. på Bagsværd Kostskole. Hendes opfattelse af ungdommens behov for “åndelige vitaminer”, som hun selv formulerede det, i form af læsning af god litteratur, fik hende til at gribe bibliotekssagen.
Hun sagde sit lærerjob op og tog en ny uddannelse – uhørt for en enlig kvinde med fast job på dette tidspunkt – på den nyoprettede Statens Biblioteksskole og blev sidenhen ansat som bibliotekar og daglig leder af Roskilde Bibliotek. Her fik hun også ansvaret for at etablere den nye centralbiblioteksfunktion, som Roskilde blev tildelt i 1923.
Aftryk på nutidens biblioteksvæsen
”De, der aldrig har savnet en Bog, skal lære at ønske den” sagde Haralda om bibliotekets rolle i relation til læsning.
Haralda var optaget af, at bogen skulle være tilgængelig for flest mulige – og hvis man ikke havde litteraturen i sit liv, skulle man møde den. Derfor indførte hun bogkasser, så bøger kunne blive distribueret til de små sogne i oplandet uden biblioteker – en ideologisk og praktisk forløber til den bogbus, der stadig kører rundt i Roskilde Kommune.
Haralda oprettede også et hospitalsbibliotek på Roskilde Amtssygehus ud fra den tanke, at de syge skulle have ligeså gode muligheder for læsning som de raske, og hun etablerede biblioteksintroduktion for foreninger og skoleklasser.
Sidst men ikke mindst troede Haralda stærkt på det personlige element i biblioteket – de biblioteksansatte og deres kompetencer og tilgang til arbejdet, som den vigtigste ressource.
Haraldas visioner for biblioteket for 100 år siden har sat tydeligt aftryk på det bibliotek, vi kender i dag, og vi kan lære meget af Haraldas historie og af de mennesker, tanker og handlinger, det danske biblioteksvæsen er rundet af.
Den historie fortjener at blive fortalt. Derfor har stiftsbibliotekar Hans Michelsen og undertegnede forfattet en biografi om Haralda med redaktion af Rikke Rosenbeck og grafisk tilrettelæggelse af Gustav Valdemar Strange.
Bogen, Haralda – En foregangskvinde i den danske bibliotekshistorie, udkom i foråret og blev lanceret ved en bogreceptionen i forbindelse med Roskilde Litteraturfestival d. 24. maj. Bogen kan naturligvis lånes på biblioteket eller erhverves ved henvendelse til Roskilde Bibliotekerne eller forfatterne. Alle indtægter fra salg af bogen går ubeskåret til Roskilde Bibliotekernes materialekonto til indkøb af nye bøger.
