Anmeldelse af Bogpanelets årsrapport 2025
Bogpanelets årsrapport blev udgivet få dage før julen 2025. I Kulturministeriets pressemeddelelse bruges der store ord:
“Forfaldsfortællingen om den fysiske bog kan godt lægges i graven”. Der er da også en række positive tendenser at pege på, men desværre også nogle negative.
Bogpanelets årsrapport blev udgivet få dage før julen 2025. I Kulturministeriets pressemeddelelse bruges der store ord: “Forfaldsfortællingen om den fysiske bog kan godt lægges i graven”. Der er da også en række positive tendenser at pege på, men desværre også nogle negative.
Fald i nye udgivelser
Den samlede bogproduktion i form af nye titler faldt ca. 16% fra 2023 til 2024 og er dermed på sit laveste niveau i 10 år. For trykte bøger er faldet på 12%, for e-bøger på 17% og lydbøger på 24%. For lydbøger gælder, at da statistikken kun viser titler udgivet af danske forlag og dermed ikke streaming-tjenesternes egen udgivelser. Derfor er det faktisk antal udgivne lydbogstitler rettet mod det danske marked større, end hvad der fremgår af den danske statistik. Eksempelvis udgiver Spotify nu også lydbøger.
Antallet af forlag med udgivelser er faldet markant fra 2023 til 2024. Dette gælder især forlag med én udgivelse. Der nævnes i rapporten flere mulige forklaringer, såsom at flere selskaber og myndigheder i mindre grad får trykt deres periodiske udgivelser, og at flere selvudgivere i højere grad udgiver digitalt eller direkte til streaming.
Stigning i styksalget af bøger
Bogsalget stiger for alle genrer, når man sammenligner kvartaler mellem 3. kvartal 2022 og 2. kvartal 2024. Samlet set er der i perioden sket en stigning i bogsalget målt i antal styk på ca. 8,5 procent.
Forlagenes omsætning
Efter nogle markante fald de foregående år er forlagenes salg af trykte bøger korrigeret for inflationen er steget med 2,2% fra 2023 til 2024, mens salg af digitale udgivelser korrigeret for inflationen er uændret efter marginale stigninger de foregående år. Fordelingen mellem fysisk og digitalt salg i 2024 viser for første gang i 10 år en forholdsmæssig stigning af det fysiske salg, dog kun på 0,8%.
Folkebibliotekernes udlån
I pressemeddelelsen anføres, at den positive udvikling også ses på folkebibliotekerne, hvor det fysiske udlån steg i 2024 for tredje år i træk. Udlånet er på sit højeste i 10 år opgjort som udlån af lydbøger og e-bøger på eReolen plus udlånet af fysiske bøger.
I rapporten er udlånet angivet som 32 mio. bind i 2024 med Danmarks Statistik og eReolen som kilder. Desværre kan man hos Danmarks Statistik ikke skelne mellem e-bøger og lydbøger. Men det er en skævhed, at lidt over en halv million udlån af e-bøger fra andre kilder end eReolen ikke er med i Bogpanelets opgørelse.
Det hører dog med, at folkebibliotekernes udlån af fysiske bøger fortsat ligger under udlånstallet før det bratte fald pga. coronaen. Før coronaen var der løbende et årligt fald i folkebibliotekernes udlån af fysiske bøger. Dette fremgår af Bogpanelets rapport, men kommenteres ikke.
> Det kan tilføjes, at en fremskrivning af dette løbende fald viser at faldet er brudt. Et estimat for udlånet af bøger i 2024 ud fra udlånet i 2018 og tidligere år ville være 19,5 mio. udlån, hvor det faktiske udlån er 23,5 mio. bøger.
Folkebibliotekernes bestand
Udviklingen i folkebibliotekernes samlede bestand kommenteres ikke. Her er der i lighed med tidligere tale om et fald i bestanden. Dette fald for 2023 til 2024 kan dog nuanceres med, at der er tale om det laveste fald i bestand i de sidste 10 år.
Folkebibliotekernes materialeudgifter
Materialeudgifter til bibliotekernes indkøb af fysiske bøger er også steget. Folkebibliotekernes materialeudgifter for 2024 er steget for første gang i 10 år korrigeret for inflationen.
Folkebibliotekernes succes gør det ikke!
Med det er vigtigt at være opmærksom på, at folkebibliotekernes succes er skabt på trods af de vilkår, som de arbejder under. I mange kommuner er der gennemført betydelige nedskæringer på biblioteksområdet over en årrække. Der har været personalenedskæringer, der er lukket filialer og åbningstider er reduceret. Dette er sket samtidig med, at kravene til bibliotekerne er vokset. Når bogpanelets rapport peger på et markant fald i antallet af nye udgivelser og i antallet af forlag, så er det en problematik, som bibliotekerne ikke kan løse.
Danske forfatteres økonomiske vilkår før og efter streaming
Bogpanelet har i 2025 fået udarbejdet temarapporten Forfatteres vilkår og økonomi i en streamingstid, som belyser hvordan streamingens udbredelse har ændret forfatternes betingelser.
Forfattere af populær genrelitteratur oplever ofte, at deres bøger får større spredning og synlighed, men med lavere indtjening pr. værk. Forfattere af den smallere litteratur oplever, at streaming ikke bidrager med væsentlig indtægt. Børne- og ungdomsbøger egner sig ikke altid til streaming. Faglitterære forfattere oplever en begrænset økonomisk betydning af streaming. Derimod ser selvudgivere streaming som en vigtig adgangsvej til markedet, og nogle har hovedparten af deres indtægt på digitale platforme.
Nyt politisk fokus på litteraturen
Med 2026-finansloven er det aftalt at indføre nulmoms på bø-ger, og der er afsat midler til en litteraturhandlingsplan. Der er Bogpanelets klare forventning, at en afskaffelse af bogmomsen vil sænke prisen på bøger og dermed øge bogsalget, hvilket vil kunne lette presset på bogbranchen.
Afslutning
I lighed med årsrapport 2024 er der også udgivet et bilagsbind. Dette er dog ikke nævnt i Kulturministeriets pressemeddelelse, og i selve rapporten er én henvisning til bilaget – uden at bilagets web-adresse fremgår. Denne kan dog ses på Bogpanelets side på Kulturministeriets hjemmeside. Det gælder i lighed med året før, at det korte format gør, at det er relevant også at være opmærksom på bilaget. Dette er uden fortolkende tekst og derfor mindre tilgængeligt.
Som tidligere år giver bogpanelets rapport et nuanceret billede af bogmarkedets udvikling, herunder bibliotekernes betydning for brug af litteratur. Rapporten er obligatorisk læsning for alle interesserede i bogens aktuelle situation – og udviklingstendenserne.
| KOMMENTAR Når bibliotekernes succes skjuler en strukturel krise Bogpanelets årsrapport 2025 kan ved første øjekast læses som en succeshistorie for bibliotekerne. Udlånet er højere end i ti år. Materialeudgifterne til bøger er steget. Danskerne læser og lytter – både fysisk og digitalt. Men det er afgørende at sige det klart: Bibliotekernes succes er skabt på trods af – ikke på grund af – de vilkår, de arbejder under. I en årrække har mange kommuner gennemført betydelige nedskæringer på biblioteksområdet. Filialer er lukket. Åbningstider reduceret. Personalet beskåret. Samtidig er kravene til bibliotekerne vokset: Mere formidling, flere arrangementer, stærkere digital understøttelse, større socialt ansvar. At udlånet alligevel stiger, og at bibliotekerne formår at nå nye brugergrupper, vidner om en massiv faglig indsats og en målrettet prioritering af formidling – ikke om et system i balance. Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening |
vidner om en massiv faglig indsats og en målrettet prioritering af formidling – ikke om et system i balance.
