Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Skrevet af

6. marts, 2026
Download hele magasinet som pdf:

Ny forskning

Bibliotekerne fungerer i dag som lavintensive, højværdifulde trivselsrum, hvor mennesker oplever ro, tryghed, inspiration, tilhør, meningsfuldhed og personlig udvikling – uden forbrugspres, præstationskrav og sociale barrierer. Sådan lyder konklusionen på en ny undersøgelse af bibliotekets potentiale til at fremme menneskers trivsel. 

“Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom. Fremmede er venlige, og personalet skaber en rolig, menneskelig atmosfære.”

Sådan bliver biblioteket blandt andet beskrevet af deltagerne i forskningsprojektet ’Biblioteker fremmer trivsel’. Resultaterne af undersøgelsen blev fremlagt torsdag den 29. januar på Hovedbiblioteket i Randers.

“Trivsel ikke er en luksus. Det er fundamentet for alt det andet, og vores undersøgelser viser tydeligt, at bibliotekets trivselsfremmende dimensioner rækker dybt ind i det enkelte menneskes liv og fremmer gode og meningsfulde liv”, siger Hans Henrik Knoop, lektor ved Aarhus Universitet, ekstraordinær professor ved North-West University, SA og Det Nationale Videncenter for Positiv Psykologi.

Ro i en støjende verden

Ifølge forskeren tegner undersøgelsen et markant billede af biblioteket som et af samfundets mest stabile, inkluderende og potentielt udviklingsfremmende hverdagsmiljøer.

“Bibliotekerne skaber betingelser for trivsel, som er svære at finde andre steder. For eksempel ro i en støjende verden, fællesskab uden krav til særlige forudsætninger og møder mellem mennesker uden transaktion”, siger Hans Henrik Knoop, og tilføjer:

“Det har også været vigtigt for os at dokumentere den værdifulde viden, der nogle gange kun findes i form af medarbejderes erfaringer og praksisser. Netop derfor har projektet haft et dobbelt ærinde; at adressere den samfundsmæssige trivselskrise og samtidig udvikle et videnskabsinformeret sprog for bibliotekets virke.”

Projektgruppen håber, at resultaterne kan inspirere til både at holde fast i og udvikle det rum og de fællesskaber, der eksisterer på bibliotekerne med fravær af stressorer, tilstedeværelse af varme og anerkendelse i en tid med social usikkerhed.

“Resultaterne i sig selv er jo uinteressante, hvis vi ikke bruger dem til noget. Derfor er vores mål at anvende den nye viden til at forbedre vores egen praksis og skabe endnu mere trivsel for borgerne fremadrettet”, understreger projektleder Mai Kordelin Paulsen, der arbejder som litteraturformilder på Randers Bibliotek.

Et lille skub, et løft  – en gnist

Det moderne folkebibliotek tilbyder et bredt udvalg af arrangementer, der tager udgangspunkt i en form for formidling, men samtidig danner ramme om grundlæggende faktorer for menneskelig trivsel.

“Flere af vores brugere beskriver arrangementerne som et lille skub, et løft eller en gnist, som opfylder et menneskeligt behov. Det kan være behovet for fællesskab, selvrealisering, kontakt eller mening. Med den viden, vi nu har fået, giver det rigtig god mening både at fastholde, udvikle og kvalificere vores tilbud,” siger Mai Kordelin Paulsen, og uddyber:

“Biblioteket er for alle, men i nogle livsfaser er vi særligt relevante og kan gøre en reel forskel for mennesker. For nylig stiftede jeg for eksempel bekendtskab med begrebet om eksi- stentiel sundhed, og med afsæt i de nye forskningsresultater lavede jeg et forløb med ’samtaler om døden’. Formålet var at skabe et rum, hvor der var plads til fordybelse i endnu et væsentligt aspekt af menneskelig trivsel, og det fungerede.”

Jeres iPad smiler ikke til mig

En anden væsentlig faktor for bibliotekets brugere er oplevelsen af de mennesker, man møder i rummet – både andre brugere, men primært medarbejderne. Ifølge undersøgelsen op- fatter borgerne bibliotekets personale som meget mere end fagligt kompetente; blandt andet rummelige, fællesskabende og ikke-dømmende. 

“Det er noget af det, der gør mig allermest stolt af at arbejde på biblioteket. Og det er ikke mig som person, men os som en gruppe, der er garanter for en god oplevelse og ordentlighed. Folk oplever, at de kan være her, som de er. De har en stemme, men de kan også forholde sig tavse og bare være til stede, hvis det er deres behov”, siger Mai Kordelin Paulsen og tilføjer:

Som en af vores brugere sagde om den menneskelig kontakt:

> Jeg har prøvet den der iPad, I har fået op. Jeg kan godt finde ud af at bruge den, men den er ikke så hjælpsom – og den smiler heller ikke til mig.”

SÅDAN FREMMER BIBLIOTEKET TRIVSEL
Resultaterne af forskningsprojektet er sammenfattet i syv overskrifter, der beskriver bibliotekets betydning for brugerne. Helt overordnet fremmer biblioteker trivsel ved at kombinere:

• Psykologisk tryghed
• Mental ro og fordybelse
• Tilgængelig læring og inspiration
• Lavintensivt, inkluderende fællesskab
• Varme og kompetente medarbejdere
• Små oplevelser med stor effekt
• Frihed til selvvalgt deltagelse

Fakta
Projektet er gennemført i perioden 2024 – 2025 i samarbejde mellem Aarhus Universitet og bibliotekerne i Holstebro, Viborg og Randers med økonomisk støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Undersøgelsen er gennemført med 1.200 respondenter fra de tre biblioteker og mere end 50 dybdeinterviews.
Resultaterne blev offentliggjort ultimo januar 2026 og er nu tilgængelige på Randers Biblioteks hjemmeside. Rapporten kan både hentes i sin fulde længde og i en pixi-udgave.

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Når biblioteket spejler byen

Ishøj Bibliotek og Nepalesisk Kulturfællesskab viser, hvordan lokal samskabelse kan gøre biblioteket relevant for flere borgere

Biblioteket på plakaten

Dansk Bibliotekshistorisk Selskab og Syddansk Universitetsbibliotek står for en spændende vandreudstilling af biblioteksplakater

Talk about it!

Formidlingstiltag af kulturelt tilsnit kan ofte være en katalysator for at fremme dialogen om svære emner.

Trivselskrisen – Meyer & Mehlsen

Trivsel, myndiggørelse og livsmod er vejen til at mestre eget liv. Med digitale devices er der opstået et hårdt børneunivers. Hvad er de aktuelle udfordringer, og hvordan kan ...

“Godt du kom” – trivsel i Randers

Et stigende antal børn og unge er ramt af mistrivsel og skolevægring. Bibliotek, skole og andre aktører i Randers går sammen om nyt frirum. I 2023 havde hver femte elev over ...

Et godt liv – et godt børneliv

VOXPOP – Trivselskrisen blandt børn og unge fylder og udgør en stor udfordring. Ikke kun for dem, som oplever den, men også for samfundet. Hvad skyldes den, og hvad skal ...