Opstarten: Jakob Heide Petersen
Hvorfra kom idéen til foreningen Det Digitale Folkebibliotek?
I 2019 blev det meldt ud, at staten ville trække sig fra meget af biblioteksdriften, som nu skulle være helt kommunal. Det betød, at en del biblioteker blev bekymrede for, hvad der skulle ske med det statsligt-kommunale samarbejde i DDB (Danskernes Digitale Bibliotek). Konkret frygtede man, at det arbejde ville flytte længere væk for den enkelte kommune, og at man ville miste både det momentum, der var i DDB-opgaverne, og indflydelsen over f.eks. forhandling og indkøb af ebøger og grænsefladerne ud mod borgerne. Man frygtede selvfølgelig også, at det ville blive dyrere.
Så idéen om en rent kommunal forening bliver født, men fra idé til stiftende generalforsamling er der et stykke vej?
Helt i starten skubbede de to største kommuner på, og vi oplevede stor lydhørhed hos både KL og Slots- og Kulturstyrelsen, som jo også udsendte en fælles pressemeddelelse, hvor de bakkede op om idéen.
> Alle parter kunne godt se fordelen i, at kommunerne tog stort ejerskab til den lokale it-udvikling, og alle deltog konstruktivt i idé-udviklingen.
Det var meget positivt at opleve, for det var overhovedet ikke givet på forhånd. Meget hurtigt kom flere kommuner til for at bakke op og deltage i det forberedende arbejde. Ellers var det heller aldrig gået. Paradoksalt nok hjalp corona-nedlukningerne faktisk. Det var nemmere at fokusere på opgaven, vi lærte at mødes online, og det blev klart for alle, at de digitale tilbud er essentielle.
Det er sjovt at tænke på, en digital forening bliver født i en så usædvanlig tid, hvor alt måtte foregå digitalt. Det er også vigtigt for mig at pege på, at der var nogle medarbejdere, der lagde et stort, nødvendigt stykke arbejde, men de er for ydmyge til, jeg må nævne dem.
Hvad var opgaven for foreningen, der stadig var på tegnebrættet tidligt i 2020?
Der var primært tre store opgaver, der skulle løses af den kommende forening:
- Den juridiske konstruktion omkring eReolen var utilstrækkelig. Den skulle løses via en fusion mellem DDB-delen og eReolen ind i den nye forening
- Staten trak støtten til en række nettjenester såsom Litteratursiden og Biblioteksvagten, så der skulle ske en konsolidering
- Alle kommuner skulle bakke op og melde sig ind i den nye forening
Det var en ret vild opgaveliste, og – igen – det lykkedes kun, fordi så mange bakkede op og hjalp og tog imod idéen med åbnet sind. Samtidigt prøvede vi at fastholde så mange af de dygtige medarbejdere i DDB-sekretariatet som muligt.
Foreningen blev dannet ved en stiftende generalforsamling online d. 4. maj 2020. Hvad skete der så?
For det første var det med livet i hænderne, vi afviklede den generalforsamling, for det var ret nyt at holde større online-møder. Og hvordan skulle man f.eks. stemme og sammensætte en bestyrelse? For det andet skulle den nyvalgte bestyrelse træde sammen – igen kun online – og finde ud af, hvad det var for en forening, man havde lavet. Der var 1.000 spørgsmål fra, hvor sekretariatet skulle bo til at skrive den første strategi, få strukturen til at leve osv. osv.
eReolen var særlig vigtig her, fordi den kørte, mens meget andet stadig var abstrakt. Organisationen omkring eReolen er også særlig vigtig i sig selv; at vi sidder på forhandling og indkøb, formidling og apps. Vi har fået lavere enhedspriser år efter år, og over 80% af betaling for lån går direkte til forlagene – ikke via en aggregator, der skummer fløden og pakketerer det hele for os som i så mange andre lande.
> Vi bestemmer selv. Det er hele kernen i foreningen og fortællingen om DDF; vi er fælles om al IT ud mod borgerne.
Hvis der er et problem i CMS’en f.eks., så er det en fælles udfordring, vi løser. Der er ikke 101 forskellige problemer, vi skal løse hver for sig.
Set fra 2025 lykkedes missionen så?
Absolut! Det har jo ikke været problemfrit, og der har været lærepenge at betale undervejs. Det klareste bevis for, at missionen lykkedes, er nok, at alle kommunerne stadig medlemmer. De bakker stadig op. Et nyt hold af bibliotekschefer har taget over i bestyrelsen. Det er dem, der sammen med vores ny direktør er i færd med at gennemføre foreningens konsolideringsfase. Andre har kunnet overtage, hvad det oprindelige hold skabte. Det beviser levedygtighed, og som oprindeligt tænkt er det en god blanding af store og små kommuner.
Jeg har alle dage været meget taknemmelig for den opbakning og det arbejde, der er lagt gennem tiden. Mange har brugt – og bruger stadig – mange timer på foreningen.
> Der er en monumental kollektiv indsats bag DDF.
Hvad tænker du er vigtigst for DDF i de næste par år?
Tre ting: Foreningens fundament, men det arbejdes der meget kompetent med, så det bekymrer mig ikke. At få en mere koordineret rolle i den større biblioteksinfrastruktur. Der er f.eks. stigende fokus på data, personalisering m.v. DDF’s rolle skal være tydelig. Og så et mere udbygget samarbejde lokalt med skolerne og nationalt med institutioner som DR. At få udviklet de vigtigste partnerskaber med andre ord. Men jeg er meget fortrøstningsfuld på, at det nok skal gå.
Jacob Heide Petersen er medlem af bestyrelsen i Det Digitale Folkebibliotek
| Det Digitale Folkebibliotek |
| Det Digitale Folkebibliotek er en mellemkommunal forening med alle Danmarks bibliotekskommuner som medlemmer plus Grønland, Færøerne og Centralbibliotek Sydslesvig. Medlemmerne betaler en borgerpris til foreningens drift og udvikling. Foreningen varetager et bredt sæt opgaver inden for medlemmernes borgerrettede IT og de tekniske forudsætninger herfor – herunder: eReolen: Forhandling, materialevalg og udbud af og ansvar for administrations- og distributionsplatformen Hjemmesider: Folkebibliotekernes CMS, eReolens og eReolen GO!’s hjemmesider Apps: Udbud af og ansvar for Biblioteket-appen, eReolen og eReolen GO!’s apps Bibliotekernes nationale redaktion: Sammen med lokale bidragsydere fra bibliotekerne producerer redaktionen formidlingsindhold til bibliotekernes hjemmesider, Biblioteket-appen og eReolens & eReolen GO!’s frontends. Redaktionen består af medarbejdere fra eReolen, eReolen GO! og det tidligere Litteratursiden. Statistiske & administrative systemer: FAKTOR, MAPP, Consortia Manager, Cover service m.fl. Support: På alt ovenstående Det Digitale Folkebibliotek blev dannet i maj 2020 ved en stiftende generalforsamling, der måtte foregå på Teams pga. første corona-nedlukning. Foreningens øverste organ er den årlige generalforsamling, der vælger en ni personer stor bestyrelse og en række mindre ad hoc styregrupper og andre organer blandt bibliotekschefer og -ledere. Foreningens sekretariat lå først delt mellem hhv. ITK, Aarhus og lejet ind hos Københavns kommune. Begge er flyttet efter en fusion og virksomhedsoverdragelse. Nu ligger den ene del i Filmbyen Aarhus, og den anden på Frederiksberg. Det Digitale Folkebibliotek beskæftiger 23,7 fuldtidsårsværk. Se også https://www.detdigitalefolkebibliotek.dk |
Konsolidering: Marie Folke Bruun og Jens-Ole Winther
Jens-Ole, du har været bestyrelsesformand for Det Digitale Folkebibliotek i to år.
Hvorfor var det vigtigt for dig at engagere dig i foreningen?
JOW: Den røde tråd gennem hele mit arbejdsliv, både i DR og som chef for Skanderborg Kommunes Biblioteker, har været at gøre viden og kultur tilgængeligt for borgerne. I Det Digitale Folkebibliotek så jeg en forening, der samlede bibliotekerne til gavn for borgerne, og jeg blev særligt motiveret af idéen om, at det digitale og det fysiske bibliotek kan spille sammen og styrke tilgængeligheden. Her så jeg, at mine erfaringer kunne komme i spil, og det var en opgave, jeg havde stor lyst til at engagere mig i og bidrage til – også på nationalt plan.
Marie, du har en helt anden baggrund.
Hvad så du, da du søgte stillingen som direktør i 2024?
MFB: Jeg har arbejdet med statslig IT og store nationale betalingsløsninger og ved, at det giver rigtig god mening at samle digitale løsninger og offentlige indkøb nationalt. Derfor kunne jeg genkende foreningen som en meningsfuld konstruktion, men jeg blev faktisk overrasket over, at 101 medlemmer kunne blive enige om noget så konkret som apps. Det er ikke rationelt at gøre det lokalt, men enighed er alligevel ikke givet. Det gjorde mig nysgerrig på, om der var udviklet effektive procedurer og beslutningsgange, for netop dét er afgørende for at kunne fastholde fordelene ved en fælles tilgang.
DDF tager sig af de digitale produkter og indhold, men ude i kommunerne hænger det digitale og det fysiske selvfølgelig sammen, og nu vækster begge dele nationalt. Hvad er jeres tanker om dét?
JOW: Det kan jo føles som mange penge, det digitale koster. Jeg har som bibliotekschef også et budget at balancere. Det er dog vigtigt igen at understrege, at Det Digitale Folkebibliotek sørger for, at de nødvendige tjenester bliver bedre og billigere for alle. Men det kommer jo til at fylde meget lokalt, fordi budgetterne ikke øges, og man må prioritere. Vi kan dog konstatere, at vi i stigende grad når brugere i det digitale, som vi ikke når i det fysiske bibliotek. Det må veje tungt i bestræbelserne på som folkebibliotek at nå flest mulige borgere.
MFB: Det digitale når bredt ud og med bibliotekernes kerneopgave in mente, er det svært at se, man skulle have råd til at undvære det.
> Foreningens opgave er at gøre de nødvendige produkter så gode og billige som muligt – leveret så omkostningseffektivt som muligt.
Det er dét, vores nye strategi tager udgangspunkt i. Velfærdssamfundet og bibliotekernes budgetter har grænser. og det er al ære værd at optimere services inden for de grænser og beskytte det høje niveau, man har.
Hvor står foreningen lige nu?
JOW: Foreningen har bevist sin styrke.
> Man ville aldrig kunne lave så gode og brugervenlige produkter hver for sig i kommunerne – og slet ikke til den pris.
Den værdi, DDF skaber med næsten 10 mio. digitale lån om året med så relativt lave omkostninger, vil jeg gå ekstremt langt for at forsvare. Vi er nu gået ind i en konsolideringsfase, hvor vi i bestyrelsen arbejder på at effektivisere beslutningsgangene og minimere ressourceforbruget i vores processer.
MFB: Foreningen er allerede en succes.
> Produkterne er derude og de virker. Det hele hviler dog på medlemmernes fortsatte opbakning.
Så nu retter vi blikket skarpt mod effektivitet og leveringsdygtighed. Alle foreninger gennemgår en modningsproces og en professionaliseringsrejse. Det tager tid at opnå stærke processer og stor handlekraft. Jo mere komplekst det hele er, jo længere tid tager det. DDF bevæger sig i et komplekst IT-landskab, men foreningen har et rigtigt stærkt fundament til at tage næste skridt i konsolideringsfasen, og det er det, vi gør nu.
Klik på billedet for større udgave.
