Hvor står KB i dag? Direktør for Det Kgl. Bibliotek, Svend Larsen, fortæller om århundredets biblioteksfusion, de store opgaver, bibliotekets placering og om visionen for landets nationalbibliotek. Om få måneder er der vagtskifte på bibliotekernes tungeste chefpost.
Som ny topdirektør skulle Svend Larsen stå i spidsen for sammenlægningen. “En fælled for kulturarv og læring. Ét fælles sted for viden og kulturarv”, lød direktørens ønske dengang for den ny version af Det Kgl. Bibliotek. Hvad sker der med KB – og hvordan er det gået, spørger bladet en sensommerdag. Nu otte år efter fusionen og andre sammenlægninger, lægger Svend Larsen, 73 år, nemlig an til landing og pensionering.
Den store fusion
Danmarks to største biblioteker, Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek, med både nationale opgaver og med universitetsopgaver blev lagt sammen ved årsskiftet 2016/ 2017 under navnet Det Kgl. Bibliotek (KB).
Hvordan synes du, det er gået?
– Jeg synes virkelig, at fusionen mellem vores to store biblioteker i henholdsvis Aarhus og København er lykkedes, indleder Svend Larsen.
– Jeg startede her på KB i september 2016, og så trådte den store fusion mellem Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek i kraft 1. januar 2017, siger Svend Larsen der til da havde været direktør for Statsbiblioteket, mens vi bænker os om mødebordet i chefkontoret øverst oppe i Den Sorte Diamant med enestående udsigt til hovedstadens havneløb.
Opgaven var omfattende og ambitionen bl.a. at skabe en ny enhedsprofil. Svend Larsen fortæller om udrulningen af fusionen i 2017 og i årene fremefter.
– Der var meget parallelitet i det, vi dengang lavede de to steder omkring kulturarven såvel som i det, som studerende og forskere, to af de store brugergrupper, efterspørger. Teknologien og digitaliseringen gjorde det geografiske mindre afgørende. Og nedskæringerne gjorde det nødvendigt. Der var er helt oplagt potentiale i forhold til nytænkning af back-office opgaver, to bibliotekssystemer, to kontorer for licenser osv. – og to ledelser. Vi er i dag én organisation og har siden 2017 været gennem rigtigt mange udviklingsprocesser.
– Fusionen er lykkedes omkring selve organisationen, og for de to medarbejdergrupper i henholdsvis Aarhus og København, mener Svend Larsen endvidere.
– Nogle medarbejdere de to steder og senere andre steder følte måske nok, at de mistede noget ved sammenlægningerne. Det gjorde de måske også, men de har også fået noget. De har fået kolleger på en anden måde end før, hvor de ofte var en lille gruppe på et universitet, nu er de så en del af en større gruppe og af et stærkt fagligt fællesskab. Med fusionen blev det muligt at lave nogle fælles løsninger, som vi ellers ikke kunne have gjort.
– Vi har indrettet os sådan, at vi drifts- og opgavemæssigt arbejder på tværs af geografien, vi er blevet til ét KB. Faktisk hjalp corona-situationen os et stykke ad vejen. Dér hævede vi os virkelig op over geografien med de mange arbejdsmøder på zoom, ens for alle, smiler direktøren. Svend Larsen har selv siden fusionen haft kontor i både Aarhus og København – og mange andre medarbejdere er vant til at tage turen frem og tilbage, når det er nødvendigt.
Andre sammenlægninger fulgte efter den store fusion for otte år siden, nogle nærmest simultant som Danmarks Kunstbibliotek. I 2017 overførtes f.eks. Det Administrative Bibliotek og KVINFO’s Biblioteksaktiviteter til KB, mens Roskilde Universitets Bibliotek blev overført i to omgange – ledelsesmæssigt i 2016 og øvrigt i 2022. Man åbnede fælles læsesal med Rigsarkivet i Den Sorte Diamant i 2020, og endelig blev man i 2023 sammenlagt med Nota (tidl. Danmarks Blindebibliotek).
KB har overtaget et hav af opgaver. Har du en lille imperiebygger i dig?
– Slet ikke. Vi er åbne over for fælles løsninger, hvor det giver mening. Vi ønsker ikke at skrabe alt muligt til os. Vi er ikke imperialister, siger Svend Larsen med et grin.
– Dét handler om biblioteksområder, hvor der er potentiale i fælles løsninger. Dels internt i forskningsbibliotekssektoren, dels eksternt i samarbejdet med landets folkebiblioteker.
Voksende rolle i bibliotekssektoren
Kombinationen af national- og universitetsbibliotek suppleret af særlige nationale biblioteksopgaver er frem til i dag kun blevet udbygget og vokser stadig. Tværgående opgaveløsning er nu et afgørende element i Det Kgl. Biblioteks opgaveportefølje.
I 2017 nedsatte Kulturministeriet sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet en arbejdsgruppe om den fremtidige organisering af forskningsbiblioteksområdet. Rapporten herfra pegede i 2019 på, at Det Kgl. Bibliotek kan og bør spille en større rolle på tværs af sektoren. En anbefaling, der siden er fulgt aktivt op på.
Et eksempel er systemområdet. Ved fusionen blev der iværksat et analysearbejde og en proces henimod nyt bibliotekssystem for hele KB. Det blev taget i brug i 2019, og Det Kgl. Bibliotek varetager nu også bibliotekssystemdrift for universiteterne med eget bibliotek: Aalborg, CBS og fra 2024 SDU samt for alle professionshøjskoler.
Overtagelse af licensforvaltningsområdet, nøglen til eksterne digitale medier i stor stil, er et andet eksempel. Svend Larsen beretter:
– Vi er også lykkedes med at give bedre adgang til uddannelses- og forskningsmaterialer. Der var nogen bekymring om, hvordan det ville gå, da KB overtog licensopgaven, da Kulturministeriet i 2019 nedlagde Danmarks Elektroniske Fag-og Forskningsbibliotek (DEFF) under Slots- og Kulturstyrelsen, hvor DEFF i omkring 20 år stod for udvikling af digital biblioteksservice og licensadministration. Vi har fået lavet nogle rigtig gode aftaler for universiteterne og vist, at det kan lade sig gøre at stoppe prisstigninger og gøre det muligt for danske forskere at publicere med fri adgang for alle, uden at det skal betales særskilt for det.
– I takt med digitaliseringen bliver det nemmere at formidle og sprede, men der er også udfordringer i det omkring bl.a. rettigheder generelt og opbevaringsstrategier, når vi taler kulturarv. En stor opgave kom f.eks. på plads i 2019 med en ny strategi for digital bevaring omfattende alle Det Kgl. Biblioteks digitale kulturarvssamlinger. Og sådan er det gået bid for bid for de forskellige områder af organisationen. I efteråret 2023 gennemførte vi fase to af en af de større flytninger i bibliotekets historie, da de mange kulturarvssamlinger blev flyttet fra det centrale København til det nye topmoderne magasin i Vinge ved Frederikssund, som vi deler med Nationalmuseet.
Nyt fokus på kulturarven
Det Kgl. Bibliotek har i årtier haft en vigtig opgave for landets folkebiblioteker som Overcentral, defineret senest i Lov om biblioteksvirksomhed fra år 2000, og omfattende overbygning for landets folkebiblioteker med hensyn til bl.a. bogbestand og lånesamarbejde. Også dette samarbejde er siden fusionen blev styrket og udvidet. Først og fremmest i relation til KB’s langt stærkere position i dag omkring den voksende digitale formidling af kulturarven men også i forlængelse af KB’s kulturaktiviteter. Her kan man streame ud til de lokale folkebiblioteker med møder for deres brugere, når KB arrangerer f.eks. samtaler med store forfattere, andre kulturpersonligheder og aktuelle samfundsdebattører.
Målet er gennem et tættere samarbejde med folkebibliotekerne at øge brugen af Det Kgl. Bibliotek. Borgere, der af private eller professionelle grunde ønsker at benytte Det Kgl. Biblioteks materialer og biblioteksservices, skal have så let adgang som muligt. Det skal bl.a. ske ved at udarbejde flere og bedre metadata til folkebibliotekernes bibliotekssystemer. Og ved at samarbejde omkring informationskompetencer og digital dannelse blandt elever på ungdomsuddannelserne.
Et par andre områder i tillæg til fusionen fylder, når Svend Larsen spontant kigger tilbage på sine otte år på posten som direktør for det hele.
– En helt aktuel ting er aftalen om åbningen af DR’s digitale arkiv, som har været drøftet i årevis. Med den nye medieaftale fra september i år er der nu sat penge af til at gøre DR’s arkivudsendelser tilgængelige for borgerne online. Etableringen sker i samarbejde med DR, men efterfølgende drift er en ren KB-opgave. Der er tale om flere millioner radio- og tv-udsendelser, og nu får vi bedre mulighed for at gøre dem tilgængelige for alle i samarbejde med folkebibliotekerne. Helt i tråd med KB’s rolle som Danmarks nationale bibliotek – nemlig at indsamle, bevare og tilgængeliggøre kulturarven.
Alt handler dog ikke om digitalisering. De fysiske samlinger har fortsat en kæmpe betydning. Svend Larsen tror stadig på bogen.
– Bliver den trykte bog og den lange tekst marginaliseret? Det frygter nogen, ikke jeg. Bøger kan noget særligt og efterspørges stadig i det fysiske format. Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget, fastslår Svend Larsen.
Aktuelle udfordringer
Alt er naturligvis ikke bare fryd og gammen. Udover flere år med nedskæringer trænger andre udfordringer sig på. Sammen kigger vi også lidt længere tilbage og kommer omkring situationen generelt for landets biblioteker. Der er ingen tvivl om, at samfundet har brug for alle typer biblioteker. Mængden af viden vokser uhæmmet, også såkaldt fake viden. Formidlingen og det at sikre og skabe adgang er en vigtig samfundsopgave ligesom adgangen til både bogen og kultur i andre formater. Hvordan ser Svend Larsen på udviklingen?
– Man kan på en måde sige, at bibliotekerne trods deres centrale opgaver er blevet marginaliserede. De har ikke længere den samme placering hverken kommunalt eller i forhold til f.eks. at sidde med i universiteternes ledelser. Nogle ser det som et udtryk for, at så er vi ikke så vigtige mere. Sådan ser jeg det faktisk ikke. I forhold til f.eks. universiteterne oplever jeg selv, at der er lydhørhed over for os og en forståelse af, at bibliotekerne er med til at løse nogle af de væsentlige opgaver. Ikke alene hvad angår studerendes og forskeres adgang til samlingerne og viden, men også bl.a. ved at bidrage til at øge forskningens samfundsværdi ved en styrket servicering og ved synliggørelse af forskningsresultater og – ikke mindre vigtigt – hvordan man skaber et godt studiemiljø.
Noget af det, der er specielt for os i Danmark, er kombineringen af nationalbibliotek og universitetsbiblioteker. I mine øjne en virkelig god løsning. Det er en både en effektiv, bæredygtig model og er desuden med til at skabe dynamik om opgaveløsningen. Nogle af de helt store brugere af kulturarven er jo universiteterne. Faktisk har vi et aktuelt projekt Mere kulturarv til universiteterne.
Som direktør for landets største bibliotek sætter Svend Larsen den strategiske retning og har ansvaret for udvikling og driften af Det Kgl. Bibliotek med reference til Kulturministeriets topchef, departementschefen. Svend Larsen er således ikke involveret i driftsområder, der varetages af vicedirektørerne. Biblioteket er organiseret i fem områder med hver sin vicedirektør og har ca. 700 årsværk. De fem områder dækker: Biblioteksservice og partnerskaber, Fysisk informationsforsyning og biblioteksservice, Kulturarv, Digital transformation og Administration; dertil kommer Nota.
Hvordan oplever du så udviklingen på det overordnede plan?
– I Kulturministeriets perspektiv fylder bibliotekerne måske mindre, end de gjorde en gang, men det har ikke hidtil været et problem. En af de tendenser, der har gjort sig gældende de sidste 10 år og måske endda lidt længere tilbage, er, at staten har trukket sig mere ud af bibliotekssektoren. Slots- og Kulturstyrelsen har stadigvæk visse opgaver. Men tendensen betyder, at vi oplever voksende interesse fra andre biblioteker om at være i dialog med os, Det Kgl. Bibliotek, som en stor og statslig aktør, om nødvendig udvikling bl.a. når det gælder betjening af studerende, som jo benytter alle biblioteker.
I dag fungerer Det Kgl. Bibliotek som overordnet bindeled mellem biblioteksaktører i Danmark og understøtter nationale indsatser om øget og åben adgang. I mange andre dele af verden, har nationalbiblioteket alle overordnede opgaver for biblioteksvæsenet. Kunne man tænke sig samme udvikling i Danmark, set i sammenhæng med besparelserne på biblioteksområdet i styrelsen?
– I sådan en model ligger der både meget mere politik og flere forvaltningsopgaver, det er jeg ikke sikker på ville være en god idé set fra KB. Det er i alle tilfælde ikke et ønskescenarie for mig, siger Svend Larsen uden tøven.
Men der er opgaver af fælles og generel karakter, som kræver fælles løsninger i sektoren.
– I takt med at tingene bliver digitale, er de nemmere at sprede men der går også nogle betalingsbomme ned, rettighedsmæssigt set. Det problem har vi ikke løst – vi arbejder på alle felter med at styrke brugernes adgang til flere materialer. En anden problemstilling, som både vi og andre dele af bibliotekerne bokser med, er at finde den rette balance mellem det digitale og det fysiske. Det handler bl.a. om betydningen af rummet og af at være sammen, så det handler også om trivsel.
– Vi er blevet opmærksomme på, hvor meget det fysiske rum betyder. Der er brug for det. Når man taler digitalisering og biblioteker, forestiller nogen sig ofte, at så forsvinder det fysiske rum. Det gør det ikke. Der er stadigvæk og vil formodentlig altid være et stort behov og en efterspørgsel efter det fysiske bibliotek. Som et inspirationssted, som et mødested, som et fælles sted – et åbent rum. Altså ikke alene som et sted for viden, uddannelse og forskning. Hverken hjemme eller i auditoriet, men “et tredje sted”, som vi kalder det. Det har vi investeret i både i København på universitetsafdelingen på Nørre Allé og i Aarhus.
Dét område mener jeg, at man skal eksperimentere med. At der er stort behov for det, får vi demonstreret hver dag. Derfor er det også med som et af tre indsatsområder i vores nye strategi.
Hele Danmarks Bibliotek
Det Kgl. Bibliotek leverer således målrettede ydelser til uddannelses- og forskningsinstitutionerne, til folkebibliotekerne og borgerne. I Vi viser vejen til viden, Strategi for 2024-2027, vedtaget i januar i år er fokus da også på Det Kgl. Bibliotek som leverandør af viden og kulturarv, som National og lokal bibliotekspartner og som rum til fordybelse og fællesskab.
Hvor står biblioteket i dag?
– Vi står et godt sted. Fusionen er lykkedes med synergi mellem de mange opgaver og vi arbejder for at sikre bedre løsning af opgaverne på tværs. Vi vil udnytte den teknologiske udvikling og anvendelsen af data som redskab til at fremme bibliotekets ambitioner og service, og skabe en attraktiv og inspirerende arbejdsplads. Samtidig arbejder vi målrettet med at skabe et grønnere bibliotek. Vi har skabt et godt grundlag for den fortsatte udvikling af Det Kgl. Bibliotek.
Direktør Svend Larsen stopper med udgangen af årets, hvor en ny direktør får stafetten.
Uddrag Blå Bog: Svend Larsen (1951) er uddannet som cand.mag. i historie og filosofi fra Aarhus Universitet 1979 – og direktør for bl.a. Det Kgl. Bibliotek, universitetsbibliotekerne i København, Aarhus og Roskilde. Er en inkarneret læser og p.t. i gang med Nationalstatens fødselsveer. Om Grundtvig, krig og geopolitik af Ove Korsgaard.