Nærværende og mangfoldigt: Biblioteket Frederiksberg, klassisk bibliotek i nyt format og i stadig bevægelse. Interview med Stine Staunsager Larsen, kommunens nye bibliotekschef.
Varmt sensommerlys falder ind over Biblioteket Frederiksbergs chefkontor. Kommunens nye bibliotekschef byder på kaffe og fortæller, hvad der fik hende til Frederiksberg Kommune ud over dét, at hun selv var klar til nye opgaver.
– For mig har Biblioteket Frederiksberg nærmest altid fremstået som et bibliotek med en stærk, klassisk biblioteksfaglighed. Vel at mærke kombineret med innovationskraft og en vilje til at blive ved med at afsøge og undersøge nye måder at være bibliotek på. Hvilket i mine øjne gør biblioteket attraktivt at være chef for, fortæller den nyslåede bibliotekschef om Frederiksberg.
Stine Staunsager Larsen blev færdiguddannet i 2004 og er som biblioteksmenneske vokset op i Roskilde Bibliotekerne med opgaver i flere dele af bibliotekerne og var efter senest at have været både vicechef og chef blevet klar til posten som bibliotekschef i Frederiksberg Kommune. Hun fortæller på denne solrige formiddag om sit eget syn på bibliotekernes udvikling og udfordringer i dag, men også om de aktuelle biblioteksopgaver i Frederiksberg og om sine tanker for fremtiden.
Allerførst, hvad tager du med dig?
– Blandt andet en bevidsthed og viden om rammerne, organisationen og dens udviklings betydning for at kunne skabe et godt bibliotek til borgerne. Vi havde i Roskilde styrket bibliotekernes rolle i lokalsamfundet, udviklet hovedbiblioteket både i forhold til placeringen i byrummet og til børnene, og var i gang med at gentænke voksenområdet og værtskabet. Vi havde desuden en række samarbejder med kommunens øvrige kulturliv, forvaltningen og vores lokalpolitikere. Det seneste års tid arbejdede jeg også en del med fokus på ledelsesudvikling og med at styrke samarbejdet i ledergruppen, der i dag står stærkt. Så på mange måder var jeg klar til noget nyt.
Det nye folkebiblioteks udfordringer
Danske biblioteker såvel som andre lande udfordres i disse år fra flere kanter. Dels af den stadige teknologiske udvikling, dels af borgernes ændrede og øgede brug af biblioteket som rum, men også af samfundets voksende forventninger til, hvad et bibliotek er og kan.
Hvor ser du, som ny chef, de store udfordringer for folkebibliotekerne generelt?
– Dét vi står i nu i bibliotekerne efter mange års fokus på og forsøg på at finde vores ben i den digitale udvikling og generelt at afsøge nye måder at være bibliotek på.
På en måde vender vi tilbage, vi vender blikket og opmærksomheden mod bibliotekets mere traditionelle kerneværdier, men prøver at forstå dem i nye sammenhænge og perspektiver og i lyset af borgernes behov aktuelt i samfundet.
– Af forskellige årsager ser situationen rundt omkring i dag lidt mere varieret ud for landets biblioteker. Dels har vi generelt færre penge til flere forskellige opgaver. Vi står også midt i en tid, hvor der efterlyses reel viden, fordybelse og koncentration. I virkeligheden mange af de værdier, som biblioteket grundlæggende står på og for – og altid har gjort. Selv har jeg gennem de seneste nok ti år også mere og mere vendt mig ind mod det klassiske biblioteks opgaver. Men det klassiske bibliotek forstået på nye måder og i nye formater!
Hvad tænker du på med ordet klassisk?
– For eksempel på hvordan biblioteket bedst kan understøtte læsning, dét at læse, og en stærk læsekultur. Jeg er optaget af, hvordan vi som biblioteker bl.a. kan være med til langt bedre at understøtte børns læsning og sprogudvikling. Men også voksnes læsekultur. For flere og flere, viser undersøgelser, mister evnen til at læse og fordybe sig i en tid domineret af skærme og høj hastighed. Frederiksberg er et sted, hvor man virkelig kan tage fat i området, fordi man her har holdt fast i netop det klassiske bibliotek samtidig med, at man også har en innovations og- udviklingskultur i organisationen, smiler Stine Staunsager Larsen og tilføjer:
– Det handler om at have et nuanceret blik på læsning, fordybelse og fællesskaber, som jo kan foregå på mange måder. Det skal vi arbejde meget mere med, og det skal vores rum gerne indbyde til og aktiviteter og formidling understøtte.
Bibliotekerne & lovrammen
Ved siden af kerneopgaverne bidrager biblioteket lokalt på mange andre felter i kommunerne. Det handler om borgerservice og om meget andet.
I dag medtænkes bibliotekerne som vigtige aktiver i kommunernes kulturliv og i forhold til f.eks. udvikling af byrum. Desuden har faldende læsefærdigheder blandt børn og unge samt den nyeste store folkeoplysningsopgave – folkelig inddragelse omkring regeringens 2030-målsætning – bidraget til opgavemængden.
Danmarks Biblioteksforening er derfor blandt andre fortaler for, at der skal ses på Lov om biblioteksvirksomhed, som med snart 25 år bag sig taler ind i en helt anden tid.
Hvordan ser du på debatten om loven?
– Formålsparagraffen i den nuværende bibliotekslov om ‘at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet’ er fortsat vigtig og gratisprincippet naturligvis stadig helt centralt. Men en revideret bibliotekslov bør i højere grad end i den nuværende lov fra 2000 afspejle den værdi, som folkebibliotekerne har, og deres opgaver i dag. Jeg tænker på konkrete opgaver som at fremme læseglæde, understøtte fællesskaber og styrke demokratisk dannelse gennem viden, oplysning og litteratur i nye formater.
–En opdateret bibliotekslov kan bidrage til at øge kendskabet til den værdi, folkebibliotekerne skaber i samfundet og sikre prioritering fremadrettet. Man kan måske diskutere om det kun er formålsdelen, der skal ses på, og om den øvrige del faktisk understøtter biblioteksstrukturen godt nok.
– Men en ting er der ingen tvivl om for mig, en revision vil bidrage til at styrke dialogen om, hvad folkebibliotekerne er, og hvad de skal være i fremtiden – både politisk og i den brede offentlighed, påpeger bibliotekschefen.
Biblioteksstrategi, budget og børn
Frederiksbergs kultur- og fritidsliv er omfattende og tiltrækker mange mennesker hvert år. Biblioteket er kommunens største kulturinstitution og havde i 2023 tæt ved halv million besøg. Kommunens ca. 104.000 indbyggere har udover hovedbiblioteket, Biblioteket Frederiksberg, adgang til tre andre, mindre bibliotekstilbud i Medborgercentret på Nordens Plads, Biblioteket Godthåbsvej og Biblioteket Danasvej.
Hvilke opgaver trænger sig på?
– To ting lige nu. En afrapportering til det politiske niveau omkring arbejdet med Biblioteksstrategi 2020-2023, og en opdatering af strategiens indhold, bl.a. så den stemmer overens med Frederiksbergs nye Kultur- og Fritidspolitik, som er kommet til efter biblioteksstrategiens tilblivelse. Vi skal bl.a. arbejde med hvilken værdi, biblioteket skaber, og hvordan den opdaterede strategi kan sætte pejlemærker op for vores overordnede indsats og den forskel, som biblioteket og dets service de næste fire år skal gøre for Frederiksberg. En anden vigtig opgave er, at vi skal udvikle indretningen af børnebiblioteket, som bl.a. er en del af kommunens budgetaftale for 2025.
Politikerne er enige om fortsat at prioritere udviklingen af kultur- og fritidslivet, understreges det i kommunens aftale for Budget 2025.
Hvad skal I gøre for børnene?
– I 2022 nytænkte man på Frederiksberg formidlingen af samlingen samtidig med, at hovedbibliotekets indretning for voksne blev moderniseret, bl.a. gennem en delvis reetablering af rummene i bibliotekets klassiske bygning. Både indretningen og de nye formater for formidling af samlingen er vellykket og borgerne har taget godt imod det. Næste skridt gælder børnebiblioteket, der er placeret i arkitekt Henning Larsens underjordiske tilbygning fra 2004; det skal gentænkes og opdateres til moderne børnebiblioteksstandarder. Vi har så småt taget hul på det bl.a. som en del af Lokale- og Anlægsfondens projekt Biblioteket som lokal hub.
– Projektet handler om at transformere biblioteket til en levende, inkluderende og moderne kulturhub, der tilbyder en bred vifte af aktiviteter og arrangementer for samfundet. Et mødested for mennesker i forskellige aldersgrupper, og på Frederiksberg har vi særligt fokus på vores børne- og ungedel, uddyber Stine Staunsager Larsen og viser mig rundt i arkitekt Henning Larsens underjordiske etage, som vil danne rammen om nye muligheder for Frederiksbergs børn og deres voksne.
Biblioteket Frederiksberg – relevant tilbud for alle
Tilbage i 2023 havnede biblioteket midt i en voldsom SoMe-uro. Det skete i forbindelse med et børnearrangement omkring bogen Børnene fra Sølvgade af Renée Toft Simonsen og besøg af to dragqueens på Frederiksbergs Lille Kulturnat, men man gennemførte med stor opbakning fra både borgmester og rådmand og fra mange, mange andre kanter. I budgetaftale 2025 fremhæves det, at Frederiksbergs kultur- og fritidsliv skal være nærværende og mangfoldigt. Dette mål går igen i kommunens vision i Kultur- og Fritidspolitik 2023-2026:
“På Frederiksberg arbejder vi for et nærværende og mangfoldigt kultur- og fritidsliv, som tager afsæt i Frederiksbergs særlige kendetegn og er til stede i alles liv på en relevant måde for at bidrage til fællesskab og demokratisk dannelse.” For som det bl.a. fremhæves i indledningen: “Deltagelse i kultur- og fritidslivet er vigtigt hele livet, både for at sikre fællesskab og forståelse mellem mennesker, men også som udgangspunkt for det enkelte menneskes demokratiske dannelse og trivsel.”
Hvad er din egen vision for Biblioteket Frederiksberg?
– Biblioteket skal være et relevant og tilgængeligt hverdagskulturelt tilbud til alle borgere i kommunen. Vi skal styrke og udvikle bibliotekets rolle netop som kulturelt mødested med rammer og aktiviteter for fællesskaber, læsning, fordybelse, demokratisk dannelse og lokalt engagement, lyder det engageret.
– Evnen til fordybelse og læsning er under pres, og vi har som bibliotek her på Frederiksberg en vigtig opgave med at under-støtte både børn og voksnes lyst til at læse i en hverdag med stor konkurrence om opmærksomheden. Dette skal vi gøre gennem inspirerende møder med litteraturen og ved at sætte læsning i spil på nye måder. Jeg ser desuden et stort potentiale i at nå flere borgere gennem partnerskaber på tværs af Frederiksbergs stærke og mangfoldige kulturliv.
En vision som Stine Staunsager Larsen ser frem til at videreudvikle i samarbejde med det politiske niveau i forbindelse med kommunens biblioteksstrategi.
Med den opdaterede strategi i hånden glæder hun sig til sammen med sine nye dygtige og engagerede kolleger og de eksterne samarbejdspartnere at realisere og konkretisere visionen og har store ambitioner for Biblioteket Frederiksberg. Det handler om god hverdagskultur og et stærkt bibliotek til frederiksbergborgerne.
Bog Blå:
Stine Staunsager Larsen, cand.scient.bibl. i 2004, er ny bibliotekschef i Frederiksberg Kommune og kommer fra en chefstilling i Roskildes biblioteker.
