E-Books: Reading the future

Skrevet af

24. februar, 2015

EUROLIS, konsortiet af bibliotekarer i De Europæiske kulturinstitutter i London og CILIP, den engelske biblioteksforening, stod sammen med Det italienske kulturinstitut i London bag seminaret. Dagen rummede ikke alene indlæg om bibliotekernes e-bogsmuligheder i enkelte lande men også oplæg om e-bogens muligheder i relation til formidling og læsetræning.

En presset værtsnation
Bibliotekernes situation i England er generelt meget vanskelig. Siden 2008 har biblioteker sammen med den øvrige offentlige sektor skullet spare 25% og det samme er målet frem til 2018, altså en halvering af budgetterne på 10 år. Det har naturligvis haft store konsekvenser både i forhold til antallet af biblioteker som sådan og med hensyn til materialer og medarbejdere. Dette er uden tvivl en del af årsagen til, at kun ganske få biblioteker har haft overskud til at indgå i projekter om udlån af e-bøger. Der er kun meget få e-bøger til rådighed for bibliotekerne. Men brugen af dem, der er, stiger meget.

I øjeblikket gennemføres et forsøg i fire biblioteker. Her afprø-ves forskellige licensmodeller med hhv. 7 og 21 dages lånetid. Der indgår 1.000 titler fra større engelske forlag i forsøget. Indtil videre ser det ikke ud til at have nogen indflydelse på salget af e-bøger, hvilket naturligvis er forlagenes bekymring. Der skal evalueres efter både 6 og 12 måneder.

E-bøger, formidling og læsetræning
I Frankrig afvikles det eneste noget større projekt p.t. i Grenoble-området. Her har lånerne adgang til 1.000 titler fra større forlag, og udlånstiden varierer fra forlag til forlag. Det er håbet, at projektet hurtigt kan udvides med mange flere titler og flere deltagende biblioteker. Ikke mindst for også at stimulere læsning også i en digital tid og fordi stadig flere titler vil fødes digitalt

Også i Portugal går man ad projektvejen for at komme i gang. Her er der bl.a. blevet gennemført et projekt, hvor e-bøger har været brugt i forbindelse med engelskundervisningen i de ældste klasser. Eleverne var meget begejstrede for den nye undervisningsform, og både de og lærerne vurderer, at det havde betydet meget for deres læselyst og -evne.

The Right to e-Read
EBLIDA har siden Council 2012 i København via en task-force arbejdet særligt meget med e-bøger og bl.a. forberedt den internationale kampagne for retten til at formidle e-bøger i bibliotekerne på linje med de fysiske bøger. Klaus-Peter Böttger, formand for EBLIDA og biblioteksdirektør i Essen i Tyskland, fortalte på London-seminaret om The Right to e-read-kampagnen og foreningens arbejde med at sætte bibliotekernes muligheder eller mangel på samme på dagsordenen i europæisk regi.

Det er EBLIDAs holdning, at bibliotekernes muligheder for på den lange bane at stille ‘alle’ e-bøger til rådighed bedst sikres ved en ændring af copyright-lovgivningen, så e-bogen sidestilles med den trykte bog, og bibliotekerne får mulighed for at kø-be og udlåne e-bøger, som man har ret til på det trykte område.

Samlet set måtte jeg konstatere, at de muligheder, som aftaler med forlagene har givet bibliotekerne i Danmark, er meget unikke, og har for mig at se givet borgerne herhjemme et langt bedre e-bogstilbud end nogen andre steder i Europa. Selv med de udfordringer til forretnings- og løsningsmodeller, der har været på banen.

Siden London-seminaret er der dog også blevet indgået en ny aftale mellem forlagene og bibliotekerne i Holland, som blev præsenteret samtidig med den nye hollandske bibliotekslov. I tilbuddet er der adgang til mere end 10.000 titler, og prisen pr. lån er lav set i forhold til danske priser – i gennemsnit nemlig ca. 5,50 kroner.

En europæisk status på bibliotekernes e-bogstilbud er netop udgivet af en hollandsk og flamsk biblioteksforening:
A Review og Public Library E-Lending Models. Her er mange spændende modeller og inspiration at hente.

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.