“Når vi skal blive klogere, vil vi gerne have så nuanceret et billede som muligt, og her kan data være en vigtig brik, men det er ikke i alle sammenhænge, at det giver mening,” siger biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde Kommune, Christian Lauersen.
“Nogle gange er det åbenlyst, at vi f.eks. skal omkring nøgletal, ledelses- og forvaltningsrapportering – og dér, hvor det for alvor bliver spændende, er dels omkring nye indsatser, hvor data kan være med til at vise, hvad der virker og hvordan, og dels en dybere forståelse af vores borgere. Begge dele kræver, at vi har flere forskellige kompetencer i rummet på samme tid.”
Én af de kompetencer er den rå datakompetence, men det kan være både et lidt ensomt og frustrerende job at være den stedlige dataekspert. Nogle steder sidder eksperten i en afdeling, der ikke bliver koblet på det bibliotekariske arbejde, før det for længst er i gang. Andre gange kan man flagre nok så meget med sin faglighed, uden at nogen rigtig opdager det. Samtidig kan nogle dataeksperter udvikle sig lidt til løsgående missiler, og de færreste blev oprindeligt ansat som rene dataeksperter. Det er roller, de er vokset ind i, som behovet er vokset.
“Folk er jo oprigtigt, helt personligt opslugt af det her”, fortæller Lise Kok Petersen. “Vi taler om nogle mennesker, der nørder med grafer i deres fritid”. Det giver også et potentielt sammenstød mellem fagfolk og ledere, når ledere skal lede fra et datamæssigt lavere vidensniveau.
“Det er – eller kan være – noget af en kamel at sluge for ledere”, tilføjer Lise Kok Petersen, “men de dygtige formår det, og så bliver det godt.” Ledere skal både anerkende og efterleve, de ikke har deres faglighed på dette område og bringe deres egen lederfaglighed i spil både over for medarbejderen og over for projektet.
“Kolleger, der arbejder med data hos os, skal ikke løse noget alene, men vi er afhængige af, at de mestrer både datakompetencer og i høj grad også har en forståelse for det felt, hvor data skal bruges og kan gå i dialog med ledere og kollegaer om, hvad der giver mening i hvilke sammenhænge”, forklarer Christian Lauersen og fortsætter:
“Det handler om at skabe en stærk kultur omkring arbejdet med data og arbejdet med viden, evaluering og erfaringer i det hele taget. Jeg har ikke lyst til, at vi famler rundt i blinde, hvis vi kan få viden, der kan pege os i den rigtige retning. Lige så meget som jeg har brug for kompetencer omkring data, har jeg behov for, at ledere og arbejdspladsen tager ansvaret på sig, og sammen er nysgerrige på, hvordan vi kan skabe endnu mere værdi for borgeren og samfundet ved at arbejde evidensbaseret.”
Det har været en lang rejse i Roskilde, men succesfuld ifølge bibliotekschefen. Lise Kok Petersen lægger også vægt på relationerne: “Vi er allerbedst, når vi arbejder med synergi i og respekt for de forskellige fagligheder. Det kræver noget af alle parter – datafolk, biblioteksfaglige og ledere – men resultatet er altid så meget bedre.”
Evidensbaseret praksis handler ikke kun om at måle og afrapportere drift og projekter. Det starter længe før i planlægningsfasen. “Da vi fik mandat af vores politiske udvalg til at blive klogere på læsekulturen i Roskilde [se også Danmarks Biblioteker nr. 3, 2025] med særligt fokus på de borgere, der ikke læser, var det vigtigt for os at samle både ledere og fagfolk herunder dataeksperterne i samme rum. Sidstnævntes blik skal fra starten bidrage til at finde ud af, hvad vi ikke ved, og hvordan vi kan finde ud af det; hvordan vi kan evaluere validiteten af de data, vi baserer et nyt vidensgrundlag på”, siger Christian Lauersen.
“Det bidrager også til historierne om bibliotekets værdi og prioritering – jeg elsker, at vi kan fortælle, hvad mødet med bogen og biblioteket har betydet for én enkelt borger, men også at vi kan pege på, at vi har 20% sjældne læsere, og at de typisk befinder sig i nogle særlige borgergrupper.”
Data kan også bruges til at pege ind i retning af, hvor man kan gøre den største forskel. “Jeg er stolt af vores arbejde med projektet Børnenes PLC, som fik midler af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje sidste år. Vi ville gerne samarbejde med fire folkeskoler om øget læselyst, og når man melder ud om samarbejde, er det typisk de ressourcestærke skoler, der byder sig til. De har overskuddet til det, men er også ofte dem der har de stærkest læsende børn. I projektet gik vi aktivt i dialog med de skoler, der scorede lavt på de læse- og sprogscreeninger, som skoleforvaltningen står for. Det kræver benarbejde og relationer, men resultatet er ét, hvor biblioteket for alvor viser sit potentiale til at løfte børnenes læsning, og det er jo dét, vi er her for.”
Datakonferencen
For Lise Kok Petersen startede det med 2020-projektet Brug bibliotekernes data, som også var et projekt støttet af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje. Det resulterede i et online-læringsforløb, der stadig ligger tilgængeligt på centralbibliotek. dk. Så kom COVID-19, og der gik nedlukning i det hele. Der kom også en ny kontakt til centralbibliotekerne, der gjorde netværk og kompetenceudvikling lidt mindre ligetil, og til dels i frustration fik Lise Kok Petersen og ligesindede etableret gruppen Data på Tværs på centralbibliotek.dk, hvor der kunne afholdes online-oplæg om dataemner.
I gruppen havde man dog større ambitioner. Man ønskede sig at kunne mødes fysisk og vidensdele, og man ville både kunne snakke sammen som datanørder, men også åbne for de datanysgerrige. “Det kan være svært, hvis der ikke er et projekt, eller man kan vise sin leder en konkret anledning”, siger Lise Kok Petersen. Løsningen blev den første datakonference, der blev støttet af Edvard Petersens Biblioteksfond, og det blev ikke bare en stor succes, men også afviklet efter hensigten med oplæg både for eksperterne og introduktion til Excel til de mindre øvede.
Udfordringen er nu, at fonden støtter én gang. Der skal også lægges kræfter i planlægning. “Jeg er blevet sådan én, der går rundt og spørger folk, om de har 50 timer eller 15.000 kroner til national data-vidensdeling og -kompetenceudvikling“, griner Lise Kok Petersen.
“Jeg har stærk opbakning her i Roskilde og fra Danmarks Biblioteksforening, og senest er Odense Bibliotekerne sprunget til for at hjælpe. Det er vi superglade for. Vi vil gerne have konferencebidraget ned til kun at dække lokaler og forplejning, så det bliver nemmere at få folk til at komme fra hele landet.”
Datakonference nr. 2 forventes afholdt i fjerde kvartal af 2026. Alle, der ønsker at hjælpe, kan med fordel kontakte Lise Kok Petersen på lisekp@roskilde.dk, men det er vigtigt for hende at gøre opmærksom på, det ikke er et one-woman-show. “Der er så mange knalddygtige folk rundt omkring, der er mindst lige så stor en del af det som mig”, understreger hun. Ingen nævnt, ingen glemt.
“Vi vil gerne det her område sammen med andre, da vi tror, det både giver Roskilde Kommune og sektoren samlet set mest værdi”, siger Christian Lauersen. “Så det er kun godt, at Lise gør en masse benarbejde, og at vi kan bidrage til, at data- og fagfolk i hele landet kan samles og lære af hinanden uden bindinger. Dataområdet udvikler sig hurtigt, og hvis vi ikke følger med og lærer af hinandens erfaringer og kompetencer, misser vi en masse potentiale.”
Lise Kok Petersen supplerer: “Der sidder ikke nogen og holder øje med det hele for os. Det må vi selv gøre, men vi skal jo ikke gøre det hver for sig i 98 kommuner. Rigtig meget af arbejdet med konferencen består i at samle folk og vidensdele om, hvad der sker derude, og hvad vi har brug for at arbejde videre med og lære mere om.”
