I Nordjylland har man fundet på effektiv model for at arbejde med data på tværs af regionen. Man slår flere datafluer med ét organisatorisk smæk.
Idéen er enkel og lige til at kopiere, hvis nogen skulle blive inspireret. Den består af tre dele:
- Dan et netværk af datafolk i alle regionens biblioteker – udpeg nogen lokalt, hvis der ikke er nogen i forvejen
- Arbejd i netværket med datakompetencer og erfaringsudvikling
- Få konkrete opgaver fra de regionale bibliotekschefmøder
Trin 3 er er nøglen til det hele.
Kasper Kjær Christiansen, teamkoordinator i Aalborg Bibliotekerne og den stedlige dataekspert, forklarer:
“Først havde vi brug for et netværk af de klassiske årsager. Vi havde brug for, der var en datakontakt alle steder, og så samledes vi for at udveksle erfaringer, blive dygtigere osv. Vi konstaterede også, at vi blev bedre og bedre til at trække data ud, behandle det og præsentere det, men så døde det lidt. Det blev da brugt, men der var potentiale til mere.”
Og den lære kan egentlig trækkes tilbage til projektet Brug bibliotekernes data, der stadig ligger på centralbibliotek.dk. Vægten ligger på ordet “brug,” for det svageste led i hele beslut- ningskæden er de konkrete ændringer; hvad er det, man går ud og ændrer på baggrund af databilledet?
I region Nordjylland dannede man altså først et netværk og begyndte at mødes halvårligt til dataworkshops, der bestod af et kompetenceudviklingsben – hvordan bruger man Cicero Explore bedst, hvordan renser man data i Excel osv. – og et konkret ben, og det var her, det begyndte at rykke for alvor.
“De nordjyske bibliotekschefer begyndte på deres møder at beslutte sig for en sag, de gerne ville diskutere næste gang. Så blev det netværkets opgave at skaffe et databaseret beslutningsgrundlag, som jeg så samler til én fremstilling”, fortæller Kasper Kjær Christiansen.
Og således møder datahjulene beslutningsvejen – eller kan gøre det, for det er jo stadig op til den enkelte bibliotekschef at handle. Beslutningsgrundlaget er dog serveret på et fad. Og ikke kun dét. Forskellene på bibliotekerne bliver tydelige, og det vækker nysgerrighed – og måske en flig af konkurrencelyst – hos beslutningstagerne.
“Netværket begyndte at møde en større interesse lokalt for data og mulighederne for at måle og evaluere”, fortæller Kasper Kjær Christiansen. “Pludselig får man mange spørgsmål om alt muligt, og det er jo dejligt!”
Det klare datalys
“Vi har haft mange ting oppe at vende”, beretter bibliotekschef for Aalborg Bibliotekerne, Kristine Nygaard. “Det gør en stor forskel at gøre det til en del af mødekulturen, at man har data og statistik med. Statistik sætter jo et nådesløst klart lys på de ting, der går godt, og dem der går mindre godt, og så er det interessant at diskutere forskellene. Har nogen gjort noget, vi kan lære af? Skal nogen måske ændre praksis?
Det fysiske børneudlån er et godt eksempel på det sidste. Mange oplever et stigende fysisk børneudlån, så hvis det ikke sker på et bibliotek, er det så demografien, der gør det svært, eller er det samarbejdet med skolerne, der halter? Er det samlingen og indkøbet eller formidlingen?”
En faktor, der kan være problematisk, er det digitale, som bliver diskuteret jævnligt. Over årene har udlånet fra eReolen – men også Filmstriben – sat sig på en større del af budgettet, og hvordan får man råd til det, når nu begge dele stiger? Det ene kan ikke erstatte det andet. “Det er jo ikke de samme mennesker. Vi oplever langt oftere, at folk vil have enten det fysiske eller det digitale. Det er sjældent, formatet er underordnet”, siger Kristine Nygaard.”
Lige nu er man i Aalborg ekstra beskyttende om den fysiske del af udlånet. “Kaspers data-arbejde gennemsyrer hele operationen, og jeg stiller ham ofte alle slags spørgsmål om alle dele af driften i alle vores biblioteker”, siger Kristine Nygaard.
| Et eksempel på forskellige udviklinger i Nordjyllands – her anonymiserede – biblioteker fra første halvår 2023 til første halvår 2024. To af bibliotekerne oplever et større besøgstal, men mindre udlån. For to af de andre biblioteker er det stik modsat. Kilde: Aalborg bibliotek. |
Samlingen er i fokus
Samlingen er i øjeblikket særligt i fokus. “Materialekronerne skal arbejde. Vi skal både ramme det, aalborgenserne gerne vil låne, men vi skal også understøtte spørgsmål og interesser inden for smallere emner, så vi følger løbende, hvordan brugerne tage for sig af forskellige genrer, formater og formidlingstiltag.”
Et relateret fokus er faglitteraturen og dens placering på bibliotekerne i Aalborg. Hvor hovedbiblioteket i udgangspunktet skal have de fleste undergrupper på hylderne, er det anderledes for lokalbibliotekerne.
“Man kan jo alligevel ikke på mindre biblioteker realistisk set præsentere alle faglitterære undergrupper”, siger Kasper Kjær Christiansen, ”og det skal man jo heller ikke, hvis de ikke bliver lånt ud alligevel.”
Planen er derfor at fokusere på et par udvalgte undergrupper – historie f.eks. – på hvert bibliotek, og resten må borgerne bestille. Så kan de have bøgerne næste dag.
Eksperimentet startede op således, at bibliotekerne selv valgte de undergrupper, de ville være stærke i, og så gav datafolket sig til at måle effekten.
“Det flyttede lidt rundt på grupperne”, fortæller han, ”men det er jo helt almindeligt, at de gode løsninger findes mellem den biblioteksfaglige vurdering og det data, vi kan trække.”
> Ét ønske står højt på listen hos både Kristine Nygaard og Kasper Kjær Christiansen: ”Vi mangler demografiske data. Vi vil gerne have mere viden om, hvordan vi rammer forskellige målgrupper!”
