I Roskilde Bibliotekerne har man fokus på biblioteksfagligheden og har siden 2021 arbejdet med egen mesterlære. Hvordan ser Christian Lauersen, biblioteks- og borgerservicechef, på udviklingen af bibliotekskompetencerne generelt – og hvad kan mesterlæren?
Hvordan står det til med de bibliotekariske kompetencer i bibliotekerne nu – og hvad er behovet fremover, spurgte bladet bibliotekschefen, der er medlem af aftagerpanelet ved Informationsstudier ved Intitut for Kommunikation, Københavns Universitet.
– Svaret afhænger lidt af, hvordan man definerer “bibliotekariske kompetencer”, men kigger man på de klassiske færdigheder som informationssøgning, kildekritik, samlingsarbejde og referenceinterviewet, så tænker jeg egentlig, at vi aktuelt er et godt sted. Jeg møder mange dygtige og engagerede kollegaer i væsnet, og de stigende udlånstal og borgernes generelle tillid og tilfredshed peger jo også på, at vi gør det godt. Herudover er debatten om kompetencerne et sundhedstegn i sig selv. Vores mulighed for at skabe samfundsmæssig værdi både nu og i fremtiden er dybt afhængig af bibliotekernes ansatte og deres kompetencer. De vil i min optik alle dage være det folkelige biblioteks vigtigste ressource og en hjørnesten i et demokratisk samfund.
– Jeg kan være lidt mere beklemt for de biblioteksfaglige kompetencer på den lange bane, men dette skal naturligvis også ses i perspektiv af både samfundets og bibliotekernes udvikling.
For mig at se bliver den frie og lige adgang til kuraterede bibliotekssamlinger og informationsressourcer og muligheden for, at borgerne kan møde dygtige ansatte, der både har værktøjskassen i orden og har blik for samfundets mangfoldighed, ikke mindre vigtigt.
I en verden med fake news, kunstig intelligens og algoritmernes ekkokamre samt et øget behov for det nærvær, fordybelse og perspektiv som læsning kan tilbyde os, bliver den biblioteksansatte som aktør i samfundet kun mere signifikant.
Matcher uddannelserne med bibliotekernes behov?
– Samfundet udvikler sig, vores institutioner udvikler sig og derfor udvikler behovet for kompetencer og uddannelsesbilledet sig også, og jeg syntes, uddannelsen har lavet nogle interessante træk for i højere grad at matche nutidens og fremtidens behov. F.eks. har nye elementer som digital kultur og kulturel innovation fået plads på universitetets undervisningsplan.
De mere klassiske biblioteksfaglige kompetencer som informationssøgning og vidensorganisering fylder mindre end tidligere, hvilket godt kan bekymre mig, da jeg ikke ser dem blive mindre relevante nu eller i fremtiden – tværtimod.
Jeg er også lidt i tvivl om, hvor meget det historiske perspektiv på både forsknings- og folkebibliotekerne konkret fylder på uddannelsen i disse dage, men for at kunne forstå og bidrage til bibliotekets position og udvikling i nutid og fremtid, er det vigtigt at kende de tanker og strømninger som bibliotekerne er rundet af.
Ny Mesterlære – hvordan bruger I den?
I 2021 igangsatte Roskilde Bibliotekerne udviklingen af et uddannelsesforløb for egne medarbejdere, både ansatte og nyansatte. Det organisatoriske tiltag fik navnet Bibliotekarisk Mesterlære og består af to moduler, som bl.a. giver en grundlæggende introduktion til Roskilde Bibliotekerne, og det samarbejdende biblioteksvæsen i Danmark med historiske og nutidige briller.
– Vi bruger Biblioteksfaglig Mesterlære til at vedligeholde og udvikle de biblioteksfaglige kompetencer, som vi finder er afgørende for, at vi kan sikre værdi og kvalitet i mødet med borgeren. Det drejer sig særligt om samlingspleje, bibliotekssystem, informationssøgning og kildekritik. Vi bruger den både med henblik på at oplære nye kolleger, der kommer ind uden en stor biblioteksfaglighed ballast, men også til at værne om og videreudvikle den viden og de færdigheder, vi har bredt i organisationen, når vi møder borgerne i skrankerne, mellem reolerne og ude i samfundet eller når vi laver samlingspleje og formidling.
– Biblioteksfaglig Mesterlære har skabt et stærkt rum, hvor vi kan dyrke fagligheden i en travl hverdag, fastslår Christian Lauersen, som udover at være biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde Kommune bl.a. er medlem af aftagerpanelet for Informationsstudier ved Københavns Universitet, der i dag uddanner bachelorer og kandidater bl.a. til bibliotekerne.