Hvad er op, og hvad er ned på kulturområdet, hvor meget er nye eller gamle penge? “600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret. Ministeren skal have point for at nævne, at det er et fireårigt beløb, altså reelt 150 millioner kr. årligt. Sidste år var meldingen “En milliard til kulturen” og man skulle langt ned i teksten for at finde ud af at det var over fire år, altså 250 millioner kr. pr. år.
Spillet om Kulturministeriets del af finansloven er efterhånden blevet helt begrænset til en diskussion om de såkaldte “skrænter”, typisk fireårige bevillinger som udløber. Folketingets kulturpolitikere er optaget af at videreføre disse kortlivede bevillinger, som de jo på et tidspunkt har fået med på finansloven.
Det snedige trick er, at alle andre dele af Kulturministeriets finanslov står helt og aldeles uanfægtede. Ingen vover at stille spørgsmål ved de mange faste bevillinger. Kun sjældent kan fireårige bevillinger forfremmes til faste bidrag på finansloven.
I finanslovsforslaget for 2025 videreføres disse midlertidige bevillinger:
• Copenhagen Phil (4,3 mio. kr.)
• Danmarks Underholdningsorkester (13,6 mio. kr.)
• Det Kongelige Teater (22,7 mio. kr.)
• Folkeuniversitetet (7,8 mio. kr.)
• Huskunstnerordningen (11,2 mio. kr.)
• Kulturmødet Mors (0,5 mio. kr.)
• KVINFO’s Videncenter (4,4 mio. kr.)
• Levende Musik i Skolen (11,2 mio. kr.)
• Netværks og genrespillestedsordning (13,7 mio. kr.)
• Styrket indsats for fortidsminder (15 mio. kr.)
I alt bruges 104,4 millioner kr. til at forlænge tidligere midlertidige bevillinger. To tredjedele af den ekstra sum til kulturen bruges altså til at forlænge gamle bevillinger. Hvert finansår har sin nogenlunde faste gruppe modtagere, som kommer til debat hvert fjerde år. Huskunstnerordninger har f.eks. været midlertidig med fireårige bevillinger siden 2006.
Af al offentlig kulturstøtte er Finansloven den mindst dynamiske del. Finansloven er for fastholdere.
Og så nyhederne
Sandt at sige er der dog også nye bevillinger i finanslovsforslaget for 2025:
• Art Barns Lolland (1,5 mio. kr.)
• Det Jyske og Det Fynske Kunstakademini (merbevilling på 2,0 mio. kr.)
• “Flere i Teatret” (20 mio. kr.)
• Seniorhøjskoler (merbevilling på 0,8 mio. kr.)
• Styrkelse af gadeidræt (10 mio. kr.)
• “Øvrigt” (5,9 mio.kr.)
Det er ofte det rene gætværk for offentligheden, hvad de enkelte bevillinger indebærer. Selv når Dennis Flydtkjær fra DanmarksDemokraterne spørger ministeren om meningen med den største nye enkeltbevilling i 2025, 20 millioner kr. årligt i tre år til “Flere i Teatret”, er Kulturministerens svar så løst, som at henvise til teatrets århundredelange traditioner og en konstatering af, at “Det er i dag primært den højst uddannede del af befolkningen, der går i teatret. Men jeg ønsker, at et bredere publikum skal kunne nyde godt af scenekunsten”.
Men altså ikke et ord om hvordan, konkrete målgrupper, hvilke initiativer, samarbejdspartnere eller andet. Der er end ikke henvisninger til, hvilke undersøgelser, som viser denne uddannelsesskævhed. Ser man på de forskellige Kulturvaneundersøgelser, er der en højere andel af dem, som kun har en grundskoleuddannelse som har set scenekunst, end de som har været tilskuere til sport! Scenekunsten er altså ikke nødvendigvis skæv i publikumsappel. Myten er nok mere skæv end virkeligheden.
I materialet til offentligheden undlader man også at oplyse om, hvilke tidligere bevillinger som nu bortfalder. Det skal ihærdige folketingspolitikere spørge ind til.
I 2024-finanslovsbevillingen førte forhandlingerne til, at oppositionspartierne fik ekstra 82 millioner kr. afsat til en pulje til lokale initiativer. De største enkeltbevillinger i 2024-lokalpuljen var: Skoleskibet Georg Stage (9,0 mio. kr.), Energimuseet (5,0 mio. kr.), Faaborg Museum (5,0 mio. kr.), Veteranhjem i Region Sjælland (5,0 mio. kr.), Museum Sønderjylland (4,5 mio. kr.) og Bevar Ukraine (4,0 mio. kr.).
Denne samlede pulje videreføres ikke i finanslovsforslaget, så det er op på hesten igen for partier til højre og venstre for regeringen at gentage kampene fra sidste år.
Ser man derimod til kommunernes budgetprocesser, er disse langt mere åbne for forandring. Her tages konkret stilling, uanset hvor mange år en institution har fået tilskud (det har bibliotekerne f.eks. mærket!). Der er en mere levende debat om bevillingerne. Og der er ikke forsøg på selvros, bare fordi man forlænger gamle bevillinger i en ny periode. Kun en markering, når en truende besparelse forhindres.
Forhåbentlig lader kommunerne sig ikke inspirere af Kulturministeriet.
TOM AHLBERG, forlægger og ansv. red. Søndag Aften
