Mogens Lykketoft lagde klart og engageret ud med at kalde FNs generalforsamlings vedtagelse af 17 nye Verdensmål for mirakuløs og storslået. Skal vi som mennesker på vores fælles jord evne at tackle klimaudfordringer, flygtningestrømme og den sociale ulighed på en måde, der batter, er det nødvendigt at løfte opgaven i samlet trop i FN. Dette er lykkedes med vedtagelsen af de nye Verdensmål.
Massive udfordringer
Lykketoft gjorde det samtidig klart, at vi ikke længere kan bekæmpe fattigdom ad samme stier som tidligere. Verdens befolkning er blevet tre gange større siden 1946. Af verdens befolkning på 7 mia. er det kun 1 mia., der lever ligesom os, mens flere milliarder rækker ud efter de samme muligheder som os. Hvis adgangen til det gode liv skal deles mere ligeligt, er vi nødt til at finde nye måder at leve og producere på. En erkendelse der understøttes af, at der nu rundt i verden, ses en stigende tendens til oprør mod vante måder at gøre ting på. En bevægelse, der er med til at illustrere, at vi – hvis Verdensmålene skal indfries – skal integrere målene. Presset på ressourcer som adgang til rent vand, klimaudfordringen, overgangen til vedvarende energi, plastikforureningen, bevarelse af diversiteten i naturen, de humanitære katastrofer nødvendiggør, at vi alle skal tage stilling til, hvor høj en vækst og hvor højt et forbrug, vi kan tillade os. Skal der være grænser for vores materielle forbrug? Alle Verdensmål er indbyrdes afhængige. Fremskridt på enkelt områder kan fremme indfrielsen af et andet.
Ressourcepres og intelligent levevis
Den globale opvarmning haster det særligt meget med at få gjort noget ved. Over de næste 20-30 år vil 10 gange så mange mennesker som i dag flygte fra tørke, oversvømmelse og krige, der ofte skyldes en kamp om ressourcer. Lykkes det ikke at bremse opvarmningen, kan det på sigt risikere at fjerne muligheden for at løse de andre mål. Her er det folkelige pres og civilsamfundets (borgere, virksomheder etc.) optagethed af produkters bæredygtighed af stor betydning. Et eksempel er oksekød, der kræver seks gange så meget vand som produktion af kyllinger. Et andet eksempel er, at 30% af alle fødevarer smides væk. Hvis vi producerer og lever mere intelligent, er det faktisk muligt at brødføde en verdensbefolkning på op til 10 mia. Betingelsen er, at vi alle ændrer forbrugsmønster og støtter andre måder at gøre ting på.
Borgernes – og vores – opgave
Mogens Lykketoft sluttede af med at sige, at betingelsen for at målene lykkes er engagerede borgere, der “tænker på næste generation”. Et engagement, der beror på uddannelse og oplysning, hvor adgang til biblioteket er vigtigt (se FN Verdensmål nr. 4: Sikre, at alle har lige adgang til kvalitetesuddannelse og fremme alles mulighed for livslang læring).
Midt i skammen over FNs manglende evne til at stoppe blodbadet i Syrien synes jeg personligt, det løfter at vide, at FN har evnet at nå til enighed om de 17 Verdensmål. Og når en tidligere finansminister og alvorsmand som Mogens Lykketoft lader sin glæde komme til udtryk, er der måske grund til en forsigtig optimisme? Der er i alle tilfælde nok at tage fat på. For os alle.
Martin Lundsgaard-Leth er kultur- og biblioteksleder i Ikast-Brande Kommune
Artiklen er bragt i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2017 side 20.
