Skrevet af
Klip fra forperson Paw Østergaard Jensens tale på Topmødet
> Vi lever i en foranderlig verden, hvor demokrati, ytringsfrihed, trivsel og bæredygtighed er under pres. Det kræver, at vi står sammen, kæmper og viser, hvad vi – og bibliotekerne – kan bidrage med for at styrke den livsform, som demokratiet er for os i de nordiske lande. Og som det potentielt kan være for andre – udviklingen går bare desværre ikke demokratiets vej i disse år!
Vi er optaget af krigstrusler omkring Ukraine og en verdensorden, hvor folkemord i Mellemøsten kan gå upåagtet hen, fordi kaos breder sig i verden, og vores opmærksomhed allerede er mere end fuldt okkuperet af andet. F.eks. af handelskrig, der eskalerer time for time med risiko for hungersnød og sult med stigende fødevarepriser i dele af verden og ressesion i resten.
Men i ly af dette angribes friheden til tale og friheden til at læse og friheden til at tænke sine egne tanker. Lighed og retfærd står for fald i store dele af verden. Og hvor vi troede indtil for relativt få år siden, at vi skulle tale om AI, Fake news og lukkede meningsbobler, er truslerne i dag mod demokratiet og dermed bibliotekets kerneværdi og opgave taget til et helt nyt uforudsigeligt niveau.
Vi lever i en skræmmende tid, hvor virkeligheden overgår fantasien igen og igen. Vær beredt, kære ytringsfriheds-fundamentalister.
Bibliotekernes betydning vinder voksende anerkendelse
Det er med lige dele stolthed og kampgejst, at jeg ser tilbage på året, der er gået. Stolthed, fordi vi i Danmarks Biblioteksforening har lagt os i selen for at vise, hvad bibliotekerne betyder – ikke bare som bygninger med bøger, men som levende, lokale kraftcentre for viden, dannelse og fællesskab. Og kampgejst, fordi vi har været i tæt dialog med både kultur- og undervisningsministeren, ordførere og kommunalpolitikere for at sikre, at bibliotekerne bliver prioriteret – også når pengene er få og beslutningerne svære.
Fra KL topmødet i Ålborg i marts kom jeg dog opløftet hjem. Debat og oplæg kredsede meget om demokratisk oprustning og demokratisk beredskab i en tid, hvor vi på militær- og civilforsvar nok ikke kommer udenom massive investeringer.
For virkeligheden er klar: Flere og flere borgere bruger bibliotekerne. Udlånet stiger både fysisk og digitalt. Og særligt børnebøgerne har fået nyt liv på hylderne. Det er godt, at erkendelsen siver ind mange steder, og at alvoren er gået op for beslutningstagere af alle slags:
> at læsning og fordybelse er en af hovedvejene til bedre trivsel for vores børn og unge – som understreget i trivselskommissionens rapport fra februar 2025.
Samtidig oplever vi i mange kommuner, at budgetterne strammes, og at nogle borgere må vende hjem fra det digitale biblioteket uden den lydbog, de havde glædet sig til, fordi udlånsgrænsen er nået. Det er ikke bare ærgerligt – det er skævt, og det er farligt for vores fælles læsekultur.
For hvis vi ikke investerer i adgangen til både fysiske og digitale materialer, så svigter vi ikke kun det enkelte menneske – vi svigter demokratiet.
Dansk Kulturliv og bæredygtigt samarbejde
Danmarks Biblioteksforening har også lagt kræfter i opbygningen af den nye alliance Dansk Kulturliv, som vi præsenterede på forrige års Topmøde. Og vi mærkede for alvor, hvad det betyder at stå sammen, da kulturministeren valgte Dansk Kulturliv – sammen med Danmarks Idrætsforbund – til at stå for udviklingen af det nye kulturpas. Et initiativ, der skal sikre, at flere børn og unge deltager i kulturlivet, og som har fået afsat 150 mio. kr. Jeg er selv medlem af bestyrelsen, og vores direktør er næstforperson.
Det er afgørende, at vi tænker læsning og biblioteker ind i hele børne- og ungelivet. At vi sikrer, at bøgerne ikke blot er synlige, men også bliver en naturlig og inspirerende del af hverdagen – i både skole og fritid. Det kræver samarbejde. Vi ved, det virker, når skoler og biblioteker arbejder tæt sammen. Derfor har vi presset på for, at det skal være en forpligtelse – ikke et frivilligt tilbud, der forsvinder, når økonomien strammer.
Vi har også sat fokus på bibliotekernes rolle i den bæredygtige omstilling – ikke kun den grønne, men også den demokratiske. Gennem initiativer som verdensmålsugen UGE17 og samarbejder med DB2030-netværket har vi vist, hvordan bibliotekerne kan engagere borgerne i samtaler om fremtiden. Samtaler, der ikke kræver billet – kun nysgerrighed.
Udfordringer i de kommunale budgetter
Vi mærker i Danmarks Biblioteksforening, at der er stor opbakning til bibliotekernes rolle. Ikke alene fordi bibliotekerne er landets mest besøgte kulturinstitution, men også fordi flere og flere får øje på, hvilken rolle de spiller – både for samfundet og for det enkelte menneske.Vi ser det også i medlemstallet. På trods af stramme økonomiske vilkår og ned-skæringer har vi i det forgangne år fået flere nye medlemskommuner.
Vi lever i en tid, hvor det kræver sammenhold at stå imod. Vores medlemstal er pt. 80 og med aktive initiativer for at få flere medlemmer og kaffeaftaler i kalenderen. Det lykkes ikke sådan bare, når vi tager ud på besøg, men vi bliver altid modtaget positivt og med anerkendelse af værdien. Økonomien er bare presset mange steder, og dynamikkerne forskellige fra kommune til kommune. Men det er en højt prioriteret opgave også på denne måde at være så relevante og umulige at komme udenom som muligt. Og den del går faktisk ret godt med den nuværende besætning på broen.
Men vi har også tydeligt peget på de skævheder, der findes i dag. For mens nogle kommuner investerer i nye og flotte biblioteker, må andre skære helt ind til benet. Der er derfor stor forskel på, hvilket bibliotekstilbud man møder – afhængigt af postnummer. Budgetterne i kommunerne stagnerer samlet set og er dårligt nok fulgt med prisudviklingen med i dag 4% mere end for to år siden.
Det er ikke rimeligt eller holdbart med så pressede budgetter mange steder, hvis bibliotekets skal leve op til sin opgave. Og nu gentager jeg med store versaler:
> Formålet med biblioteket er ikke bøger eller aviser og magasiner, eller andre materialer. Formålet er demokrati, et demokratisk robust og modstandsdygtigt samfund og demokratisk kompetente borgere. Bøger, fysiske, lyd eller e-bøger, magasiner og arrangementer og hele kataloget af aktiviteter, så forskelligt det ser ud rundt omkring er blot midler til dette. Vigtige og afgørende, men midler; formålet er demokrati!
Hold fast i dette dogme i jeres lokale dialog. Min opfordring er altid processer lokalt omkring en strategi for jeres lokale folkebibliotek. Jeg opfordrer til proces og inddragelse af lokalsamfundet i al dens variation.
> Derfor vil jeg i dag gentage mig selv og sende en klar opfordring til kulturministeren og hele Folketinget: Det er tid til en ny bibliotekslov! En lov, der sikrer, at alle borgere – uanset hvor de bor – har adgang til et godt og tidssvarende bibliotekstilbud. En lov, der placerer biblioteket, hvor det hører hjemme: Som en hjørnesten i vores demokrati.
Tre anbefalinger
Og til jer i kommunerne vil jeg slutte med tre anbefalinger til, hvordan vi sammen kan styrke demokratiet – lokalt og konkret:
- Styrk menneskers kritiske sans
Gør bibliotekerne til frontlinje i kampen mod misinformation med undervisning, oplæg og værktøjer, så vi alle kan navigere klogere i et komplekst medielandskab - Skab rammer for den demokratiske samtale
Brug bibliotekerne som mødested for borgermøder, debatarrangementer og inddragelse, så samtalen om samfundet ikke bliver forbeholdt dem, der råber højest - Løft læsekulturen i fællesskab
Gør samarbejdet mellem skoler, daginstitutioner og biblioteker til en naturlig del af jeres strategi, for vi ved, at læsning er nøglen til deltagelse.
Kære venner. Vi har en fælles opgave: At passe på vores biblioteker. At udvikle dem og at kæmpe for, at de også i fremtiden er steder, hvor demokratiet lever – og lever godt.
Frem mod kommunalvalget i november skal vi sammen sætte fokus på bibliotekernes samfundsmæssige rolle, så vi også kan tiltrække endnu flere kræfter til at stå sammen i biblioteksforeningen, når vi til næste år skal vælge politiske og faglige repræsentanter.
Tak for jeres indsats. Og lad os fortsætte arbejdet – sammen!
