De seneste år har folkebiblioteker i både Danmark og Norge været involveret i konflikter om ytringsfrihed, neutralitet og stillingstagen både internt i biblioteksfeltet og i den offentlige debat. Spørgsmål om folkebibliotekets rolle, ansvar og hvordan folkebiblioteket kan være ’for alle’ har ført til voldsomme diskussioner og kampe, og det er disse konflikter, der er omdrejningspunktet for mit pågående Ph.d.-projekt ved OsloMet, der gennem tre delstudier undersøger konflikterne og deres betydning for folkebiblioteket.
Hvad siger brugerne?
I Danmarks Biblioteker Nr. 4, 2024 præsenterede jeg resultaterne fra projektets første delstudie, der havde til formål at undersøge forskellige forståelser af et folkebibliotek ’for alle’ i biblioteksfeltet. I denne artikel præsenteres resultater fra projektets andet delstudie, hvor jeg sammen med professor Håkon Larsen, har haft fokus på biblioteksbrugerne og deres opfattelse af folkebiblioteket og konflikter om neutralitet og ’for alle’.
Studiet publiceres i tidskriftet Library Quarterly i 2026 og bygger på 30 interviews med biblioteksbrugere på fire udvalgte biblioteker i Danmark og Norge: Gentofte hovedbibliotek, Frederiksberg hovedbibliotek, Deichman Bjørvika (Oslo) og Kristiansand hovedbibliotek. Brugerne blev tilfældigt udvalgt og interviewet om deres biblioteksbrug, opfattelse af og forventning til biblioteket. I tillæg blev de præsenteret for nogle af de konflikter, som folkebiblioteket har været involveret i de seneste år, eksempelvis dragshowet for børn på Frederiksberg bibliotek i 2023.
Vores undersøgelse viser, at de interviewede brugere på tværs af biblioteker og landegrænser fremhæver neutralitet som en vigtig værdi for folkebiblioteker og som afgørende for at forhindre censur, sikre informationsfrihed og lige adgang.
Selvom brugerne tillægger neutralitet forskellige betydninger, fremhæves neutralitet som et positivt og aktivt valg, der muliggør, at biblioteket kan leve op til rollen om at være ’for alle’. Dette står i kontrast til en del af den nyere forskning på feltet, hvor neutralitet ofte kritiseres som en umulig ambition og passiv accept af de eksisterende uligheder og magtstrukturer i samfundet. Ifølge kritikere er en insisteren på neutralitet og bevidst vælge ikke at tage aktiv stilling til aktuelle emner som diversitet, repræsentation, eller racisme alt andet end neutralt – men et valg i sig selv. Ifølge brugerne i vores studie, forhindrer neutralitet derimod ikke biblioteket i at tage stilling til aktuelle samfundsemner. I stedet giver neutralitet mulighed for at repræsentere mange forskellige stemmer og er medskabende til, at biblioteket er et trygt rum, hvor følsomme og vanskelige emner kan diskuteres.
Tillid og transparens
De adspurgte brugere udtrykker generelt forståelse for det vanskelige i at være et bibliotek ’for alle’ brugere. Transparens fremhæves som en vigtig del af forudsætningen for, at kunne forstå bibliotekets rationale bag et særligt initiativ eller arrangement, selvom den enkelte bruger ikke er enig i bibliotekets valg.
Dette indebærer også, at biblioteket må stå ved en beslutning om at gennemføre det planlagte initiativ eller arrangement, selvom det kan føre til konflikt. Eksempelvis når biblioteket sætter fokus på ’Black History Month’ eller fejrer Pride. Øget transparens kan dermed også være tillidsskabende.
Brugerne i vores studie understreger bibliotekarens profesionalisme som værende særlig vigtig for at leve op til bibliotekets formål om at være ’for alle’. Bibliotekets brugere er en bred og divers gruppe, og bibliotekarens personlige præferancer bør ikke påvirke opfattelsen af ansvaret. At arbejde for demokratiet gennem professionalisme og beskytte værdier som informationsfrihed og tilgængelighed ved at stille en bred vifte af materialer til rådighed bidrager til at styrke bibliotekets legitimitet og brugernes opfattelse af biblioteket som autentisk, pålidelig og troværdig.
’For alle’ er vigtigere end personlige præferencer
Selvom brugerne gennem interviewene gav udtryk for egen personlig opfattelse af og forventning til biblioteket i konflikter om neutralitet, udtrykte de også stor forståelse for, at andre biblioteksbrugere måtte have andre behov, udfordringer eller meninger end dem selv. Selvom de adspurgte brugere ikke nødvendigvis er målgruppen for et bestemt initiativ eller arrangement, blev bibliotekets alsidighed og brede engagement i at være ’for alle’ fremhævet som en kerneværdi og vigtig del af det, der gør et bibliotek til et bibliotek.
Endvidere udtrykte flere af de adspurgte brugere tvivl omkring deres opfattelse af biblioteket i konflikter om neutralitet og ’for alle’. Brugerne var ikke nødvendigvis selv afklarede om deres holdning, når de blev spurgt om bibliotekets rolle i forhold til stillingstagen og neutralitet og var tydelige omkring deres tvivl. Det er dermed ikke kun bibliotekarer og biblioteks-chefer, der finder det vanskeligt at navigere i konflikter om neutralitet og vurdere, hvordan biblioteket bedst muligt kan være ’for alle’.
Mere end et spørgsmål om at være for eller imod
Resultaterne fra dette delstudie viser, at diskussionen om neutralitet og ’for alle’ er komplekst og ikke kun et spørgsmål om for eller imod, eller hvorvidt neutralitet er muligt eller umuligt.
Hvis vi skal have en mere nuanceret forståelse af neutralitet, ’for alle’ og folkebibliotekets rolle, er det afgørende at inddrage brugernes perspektiv, da det er brugerne der udgør ’alle’.
Næste del af projektet har til formål at undersøge betydningen af konflikter om neutralitet og forskellige opfattelser af ‘for alle’ i et kulturpolitisk perspektiv i en undersøgelse af, hvad disse konflikter betyder for bibliotekets legitimitet og bibliotekspolitik.
ANNE-SOFIE ELBRØND NISSEN
Ph.d-stipendiat
Institutt for arkiv-, bibliotek- og informasjonsfag
Oslo Metropolitan University
