Folkeoplysning fremfor materialesamling?

Skrevet af

16. august, 2017

Der var spalter til DB undersøgelsen af borgernes holdning til den information og de barrierer, man oplever på nettet, og om fakta-tjekning. Til bl.a. åbne biblioteker og uro. Til faldende (fysiske) udlån. Og til Dagbladet Politikens juli-serie ved journalist Torben Benner om bibliotekernes udfordringer og muligheder. Dén gav folkebibliotekerne både forside, masser af spalteplads og medieomtale, ligesom serien affødte flere kommentarer fra sektoren selv og ude fra. Den serie handler det om her. Eller rettere et resultat af den.

En særlig interessant melding kom nemlig i en Benner-artikel om bibliotekernes digitale udlån og deres adgang til at formidle (via licenskøb o.lign.) samme titler digitalt som i fysisk bogformat. Meldingen kom fra landets kultur-minister Mette Bock og går i korthed ud på, at ministeren i 2018 vil have analyseret bibliotekernes rolle i dag bl.a. for at afklare, om biblioteksloven fortsat matcher den virkelig, bibliotekerne agerer i.
 

Danmarks Biblioteker har bedt en række kommunalpolitikere og biblioteksledere give deres spontane bud til dét initiativ. Reaktionen og tilbagemeldingerne er interessante og spænder vidt, selv om visse ting går igen:

Ja til analyse
Ingen anfægter grundlæggende idéen om en analyse. At danskernes biblioteks- såvel som medieforbrug er under konstant forandring disse år, og at nye medieplatforme trænger sig på i både borgernes hverdag og i bibliotekerne, har rapporter fra forskellig side gentagne gange vist. Og forventningen er, at det vil brugen fortsat være.

Bredt ja til loveftersyn
De fleste af de adspurgte har kontante indspark til elementer, der bør drøftes og idéer til en eventuel lovrevision. Skønt enkelte er lidt lorne ved betimeligheden af en lovrevision.

Betænkeligheden ved at diskutere loven hænger sammen med det kommunale selvstyre samt ikke mindst obligatoriet: At slutbrugeren, borgeren, kan bruge biblioteket gratis – det er som bekendt skattefinansieret. Gustne greb som forsøg på at ændre ved gratisprincippet eller kommunens ret til at fastlægge biblioteksservicen inden for rammeloven frygtes, hvis loven om bibliotekerne kommer til revision.

Andre, hovedparten, ser flere gode grunde til at få Lov om biblioteksvirksomhed (2000) til eftersyn.

Fremad – ikke tilbage
Der er nok at tage fat på. Hovedformålet holder, men en analyse af det daglige arbejde nu giver fuldstændig mening. Den skal være ambitiøs og modig, lyder det.  Og der er nok af emner og vinkler, som skal belyses.

Biblioteket som mødested, som sted for personlig læring, dannelse og medborgerskab. Præcisering af demokrati-, integrations- og digitaliseringsopgaverne. Udbyg biblioteket med lokale opgaver som borgerservice og IT-læring. Styrk eksterne partnerskaber og medskabelse.

Behov for lovbundne opgaver frem for en rammelov. Er midlerne tilstrækkelige? Behov for politisk stillingtagen til nye roller i et digitalt samfund. Ligestillingen af materialerne og de digitale ressourcer i praksis og i fremtiden. Bedre digital formidling. E-bøger og musik med alt, hvad dertil hører – bl.a. rettighedsafklaring. Skal litteraturen have en særlig rolle i forhold til dens betydning for læsning og læring? Betydningen af det samarbejdende biblioteksvæsen, der binder bibliotekerne sammen og gør dem i stand til at levere et af verdens bedste og mest effektive bibliotekstilbud. Biblioteksvirksomheden skal indgå og afspejles i fremadrettet kommunal politisk planlægning. Hvorfor er det lokale udtryk, det kommunale selvstyre, så vigtigt for biblioteket? Hvordan skal folkebibliotekerne, Det Kgl. Bibliotek og DR fordele opgaverne med at formidle litteratur, viden og kulturarv mellem sig.

Og det er ikke alt. Læs de enkeltes svar og overvejelser på de følgende sider i Danmarks BIblioteker nr. 4, 2017 – side 14-17.

 

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...