Der var spalter til DB undersøgelsen af borgernes holdning til den information og de barrierer, man oplever på nettet, og om fakta-tjekning. Til bl.a. åbne biblioteker og uro. Til faldende (fysiske) udlån. Og til Dagbladet Politikens juli-serie ved journalist Torben Benner om bibliotekernes udfordringer og muligheder. Dén gav folkebibliotekerne både forside, masser af spalteplads og medieomtale, ligesom serien affødte flere kommentarer fra sektoren selv og ude fra. Den serie handler det om her. Eller rettere et resultat af den.
En særlig interessant melding kom nemlig i en Benner-artikel om bibliotekernes digitale udlån og deres adgang til at formidle (via licenskøb o.lign.) samme titler digitalt som i fysisk bogformat. Meldingen kom fra landets kultur-minister Mette Bock og går i korthed ud på, at ministeren i 2018 vil have analyseret bibliotekernes rolle i dag bl.a. for at afklare, om biblioteksloven fortsat matcher den virkelig, bibliotekerne agerer i.
Danmarks Biblioteker har bedt en række kommunalpolitikere og biblioteksledere give deres spontane bud til dét initiativ. Reaktionen og tilbagemeldingerne er interessante og spænder vidt, selv om visse ting går igen:
Ja til analyse
Ingen anfægter grundlæggende idéen om en analyse. At danskernes biblioteks- såvel som medieforbrug er under konstant forandring disse år, og at nye medieplatforme trænger sig på i både borgernes hverdag og i bibliotekerne, har rapporter fra forskellig side gentagne gange vist. Og forventningen er, at det vil brugen fortsat være.
Bredt ja til loveftersyn
De fleste af de adspurgte har kontante indspark til elementer, der bør drøftes og idéer til en eventuel lovrevision. Skønt enkelte er lidt lorne ved betimeligheden af en lovrevision.
Betænkeligheden ved at diskutere loven hænger sammen med det kommunale selvstyre samt ikke mindst obligatoriet: At slutbrugeren, borgeren, kan bruge biblioteket gratis – det er som bekendt skattefinansieret. Gustne greb som forsøg på at ændre ved gratisprincippet eller kommunens ret til at fastlægge biblioteksservicen inden for rammeloven frygtes, hvis loven om bibliotekerne kommer til revision.
Andre, hovedparten, ser flere gode grunde til at få Lov om biblioteksvirksomhed (2000) til eftersyn.
Fremad – ikke tilbage
Der er nok at tage fat på. Hovedformålet holder, men en analyse af det daglige arbejde nu giver fuldstændig mening. Den skal være ambitiøs og modig, lyder det. Og der er nok af emner og vinkler, som skal belyses.
Biblioteket som mødested, som sted for personlig læring, dannelse og medborgerskab. Præcisering af demokrati-, integrations- og digitaliseringsopgaverne. Udbyg biblioteket med lokale opgaver som borgerservice og IT-læring. Styrk eksterne partnerskaber og medskabelse.
Behov for lovbundne opgaver frem for en rammelov. Er midlerne tilstrækkelige? Behov for politisk stillingtagen til nye roller i et digitalt samfund. Ligestillingen af materialerne og de digitale ressourcer i praksis og i fremtiden. Bedre digital formidling. E-bøger og musik med alt, hvad dertil hører – bl.a. rettighedsafklaring. Skal litteraturen have en særlig rolle i forhold til dens betydning for læsning og læring? Betydningen af det samarbejdende biblioteksvæsen, der binder bibliotekerne sammen og gør dem i stand til at levere et af verdens bedste og mest effektive bibliotekstilbud. Biblioteksvirksomheden skal indgå og afspejles i fremadrettet kommunal politisk planlægning. Hvorfor er det lokale udtryk, det kommunale selvstyre, så vigtigt for biblioteket? Hvordan skal folkebibliotekerne, Det Kgl. Bibliotek og DR fordele opgaverne med at formidle litteratur, viden og kulturarv mellem sig.
Og det er ikke alt. Læs de enkeltes svar og overvejelser på de følgende sider i Danmarks BIblioteker nr. 4, 2017 – side 14-17.
