Folkestyret og folkebiblioteket i en forstyrret tid

Skrevet af

14. juni, 2021

Samfundet gik i stå… Nu genstarter kulturen Danmark. Tillid og bekæmpelse af misinformation, klimaproblemer, sammenhængskraft og dannelse var sammen med bibliotekets rolle som aktiv kulturinstitution i genstarten – på dagsordenen.

Fra 11. marts 2020 til topmødet den 8. april 2021 – efter et år i coronaens tegn – hvad lægger vi bag os, og hvad har sat sig spor, var fokus for dagens anden paneldebat.

Hvad er vi ude i?
Professor Vincent Hendricks, Københavns Universitet, så tilbage på et samfund, der gik i stå – og hvor kulturen og bibliotekerne mere eller mindre forsvandt.

– Før corona sloges vi på de store dagsordener med klimaet – klimavalget i 2019, misinformation, stigende ulighed, migration, flygtninge, sundhed og mange andre udfordringer. Så fik vi et systemisk chok og verden blev sat i stå. I udgangspunktet en virus, et sundhedsanliggende, der gik fra at være en epidemi til en pandemi og ramte hele verden en sundhedskrise, der med nedlukninger udviklede sig til en økonomisk krise, en politisk krise og – en informationskrise – mængden af misinformation er voldsomt eskaleret i forbindelse med corona.

Så blev det en social krise; dem, der i forvejen er hårdt ramt, presses endnu mere. Nu er vi midt i en psykologisk krise og udfordring, for folk mistrives og en anden genåbning ligger fortsat forude, selv om vi er i gang med vaccinerne.

Corona ramte os alle, høj som lav, selv om nogen rammes hårdere end andre. Og vi skal nok også regne med, at det her kan blusse op igen. Vi kommer til at se og være i verden på en ny måde.

– Men hvordan løser vi systemiske problemer, som rammer over alt? Det er ikke nok at tænke i, at nu gør jeg det her for mig selv, nej alle må bidrage f.eks. omkring restriktionerne. Systemiske udfordringer kræver samarbejde for at opnå en løsning. Vi står over for en mosaik af problemer, der skal sættes ind over for på en og samme gang, vi må samarbejde – og koordinere os ud af problemerne. Det forudsætter fælles tilgang og viden, og at vi har tillid og stoler på hinanden.

 – Hvilke institutioner kan garantere fælles viden – ud over folkeskolen?

Det kan de offentlige demokratiske rum og informationsstrukturen, som alle kan tilgå uden betingelser – biblioteket er et af dem. Det bliver ikke mindre vigtigt nu, hvor mængden af information – og af misinformation – har aldrig været større. Men mængden af fællesviden er ikke nødvendigvis fulgt med. Og vi kan begynde at se på, hvad bibliotekets rolle fremover er i den her verden – nemlig at være et af de centrale offentlige rum, hvor fælles viden udvikles, kultiveres, kurateres og videregives. Dét har vi brug for fremover, og her har bibliotekerne en meget, meget central civilsamfundsaktør-rolle at spille fremover.

En enorm udfordring er misinformation, og at en stor del af den offentlige debat foregår via sociale medier og i dag er på private hænder.

Når kulturen genstarter, handler det om dannelse
Morten Hesseldahl, direktør for Gyldendal, forfatter og debattør, kom med bud på hvad der sker, når kulturen genstarter Danmark.

– Genstart af Danmark efter pandemien vil komme til at ske i afsættet: Hvem er vi som mennesker, som danskere og dermed tage afsæt i vores kultur. Vores sprog, sange og omgangsform og vaner. Det handler om, hvem vi er som mennesker og som nation. Kunst er noget andet, selv om kunsten nok udspringer af vores kultur og handler om erkendelse. Om at vi gennem det sublime pludselig kan se verden med andre øjne. Ikke som et spejl, men som en dør vi kan åbne og se andre dele af verden fuld af muligheder.

Kunst og kultur kan hver især forskellige ting. Helt konkret tror jeg, at vi er mange, der ville have mistet besindelsen, hvis ikke vi i vores lockdown og nedlukningsisolation kunne have tyet til film, spil, musik og litteratur.

Grundtvig var optaget af at sprede lys og ånd, og ikke blot for lærde, som vores mulighed for at vokse i ånden eller udvikle konkrete faglige kompetencer. Det handler ikke om uddannelse men om dannelse, om at kunne aflæse verden, for-stå og føle sig hjemme i verden. Netop spørgsmålet om dannelse er for mig at se et af de vigtigste i disse år, hvor internettet boomer af idiotiske forestillinger om verden. Og hvor uvidenhed og konspirationsteorier florerer, er der behov for institutioner med fokus på dannelsen og på at give alle og enhver – og ikke kun de boglige og velbeslåede – en chance for at begribe de helt enorme skift, vi alle oplever. Ikke bare pandemien, men også klimaproblemer, internationalisering, terrorisme, debatten om køn og identitet for at nævne nogle enkelte af tidens store temaer.

– Det er lige præcis på disse stræk, at vi har brug for bl.a. folkebibliotekerne, fastslog Hesseldahl.                         

Når vi nu igen starter Danmark, så må det være med en meget klar forståelse af kulturens, kunstens og litteraturens betydning – for hvem vi er, og hvad vi kan blive. Og slet og ret for vores mentale sundheds skyld.

Når verden åbner igen skal der fokus på handling
En veloplagt moderator, Tine Segel, formand for Forbundet Kultur og Information, talte med Hendricks og Hesseldahl samt Marie Østergård, chef for Aarhus Kommunes Biblioteker og repræsentant for bibliotekerne om, hvad vi lægger bag os, og hvad vi tager med fra nedlukningerne.

Ud fra erfaringerne med den første nedlukning er det tydeligt, at folk under de gældende restriktioner endnu ikke bruger bibliotekerne så meget som før corona. Hvad er det, der skal få folk til at bruge bibliotekerne igen? Hvilke barrierer ser du? spurgte Segel bl.a. bibliotekschefen.

– Vores tilbud har været decimeret og har især haft fokus på det bibliotek, vi havde tidligere med lån af bøger – fysiske som digitale. Vi skal genstarte de mange andre måder, folk ellers har brugt biblioteket på. Det gode er, at vi kan se, at folk er vanvittigt sultne på de store fortællinger, på debatter og åndelig føde, dannelse og det at være sammen. Samtidig har mange en nervøsitet omkring det igen at skulle være tæt på nogen, man ikke kender, og være i store forsamlinger. Vi skal have fundet nogle nye måder, hvor folk kan føle sig trygge i fremtiden. I et fantastisk fællessangs-arrangement sammen med DR2, havde vi en gang 10-15.000 inde på Dokk1 over 12 timer, hvor man sad skulder ved skulder og sang sammen – dét som vi alle har gjort online siden – dén følelse af at være i samme rum om noget, som er forankret i kulturen, den trænger vi til igen.

Vi skal rebootes
– Folkebibliotekerne er en af folkestyrets vigtige kulturinstitutioner, og folkestyret har også i dag brug for folkebibliotekerne, fastslog Østergård. Det bliver en langvarig opgave, at få den særlige følelse “jeg går lige ned på biblioteket og ser, hvad der sker” tilbage. I Aarhus er der stort fokus på biblioteket som demokratiets sted og som sted for medinddragelse. Biblioteket er ikke en social institution men inddrages også i sociale opgaver og sammenhænge, men nogle af de marginaliserede borgere har været særligt svære at nå under corona. Det samme gælder en del unge, som har haft det hårdt under nedlukningen.

De studerende vil ikke have de store problemener, men der er, som Marie Østergård ser det, andre grupper som vil have svært ved bare at bruge biblioteket igen. Folk har siddet inde i egne bobler og mange har været hjemsendt i næsten et år, og det tager tid at vænne sig til og at føle sig tilpas sammen med mange andre igen.

– Vi skal gøre det, vi øvede os på hele sidste efterår, nemlig at etablere formater, hvor man kan være sammen under trygge forhold – det kan evt. ske i form af formater, der kombinerer det digitale med det fysiske, noget af det skal fortsætte.

Hendricks var helt enig, også i at man kunne forsøge sig med simulering af zoom-sammenhænge og fremhævede at “vi skal have rebootet de sociale kompetencer, der er blevet rustne under nedlukningerne.”

Fra FOMO til FOGO
­– Der vil helt sikkert gå noget tid, før vi omgås med mange andre mennesker. Før hørte vi hele tiden om FOMO (Fear of missing out) og gå glip af noget. Nu taler vi så om FOGO (Fear of going out), på pegede Hesseldahl. Han var helt tryg ved, at det kommer igen. Mennesker har en naturlig drift mod at møde andre mennesker.

– Vi kan godt lide at udvikle tanker sammen og der er biblioteket jo en fantastisk ramme. Han fremhævede også den øgede læselyst under nedlukningerne det sidste års tid. – Bogverdenen har haft det godt, mens f.eks. venue-kulturen og teaterverdenen har lidt. Jeg er helt sikker på, at der vil være en naturlig tilstrømning til bibliotekerne og de fælles rum, når man lige som overvinder sin første bekymring, det er så grundlæggende en ting for os.

Det var bred enighed om kulturens, dannelsens og bibliotekernes centrale rolle i samfundets udvikling og i den aktuelle situation.

– Det er vigtigt at forstå, hvad der er for et rum vi taler om. At det ikke er rummet som sådan, der er vejen til nye kompetencer, men dannelsesdimensionen. Det handler om at kunne vokse som mennesker – det er helt afgørende. Og det bliver bibliotekerne nødt til at fokusere på, så det perspektiv tapper bredt ind i den moderne virkelighed. Det er nødvendigt for alle lige nu og her. Det er alt for let at lave nogle fora, der kun inkluderer kulturelite og rutinerede læsere, mente Hesseldahl.  

Samfundet efter corona: Vi er det liv, vi lever
Helt i tråd med formiddagens og de politiske drøftelser tog professor og forfatter Svend Brinkmann i en samtale med dagbladets Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen, topmødedeltagerne gennem en snak om det at være menneske og det samfund, der venter os efter corona. Vi er det liv, vi lever, og som Brinkmanns nye bog om den 91-årige Lili og hendes fortælling illustrerer, får et liv en stor del af sit indhold fra andre menneskers livstråde og fra historiske betingelser og begivenheder – som dem, vi får lige nu på grund af corona og covid-19 situationen. Brinkmanns egen reaktion på nedlukningerne kan mange nok sætte sig ind i og følge. Sidste forår under første bølge oplevede han ligefrem, at den begrænsede verden og omgang fik stress-niveauet til at falde, mens anden omgang nedlukning bl.a. førte til mismodighed og stor længsel efter normale tilstande og måske efter nye måder at leve på.

  Endelig fik litteraturen fuldt fokus under topmødets afslutning med afsløring og uddeling af Læsernes Bogpris 2021. Den gik til Jesper Stein for romanen Rampen, hvor han skriver om sin opvækst.

 

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...