Med fokus på både fysiske bøger og e-bøger
Folkebiblioteksstatistik 2024 kommentar
Folkebibliotekernes fysiske udlån er stigende igen for 2024, og det er de fysiske bøger, som står for stigningen. Også udlånet af digitale bøger stiger og i samme takt. De fysiske bøger udgør 69,4% af fysiske bøger og e-bøger tilsammen. Også på andre fronter er folkebibliotekernes aktiviteter for opadgående.
De kommunale biblioteksudgifter
Landsgennemsnittet for de kommunale biblioteksnettoudgifter pr. indbygger stiger med 6,6% fra 437 kr. til 466 kr. pr. indbygger fra 2023 til 2024. Det er en klar bedring i forhold til 2022 til 2023, hvor stigningen var 0,6%. Sætter man stigningen i biblioteksnettoudgifter i forhold til, at forbrugerprisindekset steg med 1,4% fra 2023 til 2024, og at kommunernes nettodriftsudgifter stiger med 5,7% fra 2023 til 2024, så tegner der sig et pænt billede med en højere stigning for bibliotekerne.
Der er rykket lidt rundt i toppen af tabellen over de kommunale biblioteksnettoudgifter pr. indbygger: Gladsaxe er sprunget fra 4. pladsen til topplacering, og det med en pæn stigning fra 716 til 850 kr. pr. indbygger i biblioteksnettoudgifter. Tårnby beholder sin andenplads også med en flot stigning 730 til 840 kr. pr indbygger. Helsingør er fortsat på tredjepladsen med en stigning fra 722 til 756 kr. pr. indbygger. Derimod dykker Albertslund fra en førsteplads til en fjerdeplads med et fald fra 773 kr. til 707 kr. pr indbygger.
Udlånet af fysiske materialer
På landsplan er antallet af udlån pr. indbygger steget fra 4,2 til 4,3 – og lidt mere præcist en stigning på 0,14 af udlån pr. indbygger. Det er marginalt, men det er den rigtige vej. For trykte bøger alene er det mere tydeligt: En stigning fra 3,7 til 3,9 udlån pr. indbygger.
Der er ikke sket meget i toppen af tabellen over udlån pr. indbygger. Det er fortsat Gentofte, som ligger i spidsen med en stigning fra 8,9 til 9,6 med Allerød på andenpladsen med en stigning fra 8,7 til 8,9 udlån pr. indbygger. Trækkes interurbanudlån fra det samlede udlån, så ville Allerød ligge på førstepladsen med i 2024 8,7 udlån (ekskl. interurbanudlån), hvor Gentofte som stort centralbibliotek har 6,9 udlån (ekskl. interurbanudlån). Allerøds udlånstal er meget imponerende! Bornholm er faldet lidt fra 7,1 til 6,9 og er nu på 5. pladsen i forhold til tredjepladsen i 2023. Roskilde stiger fra 6,8 til 7,0 og ligger nu på tredjepladsen. Lyngby-Taarbæk ligger uændret på 4. pladsen med en fin stigning fra 6,7 til 6,9 udlån pr. indbygger.
I hele tal er det samlede udlån på landsplan steget fra 24.892.932 udlån til 25.875.496 og dermed en stigning på 3,95%. Dette skal også ses i lyset af det årlige fald i udlån i årene 2009-2018, der faktisk udgjorde 5,1% årligt i gennemsnit. Hvis man derfor lige et øjeblik lukker øjnene for coronaen og skulle estimere et 2024 udlånstal ud fra 2018 udlånstallet (dvs. med 5% fald pr. år), så ville 2024-tallet have været knap 22,0 mio. udlån – og tallet er klart større med 25,9 mio. Derfor: Det foregående årtis løbende fald i udlånet af biblioteksmaterialer er for alvor brudt.
Ser man på bøger specifikt, tegner der sig et tilsvarende billede. Blot var det årlige fald i udlån i årene 2009-2018 for bøger 3,7%. Et estimat for udlånet af bøger i 2024 baseret på 2018 ville være 19,5 mio. udlån, hvor det faktiske udlån er 23,5 mio. bøger. Så derfor er det foregående årtis løbende fald i udlånet af bøger brudt endnu mere markant end for biblioteksmaterialer generelt.
Udlån fordelt på materialetyper
Fordelingen af udlånet af fysiske materialer viser entydigt, at det er udlånet af bøger, som bærer stigningen i udlån.
Udlånet af fysiske lydbøger falder lige så markant fra 2023 til 2024, som det var tilfældet for 2022 til 2023. Udlån af musik cd’er mv. og film/video falder i samme takt som for 2022 til 2023., mens multimedier som fysiske materiale 2023-2024 falder i modsætning til året før. Udlånet af tidsskrifter/seriepublikationer har et større fald end for 2022-2023.
Digitalt udlån
Det digitale udlån af E-tidsskrifter og andre e-serier er steget markant fra 2023 til 2024 med 37,2%. E-bøger og lydbøger er steget mindre markant med 5,0%, mens E-multimedieoptagelser er faldet med 5,1%. Samlet giver det en ganske pæn stigning i det digitale udlån 2023 til 2024 med 6,4%. Den tunge del er e-bøger og lydbøger med 10.365.370 downloads svarende til 76,3 af de digitale udlån.
Statistikken specifikt for E-reolen (hentet fra den individbaserede statistik) har for 2024 et udlån på 9.843.538 enheder, hvilket vil sige, at E-reolen dækker 95% af det digitale udlån. Folkebibliotekerne abonnerer på flere andre forskellige kilder med e-bøger f.eks. på engelsk, som naturligvis også hører med til billedet af brugen af e-bøger.
Fysiske og digitalt udlån
Det er forsat udlånet af fysiske bøger, som er tyngden i folkebibliotekernes udlån. Udlånet af fysiske bøger udgør 69,4% af udlånet fysiske bøger og e-bøger tilsammen.
Udlånet af fysiske bøger og e-bøger stiger i samme takt.
Bestand
Da der ved 2022-statistikken blev afsløret en alvorlig dobbeltindberetning fra et stort bibliotek (som helt forkert betød en stigning i den samlede bestand for folkebibliotekerne), er bestandsoplysningerne blevet gået nøjere igennem. Denne gang viser der sig et urealistisk udsving i bogbestanden for et andet noget mindre bibliotek. Biblioteket har undersøgt sagen, og det viser sig, at der i nogle foregående år ved en fejl er medregnet bestand fra skolebibliotekerne. Denne justering skal i sagens natur ikke medregnes ved beregning af udvikling af den samlede fysiske materialebestand i folkebibliotekerne.
Med denne justering er den fysiske materialebestand faldet med 1,7%, hvilket er en klar opbremsning i faldet. De foregående fem år er faldet svinget mellem 4,4% og 3,1%.
Interurbant lånesamarbejde
Folkebibliotekernes udlån til andre biblioteker er steget fra 2023 til 2024 med 11,8% til 1.224.427 enheder. For bøger alene udgør stigningen 13,6%. Stigningen i det interurbane udlån er således større end for det samlede udlån, hvilket kan ses både som en bedre udnyttelse af bibliotekernes samlede materialebestand – og som en konsekvens af lokale kassationer.
For 79 folkebiblioteker er der tale om en stigning i det interurbane udlån, mens de øvrige har et fald. Ændringerne ligger fra en stigning på 33,7% til et fald på 27,6%.
Folkebibliotekernes indlån fra andre biblioteker udviser fra 2023 til 2024 ifølge Statistikbanen en stigning på 8,5%. Det lyder jo umiddelbart fint. Ved at se på de underliggende tal med opdeling på 20 materialetyper, så tegner der sig et bemærkelsesværdigt billede. Den eneste materialetype, som ser nogenlunde troværdig ud, er bøger med en lille stigning på 0,6%.
Men alle de øvrige tal er ret underlige – eksempelvis:
- Musikoptagelser (digitale) stiger fra 5.360 til 43.233 = 707%
- Levende billeder (digitale) stiger fra 4.922 til 65.804 = 1.237%
- Lydbøger (digitale) stiger fra 1.481 til 11.485 = 676%
Ser man på årene forud, så var der for disse materialetyper et meget markant fald fra 2020 til 2021, som varede ved for 2022 og 2023.
Det hører med i det skæve billede, at tallene for folkebibliotekernes udlån til andre folkebiblioteker for disse materialetyper ikke viser samme billede. F.eks. er udlån og indlån af digitale musikoptagelser næsten ens i 2020, hvorefter indlånet er 6-7% af udlånet i 2021-2023 og i 2024 49%. Ud- og indlån til andet end folkebiblioteker er helt marginalt for andet end bøger.
Disse forhold kalder på en nærmere undersøgelse, som Danmarks Statistik som leverandør af biblioteksstatistik må have ansvaret for.
Personale
Folkebibliotekernes personale udgjorde ultimo 2024 1686,3 årsværk og er fra 2023 til 2024 faldet med 1,9%. For bibliotekarer er faldet 1,3%, for øvrigt akademisk personale 0,5% og øvrigt personale er faldet med 3,1 %.
Betjening af institutioner
Der er flere børneinstitutioner og gymnasier/hf, som har fået betjeningsordninger med det lokale folkebibliotek. Derimod tydelige fald for betjeningsordninger med sygehuse og institutioner for voksne.
Arrangementer, udstillinger og besøgstal
Der er en klar positiv udvikling med pæne stigninger for arrangementer og udstillinger og i benyttelse af bibliotekerne i form af besøg og antallet af aktive lånere.
Folkebibliotekernes betjeningssteder
Der er også sket en positiv udvikling i bibliotekernes tilgængelig i form af fysiske tilstedeværelse. To filialer og fem servicepunkter er åbnet ved udgangen af 2024 i forhold til 2023.
Slots- og Kulturstyrelsen leverer data om biblioteker og betjeningssteder til Danmarks Statistik, mens det øvrige ansvar for biblioteksstatistik for nogle år siden overgik til Kulturministeriets departement.
Folkebibliotekerne har igen gjort det godt
Folkebibliotekerne har gjort det rigtig godt. Et klart stigende udlån og flere besøg, arrangementer og udstillinger. Ikke mindst er den trykte bogs position klart styrket.
> Der er ovenfor redegjort for forskellige fejl og mangler. Det giver anledning til en overvejelse, om ikke det er på tide, at folkebiblioteksstatistikken bliver underkastet et grundigt review. Danmarks Statistik og Systematic som statistikleverandør og dataleverandør bør i hvert fald have røde ører.
Danmarks Biblioteker ser nærmere på de nævnte problematikker i det næste blad.
Danmarks Statistiks Statistikbank
