Det totale udlån fra de danske folkebiblioteker steg fra 2024 til 2025, og det dækker over stigninger i BÅDE det fysiske og det digitale udlån!
De kommunale biblioteksudgifter
Landsgennemsnittet for de kommunale biblioteksnettoudgifter pr. indbygger steget marginalt fra 446 kr. til 454 kr. pr. indbygger fra 2024 til 2025, hvilket svarer til en stigning på 1,8% i løbende udgifter. Da inflationen i 2025 udgjorde 1,9%, betyder det at biblioteksnettoudgifterne pr. indbygger i realiteten er uændrede fra 2024 til 2025. Set i sammenhæng med at kommunernes nettoudgifter er steget med 5,1% også i løbende udgifter, så er der beklageligvis tale om en vigende vægt for fol- kebiblioteker i kommunal sammenhæng.
Tårnby har byttet plads med Gladsaxe og ligger nu i toppen, men begge biblioteker har et fald i nettoudgifter pr. indbygger. Helsingør beholder sin tredjeplads med et beskedent fald på to kroner pr. indbygger.
Udlånet af fysiske materialer
På landsplan er antallet af udlån pr. indbygger steget fra 4,3 til 4,4. For trykte bøger alene er det lidt mere: En stigning fra 3,9 til 4,1 udlån pr. indbygger.
Som det fremgår af artikler i Danmarks Biblioteker (2025:3, 2026:1 og 2026:6) er det afklaret, at folkebibliotekernes nuværende årsstatistik dækker udlån af egen samling og således ikke udlån af indlånt materiale. Endvidere er beskrevet, at Danmarks Statistik i 2026 har et projekt med evaluering af biblioteks- og bogproduktionsstatistik.
Set på landsplan er det ikke noget problem, at folkebibliotekernes årsstatistik ikke dækker videreudlån af indlånt materiale. De 26,6 mio. udlån i 2025 viser folkebibliotekernes samlede udlån til befolkningen – uanset om det er fra eget bibliotek, via f.eks. en uddannelsesinstitution eller materiale hentet fra andet bibliotek. Set fra det enkelte bibliotek er det derimod interessant med både synsvinklerne udlån fra egen samling (som nu), udlån til egne lånere og udlån i alt inkl. udlån til andre biblioteker. Det vides ikke, hvordan folkebiblioteksstatistikken kommer til at se ud efter en evt. revision for 2026 (eller måske 2027) – se kommentar. Tabellen over folkebibliotekernes udlån er derfor som tidligere år.
Der er ikke sket meget i toppen af tabellen over udlån pr. indbygger. Det er fortsat Gentofte, som ligger i spidsen med en stigning med Allerød på andenpladsen. De næste syv på listen er de samme i 2024 og 2025 med nogle mindre rundflytninger.
Med venlig tilladelse fra Det Digitale Folkebibliotek er indsamlet tal for udlån af indlånt materiale. Der er ifølge statistikværktøjet Faktor udlånt 1,4 mio. materialer indlånt fra andre biblio- teker. Tager man disse udlån med, ændrer det ikke meget på toppen. Gentofte igen øverst efterfulgt af Allerød og så de samme biblioteker på de næste syv pladser.
Men vælger man at se på udlån i alt til egne borgere og derfor fratrækker udlån til andre biblioteker, så ligger de to centralbiblioteker meget naturligt længere nede på listen.
Større udsving i udlånsstatistik
Generelt skal man være opmærksom på, at der er en række forhold, som betyder at man skal være varsom med at sammenligne udlån (og også andre typer statistik) mellem forskellige folkebiblioteker. Et oplagt forhold er, at de seks centralbiblioteker har en fysisk overbygningsopgave, som bevirker, at de i sagens natur har et højere udlån til andre biblioteker. For kombibiblioteker gælder, at opdeling i folkeskole- og folkebiblioteksstatistik kan være upræcis, da den bygger på et af kom- munen opgivet fordelingstal mellem udlån hos folke- henh. skolebibliotek. Endvidere gælder, at der kan være datafejl, så-som manglende materialetype, der indebærer at sådanne udlån ikke tæller med. En justering af Samsøs udlånstal nåede ikke med før deadline.
For 2025 står Ikast-Brande hos Danmarks Statistik med et for højt udlån af fysiske bøger med en stigning på over 30%. Efter en dialog med Ikast-Brande Bibliotek er det fysiske udlån af bøger i stedet justeret med landsgennemsnittet i efterfølgende tabel over udlån pr. indbygger. Udsving kan også skyldes f.eks. lukkeperioder, hvor der efterfølgende år er en stigning, som ser ud af mere end den ellers ville. Det gælder for 2025 Rudersdal Bibliotekerne, hvor Holte Bibliotek var lukket i starten af 2024.
Udlån fordelt på materialetyper
Fordelingen af udlånet af fysiske materialer viser som for de sidste år, at det er udlånet af bøger, som bærer stigningen i udlån.
Lydbøger og multimediematerialer fortsætter med en tydelig stigning fra faldet 2024. Faldet for musikoptagelser flader ud.
Digitalt udlån
Det samlede digitale udlån af E-tidsskrifter og andre e-serier er steget fra 2024 til 2025 med 19,1%. E-bøger og lydbøger er steget mindre markant med 2,0%, mens E-multimedieoptagelser er faldet med 1,3%. Samlet giver det en stigning i det digitale udlån med 3,6%. Den tunge del er e-bøger og lydbøger med 10.575.070 downloads svarende til 75,2% af de digitale udlån. Der er tale om en udfladning i forhold til udviklingen året før, hvor det samlede digitale udlån steg med 6,4%. Størstedelen af de digitale udlån leveres af eReolen, men det er vigtigt at have øje for, at knap 30% kommer fra andre kilder end eReolen. Der er stor forskel mellem bibliotekerne, idet digitale udlån fra andre kilder varierer fra 52 til 13% af det samlede digitale ud-lån.
Bestand
Den fysiske materialebestand falder med 1,8% fra 2024 til 2025. Det er en stabilisering i forhold til faldet på 1,7% året før – ikke mindst set i lyset af et kraftigere fald de foregående år.
Folkebibliotekernes bestand bliver løbende udskiftet i meget varierende omfang. For 2025 varierer afgangen målt i forhold til bestand i 2024 fra 19,0% ned til 0,5% med 9,2% som nationalt gennemsnit. 47 af de 97 folkebibliotekskommuner ligger over gennemsnittet. Der er ingen tydelig geografisk skævhed.
Interurbant lånesamarbejde
Folkebibliotekernes udlån til andre biblioteker af fysisk materiale er steget med 10,0%. For bøger alene udgør stigningen 10,5%. Stigningen i det interurbane udlån er således også i år større end for det samlede udlån. Dette er en bedre udnyttelse af bibliotekernes samlede materialebestand – og også en konsekvens af lokale kassationer.
De enkelte folkebibliotekers bidrag til lånesamarbejdet kan måles på flere måder. Bruger man indbyggertal i udlånende bibliotek som udgangspunkt, så ligger de seks centralbiblioteker meget naturligt i spidsen. På de næste otte pladser ligger folkebiblioteker i hovedstadsområdet.
I kommentaren til folkebiblioteksstatistik 2024 (Danmarks Biblioteker 2025:2) blev påpeget nogle bemærkelsesværdige tal for indlån af digitale materialer og opfordret til, at disse blev forklaret af Danmarks Statistik. Også for 2025 ses dette forhold, og der er fortsat behov for en forklaring.
Personale
Folkebibliotekernes personale er fra 2023 til 2024 faldet med 1,3%. For bibliotekarer er faldet 0,5%, for øvrigt akademisk personale 5,1% og øvrigt personale er faldet med 1,4%. Der er således tale om et svagt fald.
Arrangementer og udstillinger og besøgstal
Der er en klar positiv udvikling i folkebibliotekernes aktiviteter og besøgstal, hvor udstillinger er højdespringer i lighed med sidste år.
Folkebibliotekernes betjeningssteder
Der er nogle mindre justeringer i folkebibliotekernes fysiske tilstedeværelse med en ny filial og et fald på 2 bogbusser. Til gengæld er der kommet 11 nye servicepunkter (f.eks. med mulighed for af afhente og aflevere i en lokal butik).
Folkebibliotekerne har igen gjort det godt
Folkebibliotekerne gør det fortsat rigtig godt. Både med et stigende udlån og flere udstillinger og arrangementer på trods af, at der ikke er flere ressourcer til rådighed. Antallet af medarbejdere er svagt faldende, og der er ikke flere penge til rådighed. Kort sagt så leverer folkebibliotekerne og deres personale en stigende produktivitet.
Danmarks Statistiks Statistikbank om folkebiblioteker kan ses her: https://www.statistikbanken.dk/20368
LEIF ANDRESEN
Bibliotekar
Tidl. chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek
| Kommentar: Løsningsforslag fra Danmarks Statistik I slutningen af juli har Danmarks Statistik præsenteret en model med at samordning af folkebibliotekernes årsstatistik og den individbaserede udlånsstatistik. Da modellen indebærer at fjerne udlån til institutioner og til andre biblioteker fra årsstatistikken og tillægge tal for indlån fra andre biblioteker, kan Danmarks Biblioteksforening ikke anbefale denne model, men har peget på at statistikudtræk fra folkebibliotekerne bør suppleres med tal for udlån af indlånt materiale. Denne proces kan tage tid, så derfor foreslås at Danmarks Statistik i første omgang tilføjer en opdeling af den tabel, som årsstatistik-tabellen i Danmarks Biblioteker bygger på, med udlån til borgere, institu- tioner og andre biblioteker. |
Tallene vedr. biblioteksaktiviteter bygger på kommunernes 2025-oplysninger til Danmarks Statistik.
Statistikken er udarbejdet for Danmarks Biblioteker af Leif Andresen, tidl. chefkonsulent ved Det Kgl. Bibliotek.
Danmarks Biblioteksforening bringer to tabeloversigter afledt af biblioteksstatistikken 2025:
• Udlån pr. indbygger i 2025
• Biblioteks(netto)udgifter pr. indbygger i 2025
