Fra Folkemødet på Bornholm til Kulturmødet på Mors har bibliotekerne sat læsning, demokrati og den grønne omstilling på dagsordenen. Fælles for debatterne var spørgsmålet om, hvordan de store samfundsudfordringer bliver forankret i menneskers hverdag – og hvordan bibliotekerne kan skabe rum for både samtalen og handlingen.
Folkemøder og kulturmøder kan indimellem ligne en uendelig række af debatter, hvor de samme mennesker mødes for at tale om de samme problemer. Men når det lykkes bedst, kan møderne noget andet og mere. De kan være steder, hvor nye forbindelser opstår, hvor forskellige fagligheder mødes, og hvor en samtale får lov til at udvikle sig fra møde til møde.
Det har været tydeligt denne sommer, hvor Danmarks Biblioteksforening sammen med en lang række samarbejdspartnere har været til stede på både Folkemødet på Bornholm og Kulturmødet Mors – og hvor flere af samtalerne fortsætter på Klimafolkemødet og Ungdommens Folkemøde. Her har vi fo-kus på de nye landskaber, der opstår i trepartsaftalerne, og den manglende folkelige inddragelse.
Emnerne har spændt vidt. Fra unges læsning og analoge længsler til demokratisk deltagelse og den folkelige forankring af den grønne trepart. Fælles for debatterne er imidlertid en erkendelse af, at de store dagsordener ikke alene kan løses gennem politiske aftaler og centrale beslutninger. De skal også have liv lokalt og give mening for de mennesker, de berører.
Her har bibliotekerne en særlig rolle.
En samtale, der bevæger sig
En af de debatter, der går igen gennem sommeren, er Sammen om nye landskaber – folkelig forankring af treparten.
Debatten begyndte på Folkemødet, fortsatte på Kulturmødet og bevæger sig videre til Klimafolkemødet, inden den afsluttes på Ungdommens Folkemøde. Det er næsten det samme hold, der mødes hver gang: Repræsentanter fra toppen af Danmarks Naturfredningsforening og andre grønne organisationer, politikere, kommuner, Kulturens Analyseinstitut og Danmarks Biblioteksforening, som samler op undervejs.
Det interessante er netop, at det ikke er fire isolerede debatter. Samtalen flytter sig. Deltagerne kan tage erfaringer, idéer og spørgsmål med fra det ene møde til det næste. Dermed bliver det muligt at se, om der faktisk sker en udvikling: Hvilke nye perspektiver kommer til? Hvilke konkrete initiativer vokser frem? Og hvordan kan kulturlivet og bibliotekerne bidrage til at gøre den grønne omstilling til mere end en teknisk og administrativ øvelse? Den samlede historie fortæller vi i næste nummer af Danmarks Biblioteker. Til den tid har vi været med på alle fire møder og kan både følge progressionen i samtalen og se på, hvilke handlinger og initiativer der er kommet ud af den.
Læsning fyldte mest på Folkemødet
Selv om både demokratiet og den grønne omstilling stod højt på dagsordenen, var det nok læsningen, der fyldte mest for os fra bibliotekerne og kulturverdenen på Folkemødet på Bornholm.
En stor del af aktiviteterne fandt sted på Kulturens Plads, som Danmarks Biblioteksforening skaber sammen med Ungdomsbureauet, Folkehuset Absalon og Hodda – Folkehuset i Rønne. Her er kultur ikke blot noget, man oplever, men også afsæt for debat, demokrati, dannelse, trivsel og fællesskab.
I år har vi samtidig forsøgt at tage inddragelsen af unge alvorligt. Op til Folkemødet satte organisationen SAGA fokus på begrebet ”youthwashing” – altså det, der sker, når unge inviteres ind til sidst som pynt i en debat, der allerede er planlagt af voksne. På Kulturens Plads har vi valgt en anden vej. Store dele af opbygningen, produktionen og udviklingen af pladsen er lagt i hænderne på UMTO – UngeMiljøernes TakeOver. Det betyder ikke bare, at flere unge står på scenerne. De er også med til at forme rammerne, stemningen og fællesskabet omkring pladsen. Det gør det hele lidt mindre forudsigeligt – og efter min mening langt mere interessant.
Programmet spændte vidt: Fra kunstnerisk frihed og læsekultur til fremtidige generationers rettigheder, unges længsel efter fordybelse og den grønne omstilling. Men Kulturens Plads er mere end debatter. Den er også fællesspisninger, DJ-battle, dragbanko, Bank-O og masser af møder mellem mennesker, som ellers ikke nødvendigvis ville have fundet hinanden.
På Folkemødet var Danmarks Biblioteksforening, Danske Forlag, Bibliotekschefforeningen og Tænketanken Fremtidens Biblioteker gået sammen om debatten Analoge længsler. Udgangs- punktet var et paradoks: Tre ud af fire unge mener selv, at de bruger for meget tid på deres telefon. Samtidig oplever bibliotekerne en stigende interesse for bøger, læsefællesskaber og andre analoge fællesskaber.
Måske er det ikke så mærkeligt. I en hverdag præget af notifikationer, korte videoer og en konstant kamp om opmærksomheden kan bogen tilbyde noget andet. Ikke nødvendigvis stilhed og ro i romantisk forstand, men muligheden for at blive i noget. At læse en længere tanke til ende. At leve sig ind i et andet menneskes erfaringer. Eller at dele en læseoplevelse med andre uden samtidig at skulle præstere eller gøre sig synlig.
Det særlige ved debatten var, at de unge ikke blot var målgruppe for de voksnes bekymringer. De var hovedpersoner og fik selv mulighed for at sætte ord på deres forhold til telefonen, litteraturen, fordybelsen og fællesskabet.
Det er væsentligt. Hvis vi vil styrke læsekulturen blandt børn og unge, må vi passe på, at læsning ikke alene bliver præsenteret som de voksnes medicin mod skærme. Litteraturen har sin egen værdi. Den kan åbne verden, udfordre vores forestillinger og skabe stærke fællesskaber. Men en levende læsekultur skal udvikles sammen med de unge og tage deres erfa- ringer alvorligt.
Her står bibliotekerne med en stor mulighed. Biblioteket er både et sted med fri adgang til litteratur og et fysisk rum, hvor man kan mødes uden at skulle købe noget eller være en bestemt slags menneske. Den kombination er blevet mere værdifuld i en digital tid – ikke mindre.
Bibliotekerne midt i Kulturmødet
På Kulturmødet Mors var Danmarks Biblioteksforening endnu en gang en af partnerne bag Bibliotekernes Telt på KulturPladsen. Her var der et tætpakket program alle tre dage med debatter, inspiration, kreativitet og samvær.
Bibliotekernes Telt er et økonomisk samarbejde mellem Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen og DM samt bibliotekerne i Aalborg, Hjørring, Vesthimmerland, Jammerbugt, Brønderslev, Morsø, Frederikshavn og Rebild.
Samarbejdet gør det muligt at vise bredden i det moderne bibliotek. Bibliotekerne handler fortsat om bøger og læsning, men også om demokratisk deltagelse, dannelse, fællesskaber, digital myndiggørelse og adgang til kultur. Teltet blev derfor ikke kun et sted, hvor bibliotekerne fortalte om sig selv, men et rum, hvor mange forskellige aktører kunne mødes om samfundets fælles spørgsmål.
Demokratiet skal trænes
Danmarks Biblioteksforenings største debat på Kulturmødet havde titlen Demokrati er ikke en tilskuersport og fandt sted på Folkescenen med Clement Kjærsgaard som moderator.
Debatten begyndte med Marie Langmach fra Demokratikommission 2.0 og spørgsmålet: Er demokratiet udfordret?
Det danske demokrati er fortsat stærkt, men tilliden er under pres. Flere oplever afmagt, og færre deltager aktivt. Derfor er det ikke nok alene at spørge, om demokratiets formelle institutioner fungerer. Vi må også spørge, om mennesker oplever, at de har mulighed for at deltage, blive hørt og få indflydelse.
Derefter blev ordene omsat til handling, da WE DO DEMOCRACY inviterede hele Folkescenen til demokratifitness. Publikum fik mulighed for at træne nogle af de demokratiske muskler, vi ofte tager for givet: Nysgerrighed, lytning og evnen til at være i uenighed.
For demokrati er ikke blot viden om Folketinget, valgdatoer og parlamentariske procedurer. Det er også noget, vi gør mellem mennesker.
Det blev afsættet for en samtale modereret af Clement Kjærsgaard mellem Stine Carsten Kendal fra Dagbladet Information, DM’s forperson Janne Gleerup, Nordea-fondens direktør Henrik Lehmann Andersen, demokrati-smed Freja Scheufens Bøgedal og Danmarks Biblioteksforenings forperson Paw Østergaard Jensen.
Med oplæg fra Marie Langmach Demokratikommissionen 2.0 kredsede samtalen om et grundlæggende spørgsmål: Hvor lærer vi egentlig demokrati – og hvem har ansvaret for den fælles samtale?
> Svaret er næppe én bestemt institution. Demokratiet læres og leves i skolen, familien, foreningen, kulturlivet, medierne og de lokale fællesskaber. Men biblioteket har en særlig position som et åbent og fælles sted midt i lokalsamfundet. Her kan mennesker møde viden, fortællinger og hinanden. Også mennesker, der ikke ligner dem selv eller mener det samme.
Måske er demokratiets største udfordring derfor ikke manglen på information, men manglen på deltagelse. Hvis demokratiet skal være robust, skal det ikke kun forsvares ved valgene.
Det skal leves – hver dag og mellem mennesker. Her er biblioteket oplagt som moderatoren for det og med biblioteket som en aktiv del af et kommende medieforlig, som stedet for samtale og debat.
Michel Steen-Hansen
Direktør, Danmarks Biblioteksforening
