Fysiske og digitale lånere: Den store digitale gruppe kom ikke kun pga. Corona!

Skrevet af

10. juni, 2026
Download hele magasinet som pdf:

Et presserende spørgsmål for bibliotekerne midt i den såkaldte digitale omstilling har altid været: Man kan se lånene, men hvordan fordeler de sig på lånere? Er det de samme lånere, der låner fysisk og digitalt, eller er det to forskellige brugergrupper? Det kan bibliotekerne ikke selv analysere sig frem til. Danmarks Statistik skal ind over, fordi de som de eneste kan arbejde systematisk med CPR-numre.

I marts 2023 udgav Danmarks Statistik analysen Hvem låner biblioteksmaterialerne? Det var spændende læsning med segmentering af brugergrupperne efter alder, køn og uddannelse, men opgjorde også lån efter tidspunkt og ugedag, lånehyppighed, lånerne som procent af indbyggerne i alle kommuner m.v. Læs mere her: kortlink.dk/dst/2upcr.
Først og fremmest så følgende såkaldte donut-diagram dagens lys:

Diagrammet viste, at en tredjedel af lånerne kun låner digitale materialer og altså ikke kommer på biblioteket – som lånere i al fald. Det er yderligere bemærkelsesværdigt, at kun en god femtedel brugte både det digitale og det fysiske.
Men! 2022 var immervæk stadig et år med lidt corona-tømmermænd, og der er spekuleret i, at brugen ville flytte sig, som borgerne vendte tilbage til det fysiske bibliotek.
Nu har vi fået en 2025-donut, og den ser således ud:

Har tallene flyttet sig? Ja, lidt, men højest 2-3%. Det står altså klart, at de danske bibliotekers digitale tilbud har en trofast brugergruppe, der udgør en tredjedel af den samlede gruppe af lånere. De lånte i 2025 9,8 mio. bøger på eReolen og 1,6 mio. film på Filmstriben.

Er det tidligere fysiske lånere, der nu er gået digitalt, eller er det nye brugere? Det ved vi til gengæld ikke.

Men vi ved, at bibliotekerne ikke generelt er blevet tildelt ekstra ressourcer til denne nye, enorme brugergruppe (800.000+ brugere på eReolen alene), og vi ved, at mange biblioteker har svært ved at håndtere udgifterne til det digitale, for det fysiske og det digitale er forbundne kar, men bruges mestendels ikke af de samme brugere.

(1) De digitale lån er eReolen og Filmstriben. Læs mere om eReolen i Danmarks Biblioteker 1/2026: LINK

(2) Begge tabeller er ordnet efter tredje kolonne med højeste først. 2022 er valgt som basisår, da det er første år uden corona-restriktioner. Den individbaserede statistik går kun tilbage til 2020. Et længere perspektiv kan hentes i Danmarks Statistiks årsstatistik, der udkommer senere på året.

(3) Ikast-Brande har et for højt fysisk udlån i 2025 pga.
en datafejl. Omfanget af fejlen kendes ikke.

(4) Indbyggertal er udregnet som et snit af årets fire kvartaler og ikke pr. 31/12 2025.

(5) Bornholm er inkl. Christiansø
(6) Esbjerg er inkl. Fanø
(7) Vejles hovedbibliotek har været lukket en del af 2025.

Nøgletal live: Et skridt mod bedre brug af biblioteksdata

Københavns Biblioteker har samlet centrale driftsdata i ét tilgængeligt værktøj. Det har vist sig nyttigt, og det har tydeliggjort, hvad der fortsat er svært. I 2022 fik ...

Fortsat stigning i udlån

Det totale udlån fra de danske folkebiblioteker steg fra 2024 til 2025, og det dækker over stigninger i BÅDE det fysiske og det digitale udlån! Danmarks Statistik har maj 2026 ...

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

DEN FYSISKE BOG VINDER FREM

Anmeldelse af Bogpanelets årsrapport 2025 Bogpanelets årsrapport blev udgivet få dage før julen 2025. I Kulturministeriets pressemeddelelse bruges der store ...

Jagten på ikke-brugere i Næstved – med data, kort og eksterne laboratorier

Vi skal kunne arbejde lokalt og tværkommunalt med vores data, og have mulighed for selv at udvikle på statistikken, så den understøtter det, vi har brug for

En databaseret kultur i Roskilde

Data kan være en vigtig brik, men det er ikke i alle sammenhænge, at det giver mening,” siger Roskildes biblioteks- og borgerservice-chef Christian Lauersen.

En skabelon for data-arbejde i regionen

I Nordjylland har man fundet på effektiv model for at arbejde med data på tværs af regionen. Man slår flere datafluer med ét organisatorisk smæk

Sociologen, der elsker udlånsdata

Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet, men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning