NYE VEJE TIL LÆSELYST
Kan horror være en vej til læselyst? På Odense Bibliotekerne bruges festivalen Skrækfest som et eksperiment i litteraturformidling, hvor gys, kultur og aktuelle samfundsdebatter mødes i nye formater i
forsøget på at nå nye målgrupper.
Hvorfor skal et bibliotek overhovedet arrangere en horrorfestival? I en tid hvor læsning konkurrerer med streaming, sociale medier og kunstig intelligens, rejser det et mere grundlæggende spørgsmål: Hvordan skaber biblioteker nye veje ind i litteraturen?
Det spørgsmål er også centralt i kulturpolitikken i Odense.
“Når vi vil styrke læselysten, skal vi være åbne for, at der findes mange forskellige veje ind i litteraturen. Bibliotekerne skal både værne om bøgerne og samtidig turde udvikle nye formater, der kan engagere nye generationer af læsere”, siger Lars Christian Lilleholt, rådmand for By og Kultur i Odense.
Siden festivalens begyndelse i 2018 har ambitionen ikke kun været at hylde horrorgenren, men også at bruge den som indgang til læsning og til samtaler om samtidens udfordringer.
I 2026 samlede festivalen ca. 2.400 besøgende til foredrag, oplæsninger, workshops og kulturelle arrangementer på biblioteket, spillesteder og biografer.
Festivalen er tværæstetisk, men med et tydeligt litterært udgangspunkt. Forfatterforedrag, oplæsninger og samtaler udgør kernen i programmet. Samtidig inddrages film, musik, VR og brætspil som indgange til litterære universer. Mange møder i dag horrorgenren gennem film eller spil. Ved at tage udgangspunkt i disse medier forsøger biblioteket at åbne døren til litteraturen.
I 2026 havde festivalen temaet teknologisk horror. Her blev litterære fortællinger om kunstig intelligens, robotter, overvågning og genetisk manipulation sat i dialog med nutidens teknologiske udvikling. Når klassiske og nyere værker perspektiveres til aktuelle samfundsdebatter, bliver litteraturen ikke kun underholdning, men også en ramme for refleksion over samtidens dilemmaer.
At forny biblioteket uden at miste kernen
Når biblioteker udvikler nye formater, opstår ofte et centralt spørgsmål: Hvor langt kan man bevæge sig væk fra den klassiske bogsamling uden at miste institutionens kerne?
Den amerikanske økonom og forsker i virksomhedsstrategi fra Harvard University, Chris Zook, beskriver dette dilemma gennem begrebet founder’s mentality: Organisationer må løbende forny sig, men samtidig fastholde deres kernekompetencer.
Skrækfest afspejler denne balance ved at udvikle biblioteket som fællesskabende kulturhus uden at give slip på dets litterære kerne. Derfor tager en stor del af festivalens arrangementer fortsat udgangspunkt i litterære værker og forfatterskaber.
I en digital tidsalder, hvor meget kulturforbrug foregår via streamingtjenester og onlineplatforme, kan netop den fysiske ram-me omkring litteraturen samtidig blive et særligt aktiv for biblioteket.
Læselyst i opmærksomhedsøkonomien
Et centralt argument for festivalen handler om læsningens vilkår i en tid præget af digital distraktion. Allerede i 1990’erne lancerede den amerikanske forsker inden for digital økonomi Michael H. Goldhaber begrebet opmærksomhedsøkonomi. Pointen er, at brugernes opmærksomhed i internettets tidsalder er blevet en knap ressource.
I takt med den voksende informationsmængde konkurrerer medier, platforme og virksomheder konstant om vores opmærksomhed. Distraktion er derfor ikke længere blot et individuelt problem, men en strukturel del af det digitale økosystem.
Denne udvikling gør det endnu vigtigere at skabe rum for fordybelse. Ifølge Maryanne Wolf, internationalt anerkendt professor i læsning og neurokognition ved UCLA, kan dyb læsning – deep reading – styrke både koncentration, refleksion og empati.
Flere initiativer forsøger derfor at omsætte idéen om dyb læsning til konkrete aktiviteter for børn og unge.
Med udgangspunkt i horrorlitteraturen forsøger Skrækfest bl.a. at invitere især unge brugere ind i denne form for fordybelse. Festivalen arrangerer skriveworkshops for skoleklasser samt kreative aktiviteter for børn og unge, hvor deltagerne arbejder med deres egne gyserfortællinger.
Horror som ramme for samfundsdebatter
Skrækfest er dog ikke kun en litterær festival, men også et forum for samtaler om samtidens udfordringer. I temaet teknologisk horror indgik blandt andet foredrag om unges digitale liv og brug af kommunikationsplatforme. Her bidrog forskeren Lykke Møller Kristensen med perspektiver på børns og unges digitale fællesskaber.
Når horrorens dystopiske fortællinger kobles til aktuelle teknologiske problemstillinger, opstår der en ramme for debat om alt fra kunstig intelligens til sociale medier. Genrens klassiske spørgsmål – hvad sker der, når teknologi eller videnskab løber løbsk – viser sig ofte at være overraskende aktuelle. Samtidig understøttes temaet for Skrækfest på eReolen med litteraturlister, hvilket viser, hvordan fysiske arrangementer og digital formidling kan understøtte hinanden.
Biblioteket som fælles rum for refleksion
I en digital tidsalder, hvor læsning konkurrerer med streaming, sociale medier og kunstig intelligens, bliver spørgsmålet om nye veje ind i litteraturen stadig mere centralt. Netop behovet for nye indgange til læsning er også noget, der optager kulturpolitisk i kommunen.
“Læselyst opstår ikke kun i stilhed mellem reolerne. Den opstår også i fællesskaber og gennem stærke kulturoplevelser. Når biblioteker tør eksperimentere med nye formater som Skrækfest, kan det åbne litteraturen for helt nye målgrupper,” siger Lars Christian Lilleholt, rådmand for By og Kultur i Odense, og fortsætter: “Det handler i sidste ende om at sikre, at litteraturen fortsat spiller en levende rolle i vores fælles kultur.”
Netop denne tanke ligger også bag festivalens udvikling siden 2018. Når litteraturen sættes i centrum for fælles oplevelser – gennem foredrag, film eller kreative workshops – kan biblioteket skabe både læselyst og refleksion. Skrækfest er et forsøg på netop dette: strategisk at nå nye målgrupper og styrke lysten til litterær fordybelse uden at give køb på bibliotekets kerneopgave.
Kan horror så være en vej til læselyst?
Hvis gyset kan få nye læsere til at åbne en bog og engagere sig i litteraturens spørgsmål om teknologi, etik og menneskelighed, er svaret måske ja. I en tid præget af informationsstrømme, kunstig intelligens og konstant digital distraktion kan bibliotekets fælles rum for fordybelse vise sig at være vigtigere end nogensinde.
NIELS MARK
Konsulent for musik & tværgående arrangementsvirksomhed, festivalleder af Skrækfest. Odense Bibliotekerne
