Realistiske fremtider i fremtidsværksteder
Fremtiden fremstilles ofte i litteraturen som enten utopisk eller dystopisk – enten perfekt eller katastrofal. Disse ekstreme forestillinger kan være tankevækkende, men de efterlader sjældent plads til de mere nuancerede og realistiske fremtider, vi faktisk kan arbejde hen imod. Hvad nu hvis vi kunne forestille os fremtider, der er realistiske og gradvist kan forbedres? Her kommer begrebet protopi ind i billedet. 25 biblioteker har testet denne tænkning i løbet af 2025 som led i Tænketanken Fremtidens Bibliotekers projekt SAMMEN OM FREMTIDEN.
Hvad er en protopi?
Begrebet protopi kombinerer prototype og topi (sted). Protopi er en fremtidsvision, der er et alternativ til utopien og dystopien. Protopien inviterer til at prøve ting af og arbejde med fremtider fra et neutralt sted. I stedet for at drømme om det perfekte eller frygte det værste, handler protopier om gradvise forbedringer. Begrebet giver os et mere realistisk og handlingsorienteret perspektiv på fremtiden, hvor vi arbejder på hele tiden at gøre fremtiden lidt bedre end i dag.
Nicklas Larsen, der er direktør for impact hos Instituttet for Fremtidsforskning, formulerer det således:
“Protopien bryder med den begrænsende tænkning i utopier og dystopier, der fastholder os i forestillinger om ideelle eller katastrofale slutninger. I stedet peger protopien på, at fremtiden formes gradvist som en kontinuerlig bevægelse, ikke en endelig tilstand.”
Fremtiden formes i fællesskab
I projektet SAMMEN OM FREMTIDEN, udviklet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Instituttet for Fremtidsforskning, har protopier været en del af værktøjskassen. I projektet er der afholdt fremtidsværksteder, hvor unge og voksne 60+ i generationsmøder har arbejdet med at formulere forskellige fremtider med udgangspunkt i protopier som begreb. Her har de formet bud på realistiske fremtider med afsæt i nutidens udfordringer og muligheder, som har givet deltagerne håb til handling.
Nicklas Larsen forklarer: “Metoden for fremtidsværkstederne i SAMMEN OM FREMTIDEN bygger på UNESCO’s Futures Literacy Labs udviklet af Riel Miller, som har til formål at styrke evnen til at forestille sig og arbejde med fremtider på nye måder. Vi har taget metoden og oversat den til en bibliotekskontekst, gjort den praksisnær og relevant for de mennesker og lokalsamfund, bibliotekerne er en del af. Vi har fokuseret på at skabe et trygt og åbent rum, hvor deltagere sammen kan udforske, hvilke fremtider, der giver mening lokalt og hvordan biblioteker kan være med til at realisere dem.”
Forestillingsevnen er en egenskab på linje med at kunne læse og skrive, og vi bruger den, når vi skal forestille os fremtider. Fremtidsværkstedet er en metode til at styrke forestillingsevnen og er en social proces, hvor vi er sammen om at træne evnen. Deltagerne i projektet har i fremtidsværkstedet gennemgået en række faser, hvor de først skal udforske dominerende billeder på fremtiden og herfra arbejde med nye perspektiver på forskellige fremtider. Mange oplever det som svært at forestille sig fremtiden, og derfor er der behov for at styrke vores kollektive fremtidskompetencer. Nicklas Larsen uddyber:
”Metoden er emergerende i den forstand, at den søger at fremdrive ny indsigt og åbne tænkningen, så man kan finde ny mening i den nutid, der omgiver os og inspireres til handling.”
Når fremtiden åbner sig for deltagerne
Ifølge Nicklas Larsen, der har arbejdet tæt med metoden og dens indvirkning på deltagerne, viser erfaringerne, at fremtidsarbejde har en tydelig effekt på deltagernes perspektiver. ”Det gør noget ved folks udsyn”, siger Nicklas Larsen, fordi deltagerne begynder at se fremtiden som noget, der er til forhandling, og noget man selv kan påvirke.
Projektet SAMMEN OM FREMTIDEN har arbejdet med en fremtidsvision for et grønnere Danmark i 2050, og derfor har deltagerne efter fremtidsværkstederne planlagt og udført klimahandlinger. Når vi i fremtidsværksstederne rejser ud i fremtiden og formulere den fremtid, vi drømmer om, kan vi se, hvordan vi skal handle anderledes allerede i dag for at nærme os den vision. Derfor har klimahandlingerne været en vigtig del af projektet, fordi deltagerne selv har valgt og gennemført handlinger, der kobler deres refleksioner fra fremtidsværkstederne til konkret forandring.
Nicklas Larsen understreger, hvordan kreativitet kan styrke handlekraft, og at mange deltagere gennem kreative og refleksive processer oplever, at de får større ejerskab over deres tænkning omkring mulige fremtider.
Grupperne har grebet klimahandlingen forskelligt an. Nogle har mødtes flere gange og arbejdet med mere ambitiøse idéer, mens andre har gennemført en enkelt mikrohandling. Erfaringerne viser, at det ikke behøver være store visioner, der skaber forandring. Som Nicklas Larsen udtrykker det: “Muligheder tæt på er godt nok.” Det er en vigtig erkendelse, der understreger værdien af lokale og konkrete idéer.
Protopier som værktøj til at navigere i usikkerhed
Protopier er særligt relevante i en tid præget af kompleksitet og usikkerhed. I stedet for at pege på én løsning eller et endeligt mål, tilbyder protopier en retning, der kan justeres og udvikles over tid. Her arbejdes der med scenarier, som giver mulighed for at undersøge forskellige fremtidsmuligheder og skabe refleksion.
Det kan være stærkt og magtfuldt at have et billede at stile imod. Et fælles billede kan skabe retning og engagement, og være med til at gøre fremtiden mere håndgribelig og handlebar. Når vi forestiller os fremtiden som noget, vi skaber, og ikke blot noget der sker, styrker det både ejerskab, håb og handlekraft.
Vil du lave et fremtidsværksted på dit bibliotek?
Er du blevet inspireret til at afholde dit eget fremtidsværksted, så læs mere på Tænketanken Fremtidens Bibliotekers hjemmeside, https://www.fremtidensbiblioteker.dk/aktiviteter/sammen-om-fremtiden, hvor du kan finde en manual og yderligere inspiration.
God arbejdslyst!
Karoline Ingemann Jensen
Projektkoordinator i Tænketanken Fremtidens Biblioteker
