Til enhver tid tales meget om ungdommen, heldigvis. Det skal vi også gøre, men ikke bare dén med at “alting var bedre i gamle dage” og “hvad skal det blive til med den ungdom, den må til tage sig sammen”.
Vi lever i den mest komplekse tidsalder nogensinde, udviklingens hastighed er på alle måder gået op, op, op. De unge, som går i skole i dag, skal for halvdelens vedkommende have job, som endnu ikke eksisterer. Samtidig ser vi et stigende antal unge, som mistrives.
Teknologiens udvikling går afsindigt stærkt og med den måderne at producere, arbejde og leve på. Det sætter sine spor i relationer mellem mennesker, i de valg vi træffer, og i måden vi lever vores liv på i en stadig mere digitaliseret hverdag. Dét gælder alle mennesker. For ungdommen er det dog fuldstændigt definerende for, hvem de er eller ikke er. De unge er alle nybegyndere i livet og skal lære at stå på egne ben og træffe et utal af vigtige valg om uddannelse, partner og hvordan de vil bo og leve.
Valgmulighederne er uendelige, risikoen for at vælge forkert opleves som enorm. Det samme er utilfredsheden med en selv, hvis man gør det. Oven i det er børne- og ungdomslivet præget af perfekthedskultur og konstante SoMe-sammenligninger, hvilket Trivselskommissionen i øjeblikket er optaget af. De unge skal tilgive sig selv mere, ikke føle skyld og skam, men tåle bare at være menneske med alle de fejl og mangler, dét indebærer.
Hvordan hjælper vi dem med at tackle det uden at være bedrevidende eller løfte pegefingeren. Valget er deres ikke vores, så hvordan hjælper vi dem med de mange svære valg.
Men biblioteket tilbyder også mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget. Som KL pointerer i sit oplæg til lokal debat, KL’s kulturpolitiske synspunkter, fra foråret, så har deltagelse i kulturlivet stor betydning og understøtter børn og unges trivsel.
Biblioteket tilbyder faktisk en del af svarene både til forældre og til de unge selv. Ved at læse kan man træde ind i andre karakterer, prøve at være en anden for en stund. At se verden med andres perspektiv gør, at man vokser som menneske. Empati er en af de fineste egenskaber et menneske kan besidde.
Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her? Hvor kommer jeg fra? De unge er generelt dygtige og kompetente, men deres verden er fyldt med ubesvarede HV-ord og biblioteket skal hjælpe med svarene. Det er for alle mennesker afsindigt vigtigt at kunne ‘forklare sig selv’, uanset hvilken rolle etnicitet, køn og arv mv. så spiller.
Hvis vi kan forklare os selv, er vi mindre rodløse og kan bedre finde hoved og hale i en kompleks tilværelse. Vores livsduelighed øges ved at bruge bibliotekets adgang til empati, forklaring og perspektiv.
Her skal vi i kommunerne aktivt byde ind i tillæg til arbejdet for gode rammer i fritidslivet og foreninger. Vi skal aktivt medtænke og samarbejde med bibliotekerne om deres unikke muligheder for at spille ind i unges liv og i den lokale ungdomskultur.
Valgåret og KV25 er på trapperne. Lad os tage en debat om, hvor skoen trykker med de unge, og hvor de kan finde nogle af svarene på de store spørgsmål.