Nyt projekt får borgere til at forestille sig en bæredygtig fremtid.
I løbet af 2025 går det løs på 27 af landets biblioteker, når der skal holdes lokale fremtidsværksteder for borgere i hele landet. Her samles grupper af unge og voksne 60+ i generations-møder på folkebibliotekerne for at tale sammen om, hvordan en bæredygtig fremtid kan se ud for deres lokalområde.
Fremtidsværkstederne er inspireret af UNESCOs Futures Literacy metode og afholdes frem til efteråret som del af projektet SAMMEN OM FREMTIDEN, der er udviklet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Jeg tog med til et fremtidsværksted i Ballerup for at finde ud af, hvordan de har taget metoden til sig.
Da klokken runder 17 tirsdag aften, samles lokale unge og voksne 60+ fra Ballerup i Postsorteringen og træder ind til et industrielt udseende rum med røde murstensvægge og store vinduer, der kigger ud til busholdepladserne. I dag er vi til fremtidsværksted, som holdes i den største arrangementhal i Ballerups forsamlingshus Posthuset.
Bordene er anrettet med snacks, flerfarvede post-its og kuglepenne, der er klar til at fange borgernes gode idéer. Sammen skal vi tale om, hvordan det egentligt er, vi forstår fremtiden. Efter alle har taget plads i de røde plastikstole, får vi en hurtig introduktion til programmet, og så er det op at stå igen. Vi starter nemlig med en polariseringsøvelse.
Mens deltagerne rejser sig op, forklarer arrangørerne Pil Holdal og Katrine Nielsen fra Ballerup Bibliotek, hvad øvelsen går ud på. Med to hvide streger tegnes akserne på et koordinatsystem, der skal vise, hvad vi tænker om Ballerups fremtid. Med udgangspunkt i det måske ikke så fjerne år 2050, skal vi først fordele os, alt efter om vi tror på, at klimasituationen i Ballerup vil blive bedre eller værre. Det bliver lidt af en blandet godtepose med deltagere, der er helt sikre på, at det kun kan gå fremad, når vi fokuserer så meget på klimaet. Andre er mere skeptiske. Her er bekymringen især, at vi allerede har gjort nok skade til, at klimaforandringerne kun vil blive større.
Men da vi hopper til anden akse og fordeler os efter, om vi selv kan gøre en forskel, sker der noget spændende. Alle deltagere står sammen på højre side af aksen i tydeligt signal om, at selvfølgelig kan vi det. Uanset klimasituationen i Ballerup 2050 er deltagerne sikre på, at globale og politiske tiltag samt de små vaner for mere bæredygtighed og mindre ressourcespild kan gøre en del.
Da jeg senere spørger Katrine, hvorfor hun tror, billedet var så enstemmigt, forklarer hun, at workshopsne har gjort en del. Forinden har borgerne allerede været forbi Posthuset to gange for informationsworkshops om, hvad klimakrisens største udfordringer og syndere er, samt hvorfor det er så svært at ændre vaner. Derfor er de ekstra godt klædt på til at deltage i fremtidsværkstedet i dag, da de allerede er sporet ind på, hvor problemerne ligger og selv har mærket, at deres gåpåmod kan skabe en forskel. Uden den ekstra viden, fortæller Katrine, risikerer man at deltagerne ikke ved, hvad de rent faktisk kan gøre for at hjælpe klimaet.
Informationsworkshopsne er ikke en del af selve projektet, men er et ekstra tiltag i Ballerup. Her har man valgt at sætte fremtidsværkstedet ind i en ramme, som giver borgerne endnu mere viden og værktøjer til fremtidsrettet af være mere bæredygtige. Katrine fortæller, at idéen stammer fra deres egne erfaringer fra et prøvefremtidsværksted med deres kolleger. Her fik de en fornemmelse for metoden, før de selv skulle ud at facilitere den for borgerne.
”Det var fedt, men det gik også hurtigt. Vi var igennem så mange ting på så kort tid, at bagefter var vi virkelig trætte – altså det blev lidt for meget af det gode.”
Løsningen blev derfor at dele fremtidsværkstedets faser op til enkelte gange, som blev til forløbet Ballerups Grønne Handlefællesskaber, der kører hver tirsdag i fem uger fra marts til april. Ved at mødes flere gange er der større plads til fordybelse og diskussion ved hvert trin. Værkstedet kommer også til at fylde mere, når borgerne ikke kun arbejder med klima til ét særskilt arrangement, men tænker på det løbende gennem fem uger. Det har også betydet, at deltagerne har lært hinanden langt bedre at kende gennem flere aftener med bæredygtighedsdiskussioner og klimavenlig fællesspisning.
Borgernes fremtid er tættere på naturen
Tilbage til fremtidsværkstedet taler vi om de gængse fremtidsforståelser – om hvordan fremtiden vil være fyldt med store teknologiske udviklinger som flyvende biler og kolonisering af andre planeter. Det er fortællinger, som er genkendelige for mange af os, selvom det er svært at sætte ord på, præcist hvor disse fortællinger kommer fra. Gennem værkstedet skal vi blive klogere på de fremtidsforestillinger, vi bliver præsenteret for, og lære ikke at tage dem for gode varer. For hvis vi ikke er kritiske overfor de fremtidsbilleder, vi møder, så kan vi ikke udfordre dem og tænke udover dem.
”Vi taler om fremtiden som en vej, vi ikke kan bryde, men det kan vi godt. Og det er derfor, vi har de her værksteder,” forklarer Katrine under et oplæg om, hvordan fremtidsbilleder også kan være noget, vi udsættes for, når de præsenteres som sandheder. Derfor er det vigtigt at arbejde systematisk med og analysere på eksisterende fremtidsbilleder, da det viser borgerne, at fremtiden ikke er så fastlagt, som vi tror. Første skridt er at nedbryde idéen om fremtiden som en fast størrelse og i stedet være åbne for, at vi kan forestille os utallige forskellige fremtider.
Den tanke bliver hængende, når deltagerne selv skal på banen med deres egne fremtidsforestillinger. Med smil på læberne fortæller arrangørerne, at de håber, vi er friske på noget nyt, før vi går i gang med en guidet reflektionsøvelse, hvor vi alle skal forestille os, hvordan et Ballerup i 2050 kan se ud. Mens vi sidder med lukkede øjne, kommer jeg til at undre mig over, hvordan togstationen, hvor jeg ankom til Ballerup, vil se ud i fremtiden. Jeg forestiller mig, at man måske kunne sætte nogle flere blomsterkasser op og generelt have flere grønne områder, hvilket virker ret bæredygtigt.
Det er i tråd med, hvordan jeg selv havde forestillet mig, det ville være at sidde med til fremtidsværkstedet i dag. Jeg forventede at høre de samme argumenter, man kender i forvejen, som at vi skal skære ned på hvor meget kød, vi spiser, og gerne tage bilen lidt sjældnere. Men da vi efterfølgende tager en fælles gennemgang af, hvordan deltagernes Ballerup 2050 ser ud, får jeg mig lidt af en overraskelse. Her tegner der sig hurtigt et billede af, at hvis vi gerne vil være mere bæredygtige, så skal vi starte med at kigge indad.
Deltagerne vil gerne hvile mere i sig selv og være bedre til at lytte. De forestiller sig en fremtid, hvor vi har sænket farten og bruger mindre tid på arbejde, så der er god mulighed for at være mere sammen med hinanden. Hvor vi udviser tillid, medfølelse og forståelse både for folkene omkring os, men også for naturen og andre arter. Her bliver fremtiden også større, end de handlinger man kan udføre; først og fremmest skal fremtiden være noget, man har lyst til at leve i.
Det mærkes gennemgående i diskussionen, hvor deltagernes forestillinger og idéer sjældent præsenteres ordret som klimaforbedrende løsninger, men i stedet ses ud fra, hvad deltagerne finder rart. Undervejs fortæller en 60+-deltager om et lokalt initiativ i hendes boligområde, hvor man har lavet mere vild natur, som nu er travlt besøgt af bier. Tiltaget har formentlig mange klimarelaterede salgspunkter, som øget biodiversitet for planterne og flere blomster til pollensprederne, men for deltageren er det langt vigtigste punkt, hvor rart det er at gå forbi hver dag. Deltageren fortæller, hvor meget hun nyder både synet af blomsterne og bierne samt den tættere relation det giver, når naturen flytter ind ved siden af.
I stedet for at tale om de konkrete adfærdsændringer, jeg havde taget for givet ville dukke op, sporer Ballerups borgere dermed samtalen i retningen mod vigtigheden af, hvilken indstilling det er, der går forud for lysten til at være bæredygtig. Og hvordan vi kan skabe fremtider, hvor der er tid, fællesskab og handlekraft til, at man har lyst til at gøre en forskel.
Idéerne overleveres til lokalpolitikere
Efter fremtidsværkstedet er deltagerne godt til mode, og jeg spotter i hvert fald en af de unge deltagere, der må op forbi arrangørerne for at rose dem for arrangementet.
“Jeg var superbegejstret for at være med,” siger deltageren. ”Det var meget inspirerende – og nu mener jeg, at alle burde få muligheden for at forestille sig deres egen fremtid på den her måde.”
Mens jeg siger pænt farvel og tak til arrangørerne, så fortsætter Ballerups Grønne Handlefællesskab over de næste to uger. Her skal deltagerne først komme op med konkrete klimahandlinger, de selv kan udføre for at forbedre bæredygtigheden i Ballerup. Og i uge 17, mens der nationalt sættes fokus på bæredygtighed ud fra FN’s verdensmål, vil idéerne blive præ-senteret for Ballerups Verdensmålsudvalg bestående af repræsentanter fra kommunalbestyrelsen og lokale virksomheder.
Læs mere om projektet på www.fremtidensbiblioteker.dk/sammen-om-fremtiden
