Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner. Svarene både bekræftede, overraskede og kaldte på konkret handling.
Læsekrise, læselyst, læsekultur: Læsning debatteres flittigt i Danmark godt hjulpet på vej af omfattende nationale undersøgelser og rapporter, der de seneste par år har arbejdet på en opkvalificering af måden, vi taler og arbejder med læsning på – på tværs af sektorer og på tværs af ministerier. Men spørgsmålet om, hvordan man konkret griber til handling lokalt, træder ikke ligeså tydeligt frem i medierne. For hvordan kobler man nationale indsigter med lokal demografi? Hvad der virker i Silkeborg, virker ikke nødvendigvis i Aabenraa – så hvordan sikrer vi os, at vi ikke rammer forbi målskiven, når vi sætter nye tiltag og ideer i søen?
I Roskilde Kommune er en stærk læsekultur en vigtig politisk prioritet med et særligt fokus på de borgere, der ikke har bogen og læsningen som en fast del af deres liv. For at løfte den ambition gennemførte Roskilde Bibliotekerne i sommer sammen med Seismonaut en repræsentativ undersøgelse af læse-vaner og læsekultur lokalt. Udover at undersøgelsen har givet os viden om borgernes læsevaner, læsebarrierer og læsemotivation, styrker den også vores muligheder for at få flere til at opleve læsning, som noget der kan have betydning i deres liv.
Fire centrale resultater fra undersøgelsen påkalder sig særlig opmærksomhed:
- 20% af borgerne er sjældne læsere
Der er flere sjældne læsere blandt mænd end blandt kvinder – og flere blandt yngre borgere end blandt ældre - 26% af de unge forbinder læsning med negative værdiord
Mere end hver fjerde ung har valgt negative værdiord til at beskrive sit forhold til læsning - 68% under 30 år er åbne for at læse mere, end de gør
En stor andel af de unge under 30 år mener, at stærkere sociale fællesskaber omkring læsning, mere inspiration eller lettere adgang til god litteratur vil få dem til at læse mere, end de gør - De største barrierer for læsning er mangel på tid og koncentration
Hver anden borger angiver, at manglende tid er en af de primære hindringer for at læse eller lytte mere. Derudover oplever hver femte, at det er svært at koncentrere sig, hvilket også begrænser deres læsning.
Målrettede indsatser på baggrund af nuanceret viden og data
Hvad vidste vi, før vi gik i gang?
At læsning træner vores koncentration og fordybelsesevne, giver indblik i eget og andres liv samt styrker evnen til kritisk tænkning. Læsning stimulerer også børns sproglige udvikling og har afgørende betydning for, hvor godt de klarer sig både socialt og i skolen.
Hvad vidste vi ikke?
Hvad er det helt præcis, der kan få forskellige grupper til at læse eller læse mere?
Den viden er nu opnået med undersøgelsen, der giver et indblik i, hvordan og hvorfor borgerne læser, hvilke faktorer, der kan få dem til at læse mere, og hvordan læsning indgår i deres hverdag. Derudover belyses forskelle i læsevaner på tværs af køn, alder, uddannelse og familieliv. Data hjælper os til at forstå borgernes motivationer for at læse og ikke mindst deres barrierer for ikke at læse. Der efterspørges bl.a. mere tid, mere fællesskab og bedre og mere inspiration.
Den nye viden skal nu bruges til yderligere at kvalificere det, vi allerede gør i forvejen, samt når der skal udvikles nye tiltag målrettet de enkelte gruppers læsemotivation og læsebarrierer. Undersøgelsen viser bl.a., at det i højere grad er de ældre borgere frem for de yngre, der finder inspiration gennem deres netværk. Den viser også, at hver fjerde ung forbinder negative værdiord med læsning, og ikke mindst at 68% af de unge er åbne for at læse mere, end de gør. Vi skal arbejde strategisk med stærkere sociale fællesskaber omkring læsning – fællesskaber, der forhåbentlig også kan være med til at sikre lettere adgang til god, spændende, sjov, fantastisk og inspirerende litteratur – uanset alder og forudsætninger.
Vi kan ikke forvente, at borgerne automatisk kommer til os for dette. Der skal fortsat bygges bro til de steder, hvor de allerede er. Det er her, der skabes de nye stier, der forbinder og knytter lokalsamfundet tættere til biblioteket.
Heldigvis har glæden ved litteratur og læsning mange ansigter. I maj indviede vi vores nye bogbus, der som noget nyt også laver pop-ups i samarbejde med foreninger, institutioner og andre, der måtte være interesserede. Her har bussen allerede været på besøg i det boligsociale område Æblehaven/Rønnebærparken, ligesom den i oktober rullede op ved HTX i Roskilde pakket med relevant litteratur til de unge htx’ere.
I direkte forlængelse af læsevaneundersøgelsen har vi nu også kickstartet et forløb i samarbejde med FGU under temaet “Fællesskaber”, hvor eleverne gennem guidede fælleslæsninger på Boserupsgård Naturcenter får åbnet deres øjne for, at de faktisk er en del af flere fællesskaber, end de måske selv er klar over.
Idéer er der masser af, men med læsevaneundersøgelsen under armen har vi nu også konkrete pejlemærker i forhold til, hvor og hvordan vi bedst rammer borgerne i Roskilde Kommune lige i læsehjertet.
Christian Lauersen
Biblioteks- og Borgerservicechef, Roskilde Kommune
Isabella Gothen
Specialkonsulent, Roskilde Bibliotekerne
FAKTA
Undersøgelsen er baseret på en survey, som er udsendt til borgere i Roskilde Kommune. Spørgeskemaet blev distribueret gennem to kanaler: Et online panel og via e-Boks. I alt har 691 respondenter svaret på spørgeskemaet. Det er Seismonaut, der har foretaget analyserne. For at sikre repræsentativitet er data vægtet efter køn og alder inden for fem alderskategorier. Desuden er der foretaget en vægtning, så data afspejler den geografiske fordeling mellem Roskilde by og kommunens mindre byer.
