– og det skyldes ikke mindst de bydækkende bogudstillinger.
Da de bydækkende bogudstillinger i København så dagens lys i 2022, var de ikke ganske ukontroversielle. Et af kritikpunkterne var, at bogudstillingerne udgjorde en Bilka-ficering af bibliotekernes litteraturtilbud. “Selvfølgelig kan man låne mange bøger ud, hvis man bare tager de kulørte kioskbaskere, og lægger dem i stakke på borde, men man forfordeler kvalitetslitteraturen,” gik en del indvendinger på. Den kritik er dog forfejlet og en misforståelse af konceptet, siger Vibeke Thorsteinsson, afdelingsleder for Biblioteksmaterialer og -indretning i Københavns kommunes kultur- og fritidsforvaltning. “Faktisk er udlånet gået frem både i alt og for den smallere litteratur, og det har været en del af planen hele tiden.”
”Det sædvanlige biblioteksrum er langt mere mystificerende for ikke-brugere, end vi tror. Der er masser af indforståede koder. Hvor står hvilke bøger, og hvordan er de ordnet? Bogudstillingerne afkoder litteraturudbuddet for de sjældne brugere og førstegangsbesøgende og virker umiddelbart inkluderende. Det er åbenlyst for alle, hvad der foregår, og det hele er umiddelbart tilgængeligt,” siger Vibeke Thorsteinsson.
”Og hvis man ikke forstår, hvad de enkelte bogudstillinger går ud på ud fra skiltningen, afkoder selv de litterært uøvede hurtigt kategorien ud fra de tilgængelige bøger,” supplerer materialespecialist Mikki El-Toukhy.
Det øgede udlån af de mere smalle titler forbinder man i København med et formidlingsgreb, de kalder for “bogens selskab”. Nogle bøger har mere wow-effekt end andre. De på- kalder sig borgernes opmærksomhed, når de ligger på en udstilling – typisk pga. kendt forfatternavn eller nyhedsværdi. Ved siden af lægger man så den smallere og mindre kendte litteratur, der har trange kår oppe på hylderne. Så kommer der mere træk på digtsamlingerne, den danske debutant, den svære roman, fordi de låner lidt af spotlyset. Fordi de kommer i populært selskab.
”Vi kan jo se, at de digtsamlinger, vi før købte fem af, fordi der ikke var efterspørgsel, køber vi nu 20-25 af. Det virker!”, fortæller Vibeke Thorsteinsson. De centrale indkøbsteams bruger en del intellektuel og statistisk kraft på at sammensætte bogudstillingerne bredt på flere forskellige parametre for at optimere bogens selskabs-effekt. Både forskellige forlag, forskel- lige forfattertyper og forskellige sværhedsgrader skal repræsenteres på den samme udstilling, og dét monitoreres løbende. Bibliotekets datafolk indhenter også bl.a. information om titler, der har stået længe på samme bogudstilling, så indkøberne løbende kan overvåge, hvad der fungerer på tværs af byen og holde tilbuddet opdateret.
Effekten af bogudstillingerne har været ret dramatisk. Data-folkene i biblioteket regnede i 2023 for første gang på, om der kunne sættes konkrete tal på merudlånet. Det kunne der. For de to største bogudstillinger, der er på alle Københavns 20 biblioteker – hhv. ”Bestsellere & anmelderdarlings” og ”Nye mordsager og nervepirrende thrillers” – lånte bogudstillingerne hhv. 22 og 8 gange bedre ud end de tilsvarende hylder.
Hvor mange bøger skal være tilgængelige for statistisk set at opnå ét lån på én dag? For bestsellerne 270 på reolen, men kun 12 på udstilling. Sammenligningen mellem bogudstillinger og hylder er ikke perfekt af forskellige årsager, men effekten er til gengæld voldsom nok til at overkomme metodemæssige betænkeligheder.
Der er flere afledte effekter – ikke mindst incitamentet til at besøge biblioteket. De bøger, der købes til bogudstillingerne, købes også til hylderne, hvor de kan reserveres, men udstillingsversionerne kan ikke reserveres. Her må man ind og hente dem. På den måde er der både til de hyppige og ikke så hyppige brugere. ”Spring køen over, siger vi til folk. Det tilskynder folk til at komme ind og græsse, og indholdet af bogudstillingerne ændrer sig jo løbende,” fortæller Mikki El-Toukhy. Megen biblioteksbrug kan ordnes helt eller mestendels hjemmefra – al digital læsning, reserveringer, fjernlån osv. – men bogudstillingerne giver altså en fordel, hvis man kommer ind på biblioteket.
Efter Københavns Biblioteker skiftede til et værtskoncept for de bemandede åbningstider, har bogudstillingerne vist sig som en værdifuld ressource også for værterne. ”Det er et rigtigt godt sted at starte med borgerne og særligt de nye eller tøven-de borgere. En bogudstilling er umiddelbart forståelig, og titlerne ligger generøst i mindre stakke, så man kan bare tage. Det er et godt sted at introducere biblioteket,” siger Vibeke Thorsteinsson.
Udbuddet på bogudstillingerne skifter, som bøgerne bliver lånt ud, og der bliver flyttet rundt på titlerne på tværs af byen, ligesom der er indkøb til bogudstillingerne hver anden uge, så for borgerne er der hele tiden nye titler at forholde sig til. Værter med store litterære ambitioner på borgernes vegne kan desuden udse sig de smallere titler på bogudstillingerne som formidlingsudfordring.
Nu, hvor effekten af bogudstillingerne er etableret, nørder data-folket dybt i sammensætningen af de eksisterende kategorier og nye kategorier. ”Vi lærte af genreprojektet (se Danmarks Biblioteker nr. 2/2026, s. 26-27), at for nogle kategorier er brugerne lige så glade for bøger på originalsproget som de danske oversættelser”, fortæller Vibeke Thorsteinsson. Før var vi varsom-me med at blande sprogene, men det kan vi sagtens for nogle bogudstillinger. For andre kan vi blande skøn- og faglitteratur. Den distinktion er nok også mere meningsfuld for biblioteksfolk end for borgerne,” forklarer Vibeke Thorsteinsson.
Indkøbet og datafolkene holder øje med trends i den udgivne litteratur og prøver at spotte dem så tidligt som muligt. ”F.eks. kom der for nylig en bølge med asiatisk litteratur. Den skal kø-bes ind til hylderne, formidles på web og i nyhedsbreve osv., men den skal også indarbejdes i en eller flere af bogudstillingerne, og så måler vi på, om vi ramte rigtigt og lærer til næste gang,” afslutter Mikki El-Toukhy.
