Biblioteker – en drivkraft for forandring, hedder IFLA præsidentens tema. – Forandring stimuleres af bibliotekerne i deres egenskab af at være inspirerende og overraskende og som steder for empowerment, fastslog Ingrid Parent, præsident for den internationale biblioteksorganisation og canadisk universitetsbiblioteksdirektør, med syvtommersøm ved åbningen af IFLA 2012 verdens største internationale bibliotekskongres.
Præsidenten var glad for at kunne holde kongressen i Helsinki og roste Finland og landets regering for dets biblioteker og viljen til at indtænke bibliotekerne som en vigtig del af det moderne samfund. Parent fremhævede den finske regerings politiske strategi, der specifikt beskriver bibliotekerne som en vigtig hjørnesten i landets demokrati. ”Når vi politisk styrker bibliotekerne, handler det”, sagde hun bl.a. “om inklusion – biblioteket er for alle, transformation – både for den enkelte, for forskningen og for samfundet, innovation – mobilisering af det kulturelle, kreative og nye veje samt konvergens – ressourcer og initiativer, der forenes på tværs af information og viden”.
Helsinki’s borgmester, Jussi Pajunen, talte om byens store og populære offentlige bibliotekssystem og om det nye hovedbibliotek, man håber at kunne åbne i 2017, når nationen fylder 100 år. Han og Helsinki’s biblioteksdirektør og formand for den finske IFLA-værtskomité, Maija Berndtson, stod for den officielle velkomst til landet, og dermed var fem dages kongres skudt i gang. IFLA slog alle rekorder og samlede i år, oplyste værterne, 4.000 deltagere fra omkring 120 lande, heraf 1.000 fra Finland.
Om kulturmord og bibliotekets rolle
Med et dristigt valg af hovedtaler ved åbningen af IFLA 2012, lykkedes det den finske værtskomité bag årets internationale biblioteks- og informationskongres i august i Helsinki selv at leve op til konferencens hovedtema: Libraries now – Inspiring, surprising and empowering. Professor ved Helsinki Universitet og retsmedicinsk tandlæge, Helena Ranta, leverede et oplæg, som ikke bare var rystende, men også tankevækkende for de flere tusinde biblioteksfolk, politikere og informationseksperter, der deltog i konferencen.
Vi var mange i salen, der inden åbningstalen havde funderet over, hvilke linjer Ranta mon kunne trække til årets største internationale møde for aktuel biblioteksudvikling. Efter talen kunne ingen være i tvivl. Biblioteker er på utallige måder – men først og fremmest som åbne steder for viden og kulturarv, som steder uden etniske eller andre barrierer og som steder for (gen)opbygning af den enkeltes indsigt – samfundets modvægt til de etniske massakrer og kulturangreb, som Helena Ranta i sit arbejde bidrager til at skabe klarhed omkring og har gjort siden Kosovo og balkankrigene.
Hun mindede om, at også i dag begås sådanne overgreb, og at også målrettet ødelæggelse af kulturgenstande er blevet politik og led i krigsførelse. Hun henviste bl.a. til 2001-angrebene på Bamiyan Buddha-statuerne i Afghanistan og til Sa-rajevo, hvor det berømte bibliotek nu er genopbygget, men hvor de bøger og manuskripter, det husede, blev til aske. Lad biblioteket være stedet, hvor vi husker for fremtiden, lød det.
Hatten af for årets IFLA-værter, den finske biblioteksforening og -sektor, og deres valg af hovedtaler.
