IRIS er et spritnyt og internationalt set unikt mediepædagogisk laboratorium i Dokk1 i Aarhus. IRIS åbnede officielt d. 20. juni 2025, men har været igennem en intens testfase i vinter og forår med en begejstret hob af aarhusianske skoleelever.
Hvad i alverden er et mediepædagogisk laboratorium? Det er er sted, der huser mange forskellige medieteknologier, som borgerne kan eksperimentere med. Der kan f.eks. produceres podcasts, laves animationsfilm og rodes med forskellige ‘virkeligheder’ – såkaldt virtual, augmented og extended reality. Der kan mikrofotograferes ude i felten eller tages prøver, og resultaterne kan bringes hjem til analyse og (re-)mediering i valgfrit format – f.eks. tegnefilm som reportage.
Hvis man er til learning by doing, bliver det ikke meget bedre end IRIS.
Navnet og historien
Alle spørger til navnet, men IRIS står ikke for noget, forklarer projektleder, Lisbeth Mærkedahl, Aarhus bibliotekerne. IRIS er et pigenavn, der lige tager brodden af et ofte maskulint orienteret teknologifokus. Det antyder noget, der blomstrer, og det bringer opmærksomheden over på brugeren; brugerens øje. I løbet af designfasen forsøgte man sig med, at IRIS måske kunne stå for Invent Reality, Ideate Stories, men selvom det egentlig var en præcis beskrivelse, blev det alligevel lidt for tungt og lidt for engelsk. Så nu er det bare IRIS.
IRIS’ historie kan forvaltningschef i Borgerservice & Biblioteker, Carsten Holst, på fingerspidserne. Han har været med hele vejen. Indtil 2018 var han nemlig direktør i Filmby Aarhus. Her ønskede han sig sammen med interesserede kolleger et nyt undervisningsformat til folkeskoler og gymnasier med fokus på filmmediet. Det blev til initiativet POV (Point of View), hvor man med udgangspunkt i mobiler og ipads – altså de teknologier, eleverne alligevel havde lige ved hånden – tog ud på undervisningsinstitutioner og underviste helt grundlæggende i narrativer – fortællinger; begyndelse, midte og slutning, greb og værktøjer og meget mere. Learning by doing var altså et pædagogisk grundelement, der var indarbejdet fra starten.
Senere kom samarbejde med Det Danske Filminsitut i København i stand. Filminstituttet har selv et filmlaboratorium – Film-X – henvendt til bl.a. grundskolen, men har også i sine servitutter, at der skal arbejdes og udbredes nationalt. I mellemtiden ønskede Filmbyen sig en mere fast base. Samarbejdet mundede ud i tankerne om IRIS, der skulle ligge på Dokk1 for at udnytte bibliotekets store besøgstal og potentialet i sammenhængen med bibliotekets samling og øvrige services. Man søgte og fik fondsstøtte fra flere private fonde og tilmed en særlig driftsbevilling fra Aarhus byråd til faste personaler på IRIS. 20. juni kunne man så åbne dørene til det imponerende laboratorium i anledning af Dokk1’s egen 10-års fødselsdag.
Målgrupper
IRIS er først og fremmest til skolebørn, men også familier, og med tiden ikke-kommercielle foreninger og interne afdelinger i Aarhus kommune. Alle 6.- og 7. klasser får tilbudt et forløb med IRIS og med over 5.000 elever i 6. og 7. klasse fordelt på små 50 folkeskoler, bliver det til en del forløb.
Skolerne kan vælge alt fra mindre, standardiserede forløb eller større forløb med selvvalgte emner, hvor de både arbejder før besøget i IRIS og efter besøget med dét, de nu fik produceret. Demokrati er IRIS’ eget standardemne, men det kan moduleres og lægges ind i alle emner, ligesom et forløb omkring Søren Jessens kortroman Fiskepigen er tilbuddet til danskundervisningen. ”Vi fokuserer stadig meget på den teknologi, eleverne har i lommen i form af deres mobiler, men her er også et tilbud til skolerne om at komme ud og arbejde med noget state-of-the-art medieteknologi, der for alvor åbner helt nye muligheder,” siger Carsten Holst.
Teknologiforståelse møder dansk
Fiskepigen demonstrerer glimrende, hvad IRIS kan tilføre dansk og teknologiforståelse på én gang. Søren Jessens illustrerede kortroman handler om en storesøster og lillebror, der er blevet forladt af forældrene på en stormomsust ø omgivet af et frådende, oversvømmende hav. Storesøsteren fortæller den ikke helt almindelige lillebror historier for at fordrive tiden, mens de venter på, forældrene skal komme hjem. Fortællingen har en åben slutning, som nogle børn har svært ved at kapere, så de er fra starten motiverede til at arbejde med historien. Via motion capture kan én gruppe nu få en animeret hovedperson til selv at besvare spørgsmål forberedt af en anden gruppe, så bogens hovedperson træder frem og interagerer med grupperne. På den måde bliver der både arbejdet med fortælling og medieteknologi, og det ender med et håndgribeligt output, der kan vises frem.
Det er kun ét af mange brugsscenarier i IRIS, der på mange måder er bygget op ligesom Dokk1 selv; fleksibelt, modulært, åbent og i stor skala. Selve indretningen – komplet med en central timeglasfigur, der udadtil fungerer som mediemuseum og indadtil som opbevaringsrum – er udført i samarbejde med Moesgaard Museum. IRIS kan rejse lidt ud af huset til andre af kommunens biblioteker via sæt af gear, men der er også to mindre afdelinger på hhv. Gellerup og Solbjerg bibliotekerne.
– Det er naturligvis digital dannelse, det hele handler om, fortæller Lisbeth Mærkedahl. Erfaringen med mange skolebørn er, at de nok kan finde ud af at bruge et par apps – og tit bedre end de voksne – men de har et meget løst greb om den bagvedliggende teknik, og deres kildekritiske evner som modtagere på sociale medier er heller ikke altid optimale.
> Filosofien med IRIS er handlemod og opdagelse. Ikke at producere noget perfekt, men at kaste sig ud i det og lære sammen i fællesskab. I nogle forløb produceres decideret fake news og anden misinformation, og det er ofte en øjenåbner for børnene, der pludseligt ser, hvordan den slags laves, og hvordan man kan genkende det, når man møder det.
– Det er således ikke kun teknologiforståelse bredt, siger Car-sten Holst. Det er indgående produktions- og genreforståelse, når IRIS bruges til sit yderste potentiale. Man håber at kunne inspirere børn til at arbejde mere bevidste med og blive selvsikre omkring deres egen fortælling. Dertil er der en pædagogisk sidegevinst, som både Lisbeth Mærkedahl og Carsten Holst fortæller om med matchende entusiasme. Der er ofte børn, der på den ene eller anden måde ikke befinder sig supergodt i de almindelige skoletimer, der pludselig i IRIS finder en arena at udfolde sig i med stor, kreativ energi. Pludselig ser man dem live op, mens de skaffer bundskrab fra vandpytter til mikroskoperne, producerer podcasts, navigerer virtual reality-verdener osv.
Generationsmøder
– Den nærmeste fremtid for IRIS bliver bl.a. at åbne for familie-forløb. Generationsmøder. Børn og forældre eller børn og bedsteforældre, der med instruktion kan producere noget sammen til at supplere samtalerne derhjemme. Det er så vildt, hvor meget de hjemlige samtaler og forhold former børnenes virkelighedsforståelse og mediekendskab, fortæller Lisbeth Mærkedahl. Ikke bare siver det igennem i børnenes forståelse af, hvad der foregår i verden. Det siver helt ned til, at når børn laver nyheder, skal de altid afsluttes med vejret!
Mikkel Christoffersen
Redaktør, Danmarks biblioteker
Fotos: Dokk1
