“Vi skal kunne arbejde lokalt og tværkommunalt med vores data, og vi skal have mulighed for løbende selv at udvikle på statistikken, så den kommer til at understøtte det, vi har brug for.”
“Det betyder så meget for mig som bibliotekschef, at vi bruger data i alt, hvad vi laver – at vi opbygger en datakultur – så vores dygtige analysekonsulent, Viggo, er fuld tid på opgaven. Det er timer, der tages fra den almene kulturformidling, så det er selvfølgelig en prioritering”, siger Næstveds bibliotekschef, Karen Delfs. “Den viden, Viggo kan grave frem om borgernes adfærd og samlingens udlån, er guld værd for os!”
| Hvorfor interessere sig for ikke-brugere? Flere og flere biblioteker arbejder mere databaseret, men djævlen ligger i detaljen. Data skal identificeres, samles, renses, reorganiseres, analyses og visualiseres. Det er tidskrævende, og det kan være svært at identificere de data, der faktisk kan handles på. I nogle kommuner er det erklærede mål at udvikle en datakultur; dvs. at alle altid har i baghovedet, hvad man har af data, hvad der kan skaffes, og hvad der skal bruges nu og på sigt til analyse, dokumentation, evaluering og historiefortælling. Bibliotekerne kan lære meget af hinanden. Det kræver også ressourcer at tage sig tid til at dele, men gevinsterne er store. Alle rapporterer besøgs- og udlånstal, men der kan nørdes helt ned i, hvor mange eksemplarer man vil have af givne titler afhængigt af, hvilket udlån man går efter og til hvem. Indkøb og formidling kan optimeres i hidtil uset grad, så ressourcerne bruges bedst muligt alt afhængig af den lokale strategi. De fleste sukker efter demografiske data. Hvem bruger biblioteket hvordan? Og hvis ikke, hvorfor ikke? I hjertet af mange af de datadrevne initiativer rundt omkring lurer det store spørgsmål: “Hvordan får vi udvalgte grupper af ikke-brugere i tale, og hvordan konverterer vi dem til brugere?” Danmarks Biblioteker ser i dette og i kommende numre nærmere på, hvordan nogle kommuner gør det. Eksemplerne er mange og mangeartede, så der er meget at lade sig inspirere af. Mange datafolk og biblioteksledere arbejder desuden for øget videndeling og kompetenceudvikling nationalt. Det er et arbejde, Danmarks Biblioteksforening støtter i tanke og handling. Interviews ved MIKKEL CHRISTOFFERSEN Redaktør, Danmarks biblioteker |
“Det er luksus at have en dataobservant ledelse”, mener Viggo Degnbol, den føromtalte analysekonsulent, men der er mange faldgruber, selv med ideel organisering omkring arbejdet.
“Det er let at bruge en masse tid på at indsamle og kigge på data, uden at det nødvendigvis fører til forandring. Vi har mange tal på biblioteksområdet, og målet er ikke at præsentere det hele for ledelsen, men at lave analyser, der identificerer udfordringer og løsninger.
Vi har været længe om at nå frem til det punkt. Det foregår med hakker og spader dybt nede i dataminerne, hvor ledelsen hverken kan eller skal være med, og gennem dialog og samarbejde med det biblioteksfaglige personale og datafolk fra andre kommuner. Så sidder vi tilbage med nogle fund, der skal omsættes til noget, vi kan handle på.”
Karen Delfs er enig. “Viggo skal have tid og plads til at grave, men vi må skelne skarpt mellem de mange ting, vi kan få data på, og hvad vi egentlig har tænkt os at gøre med dem efterfølgende. Hvordan understøtter vi læsning og læseglæde maksimalt med de midler, vi har til rådighed? Næstved er i udstræk- ning en af de allerstørste kommuner øst for Storebælt, så en af de første ting, vi kiggede på, var, hvad afstand betyder for låneradfærd. Viggo har et godt samarbejde med vores lokale GIS-folk, hvilket giver mulighed for at lave analyser af lånernes og ikke-lånernes brug og mobilitet i forhold til biblioteket.”
“Jeg skal bruge udtræk fra Systematic, som vi med GIS-koordinatorens hjælp kan forvandle til heat maps over ikke-brugernes geografiske placering i kommunen. Vores primære fokus er børnefamilierne. Hvem er det, der ikke bruger os, og hvor bor de?”, siger Viggo Degnbol.
Kortene diskretioneres, som det hedder, dvs. de kan få værdier i celler svarende til 100 x 100 meter i den virkelige verden, hvis der er mindst tre datapunkter i et felt. Ellers kan man begynde at regne ud, hvem det er.
Afstand til biblioteket er en faktor, der før er identificeret som vigtig for biblioteksbrug, men det handler om mere end afstanden fra a til b, kan man se på kortene i Næstved. ”Det er en kompliceret blanding af afstand, veje, offentlig trafik og pendlermønstre til arbejde og fritid”, siger Viggo Degnbol.
> I Næstved prøver man derfor at fange ikke-brugerne med mini-tilbud på strategisk udvalgte steder. I nogle daginstitutioner er oprettet mikro-biblioteker, hvor der kan lånes og afleveres med biblioteks-appen. Et andet eksperiment foregår i svømmehallen.
Case: Næstved Svømmehal
Antagelsen er, at en del ikke-brugere, som kunne blive brugere af biblioteket, besøger svømmehallen. Næstved Bibliotek eta-blerede derfor et mini-bibliotek i svømmehallen, der i første omgang blev fyldt med samme type titler som dem fra udstillingerne på hovedbiblioteket. Det gik fint med børnetitlerne, men ikke godt med voksentitlerne.
“Mange forældre gav udtryk for, at de elskede idéen om at låne bøger i svømmehallen, men det stod allerede fra første dag klart, at de ikke var interesserede i vores tykke romaner og krimier”, fortæller Viggo Degnbol. “Forældre med yngre børn har sjældent tid til at læse tykke bøger, og udlånstallene understøttede tydeligt den pointe.
Når vi gik tilbage og så nærmere på udlånet fra hovedbiblioteket, viste det sig også, at den 30-40-årige målgruppe havde en helt anden profil end de ældre lånere. De vil gerne have korte romaner og erindringsbøger, korte fagbøger om at forstå sig selv og sine børn og opslagsværker som madbøger og havebøger, der ikke skal læses fra ende til anden. De havde faktisk fortalt os det hele meget tydeligt, men vi fik først øje på det, da vi satte luppen på udlånet i svømmehallen.”
“Vi foretager de her prøvehandlinger på nye lokationer,” fortæller Karen Delfs. “De bliver en slags laboratorier for, hvordan man kan engagere med forskellige målgrupper, og den viden vi får, trækker vi med ind i det almindelige formidlingsarbejde.”
Karen Delfs er ligesom Viggo Degnbol meget orienteret omkring det nationale samarbejde. “Vores erfaringer kan også bruges andre steder – så specielle er Næstved-borgerne nok heller ikke – og vice versa. Derfor støtter jeg varmt op om al det nationale samarbejde, vi kan lave.”
Viggo Degnbol tilføjer: “I Designerklienten i Cicero Explore kan vi dele skabeloner, og næste skridt må være at dele data. Det er faktisk langt smartere, at vi alle sammen mødes på en server frem for at sidde hver for sig og trække data ned om kun os selv.”
Case: Sallys Far
Den lykkelige forening mellem strategiske ledelsesbeslutninger og handlingsorienterede data kan f.eks. findes i casen om børneserien Sallys far i Næstved. Hvor bred kontra populær en samling skal biblioteket have? Det er en ledelsesbeslutning. Hvad koster de forskellige titler per lån, og hvor mange lån er der egentlig per titel på tværs af samlingen? Det kan datafolket svare på. Hvad gør andre biblioteker? Det kan det kommunale datasamarbejde svare på.
I Næstved havde man – som andre biblioteker – lagt mærke til, at Sallys far-serien røg hurtigt ned fra hylder og udstillinger. Hvor mange eksemplarer skal man have? Flere eksemplarer ville givet betyde flere lån, men udgiften vil tage fra andre materialegrupper med mindre udlån. “Vi har absolut også et ansvar for den smalle litteratur”, fastslår Karen Delfs.
Som beslutningsgrundlag skaffede Viggo Degnbol tal fra andre kommuner om eksemplarer og udlån af serien, og plottede data ind i en graf. “Det er jo kun en del af det samlede billede”, siger Viggo Degnbol, “men et godt eksempel på, hvad vi kunne gøre, hvis vi havde bedre muligheder for at dele data mellem kommunerne.”
Viggo Degnbol har en afsluttende opfordring: “Vi skal kunne arbejde lokalt og tværkommunalt med vores data, og vi skal have mulighed for løbende selv at udvikle på statistikken, så den kommer til at understøtte det, vi har brug for. Det nytter ikke, at vores ønsker havner i en lang kø med alle mulige instanser, der skal tage stilling til det, inden der måske kommer et resultat efter flere år. I mellemtiden er vi jo for længst videre.”
