Jeppe Aakjær som TANGO – Kulturmødet Mors

Skrevet af

Britta Bitsch, Jim Højbjerg

13 oktober, 2015

Omkring 17.000 deltog i dagene 20. til 22. august i mødets over 200 debatter, samtaler og kulturelle indslag. Kulturmøde 2015 blev ifølge arrangørerne den succes, man havde håbet på – og lidt til.

Kulturfolket mødtes
Mange havde taget turen til Nykøbing for at deltage i de 48 timers kulturdebat og -sansninger. Ikke alle var kommet fra København, og et af de store tilløbsstykker var Niels Hausgaard i samtale med kulturminister Bertel Haarder og Søren Dahl fra Café Hack. Kulturprinsen fra Viborg stod også for spændende diskussioner og var med til at give provinsen stemme. Men i alt dette formåede også biblioteket at sætte et lille aftryk.

På Morsø Bibliotek
Det var en helt speciel oplevelse, da vi på Kulturmødet besøgte Morsø Bibliotek. Der var stole og borde, sofaer og sofaborde, og der lå aviser og pjecer, man kunne læse i. Men det specielle ved biblioteket var, at det lå i en have – en æblehave. Det var et fantastisk billede på biblioteket som et dejligt sted at være, og der var ikke apple computere i biblioteket, men friske æbler man kunne spise. Dejligt. Biblioteket var fuldt af overraskelser. Der var ordfitness af bibliotekarer med parykker fra Aalborg Bibliotekerne og meget andet, der kunne sætte fut og farver i de mange besøgende.

Nabo til biblioteket var “Aakjærselskabet”. Pludselig kommer der en mand derfra lige ind i biblioteket og begynder at spille en ‘frisk’ guitar. Så begynder han at synge “Nu er det længe siden …” om den kære rug, der skal ind. Efter første vers kommer en dame ind og begynder at danse tango til resten af sangen. Det skal man til Mors for at opleve.

Demokrati stafetten
Fra ungdomsbyen i Nykøbing, der var bygget af paller, og derfor som en selvfølgelighed blev kaldt Palle-land, hvilket gav os to gamle børnebiblioteksudøvere en aha oplevelse, nemlig rent fysisk at være i Palleland, vil vi nævne bibliotekets helt specielle tiltag – en samtalecykel. Det var ikke Walk and talk, men ‘cykel og bliv klogere’ på alle dine medcyklisters mening. Og da cyklen til 10 personer fik et nedbrud – ikke et demokratisk nedbrud, men et rent teknisk – måtte bagmændene prøve at finde en cykelhandler, der havde forstand på sådanne ting. De henviste straks til Ford-biler, der havde til opgave at servicere Kulturmødet. De unge mekanikere så noget overraskede ud, da de skulle reparere en demokrati-cykel. Med begejstring kastede de sig over opgaven, og da det kom til betalingen, var de enige om, at en cykeltur og en fadøl til hver var en rimelig betaling. Og snart kom et hold mekanikere cyklende og gad vide, hvad de snakkede om, og hvordan det kommer med i den demokratiske stafet?

Bibliotekssamtaler
“Digitaliseringen og Demokratiet” blev sat til diskussion på to samtaler omkring og arrangeret af bibliotekerne. Hvilket vil sige Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midtjylland, Bibliotekschefforeningen, Bibliotekerne i Nordjylland og Morsø Folkebibliotek.

Som et eksempel på at den trykte bog blot er et af mange litterære formater, udgav Jens Smærup Sørensen en SMS-novelle på og om Kulturmødet på Mors på opfordring af bibliotekerne. Pludselig blev sted og personer fiktion, litteraturen blev en del af virkeligheden. Diskussionen havde formidling som omdrejningsakse og forløb med kun et enkelt hint til e-reolen.

Demokratisamtalen startede med Geeti Amiris personlige og netop nu aktuelle indlæg om, hvordan hun som familiesammenført med sin far, der var politisk flygtning, fandt et personligt ståsted via bl.a. brugen af biblioteket.

Efter en fin og perspektivrig diskussion om bibliotekets rolle som demokratisk sted og evt. igangsætter af dialog, afsluttedes den flot af filosof Anders Fogh Jensen, der sagde, at selvom institutionen bibliotek måske falder, så vil opgaven altid bestå. Således opløftet over at det, vi laver, er vigtigt, kunne vi trække os tilbage og fortsætte samtalen over en fadøl.

Kulturoplevelser
Her til slut lige en omtale af en danseforestilling af teaterselskabet Don Gnu. Fire dansere dansede meget symbolsk på et overdimensioneret vippebræt. Kan alt komme i balance? Blot en træder ved siden af, falder det hele til jorden. En fantastisk oplevelse at mærke personernes fysiske kraft, der satte alt på et bræt og drev forestillingen frem ved hjælp af tyngdekraften.

Man følte sig selv slynget ud i natten i udkants Danmark.

 

Kulturmøde 2016 afholdes i Nykøbing Mors den 25.-27. august 2016.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...