Kulturhavn Gilleleje har byen fået en skarpere kulturprofil, og et nedslidt byområde er forvandlet til en attraktiv bydel midt i centrum ved hovedgaden og tæt ved havnen. Selv om flere har været skeptiske undervejs og Brugsforeningen – hovedinvestoren – presset økonomisk, så er realiteten, at projektet har tilført nyt liv til Gribskov Kommunes nordlige turistmagnet og ikke mindst til dens borgere.
Danmarks Biblioteker møder Børge Sørensen, en af lokalpolitikerne, der deltog i processen bag denne udvikling til en sommersamtale. Om forløbet og om de muligheder eller udfordringer, der ligger i at indgå partnerskab med lokale kræfter. Børge Sørensen er i dag frivillig og engageret i Kulturhusets kommunikationsgruppe og tidligere bl.a. kommunalpolitiker i Gribskov Kommune for SF.
Grund til salg
Gribskov Byråd udbød i 2009 en større grund med parkering, en TDC central og en gammel fjernevarmestation til salg i Gilleleje bymidte. Det skete i form af en idéplan, hvor interesserede købere blev inviteret til at byde og samtidig fortælle, hvilke tanker man havde for området.
Kun ét bud på beskedne 5 mio. kroner kom ind. Fra Superbrugsen i Gilleleje. Brugsen har været i byen siden 1892 og ville meget gerne give noget tilbage til byen.
– Ikke ret meget for en stor grund midt i byen på knap 7.200 m2. Men efter flere diskussioner slog det daværende byråd i slutningen af 2009 til, fordi man godt kunne se, at ingen andre kom til. Man skal huske, at den økonomiske krise kort før var slået igennem for alvor. Det næste byråd, hvor jeg var formand for Plan og Miljø, gik efterfølgende i 2010 i gang med at forhandle tilbuddets indhold nærmere.
Brugsens plan for grunden byggede på investeringer over flere faser. Fase 1 med to supermarkeder (Fakta og Irma, Brug-sens datterselskaber), forretninger, boliger øverst og et læge- samt et tandlægecenter.
– Dét, de så sagde, de ville give tilbage til byen, det var et Kulturhus i Fase 2. Med biograf, bibliotek og museum – en slags fælles biblioteksmuseum – og en restaurant; senere gik man væk fra museumsdelen. Mens Fase 3, som snart skal i gang skråt nord for Kulturhuset ved kanalen, omfatter tilbygning med plejeboliger til naboen, Ellen Marie Hjemmet, mere serviceerhverv/detailhandel og ejerboliger.
Skridt for skridt
Startprocessen tog lidt tid med drøftelser frem og tilbage og førte så til, at vi i 2010 kunne give byggetilladelse til den første etape. I forbindelse med gennemførelsen af den måtte Brugsforeningen ud og sælge en andel til investeringsvirksomheden Innovator; projektet var større, end der var budget til. Det skabte nogen snak. Det gjorde siden også kommunens salg af det gamle rådhus sammen med dets tilbygning Pyramiden, hvor biblioteket holdt til før. Det blev også brugt af foreninger og museet.
– Også det forhold, at midler fra dette salg viste sig at skulle finansiere bibliotekets indretning i Fase 2, skabte nogen debat. Blandt lokale stillede nogle borgere via lokalgruppen “Pas på Gilleleje” spørgsmål ved hele projektet, f.eks. hvorfor en p-kælder var droppet. Dét skyldtes nu grundvandet, der kunne slet ikke laves kælder. På samme tidspunkt blev museumsdelen skilt ud. Det hele trak ud, men endelig i 2013 gav vi så byggetilladelsen til Fase 2. Denne etape 2 gik i gang i starten af den nuværende byrådsperiode, og i begyndelsen af december 2016 holdt Kulturhuset stor indvielse.
– Endelig, også sidst i 2016, gav det nuværende byråd grønt lys for Fase 3, som Skovhus arkitekterne er i gang med at finjustere på. Aktuelt ser vi en lokal diskussion om bygningen af de ekstra forretninger, og hvad det betyder for de øvrige handlende i byen. Handelsforeningen er lidt skeptisk lige nu, til gengæld er der allerede ventelister på lejlighederne.
Kraftcenter og ny bymidte
– Idéen med Kulturhavn Gilleleje var, at der skulle skabes et nyt kraftcenter midt i Gilleleje. Det skulle hænge sammen med det gamle, det vil sige hovedgaden og torvet og havnen. Det viser benyttelsen af Kulturhuset og biblioteket, at vi har fået. Her er hver dag nærmest det samme antal besøg, som det gamle bibliotek havde om ugen, så der nu er ca. 7.000 ugentligt. Liv og lys i huset fra tidlig morgen til sen aften. Det fungerer jo.
– Det helt enestående ved vores Kulturhus er driften. Den er 100% lokalt forankret og varetages af hundredvis af lokale frivillige i samarbejde med den daglige koordinator. Selvfølgelig med ansvar over for den private bestyrelse i Fonden Kulturhavn Gilleleje. Og meget vigtigt med biblioteket og bibliotekschef Vibeke Steen som en helt uundværlig motor. Hvilket jo ikke er en given ting i et privatejet og -drevet kulturhus.
Kort Sagt
Budskabet til kommunernes kommende budgetplanlæggere og især til de nye byråd må altså være: Har man brug for nyt bibliotek eller kulturhus, skal man ikke give op, fordi kommunen muligvis ikke selv har midlerne. Der er flere veje at gå. En af dem er, som i Gilleleje, at gå sammen med lokale virksomheder og borgere.
Læs også artiklen i Danmarks BIblioteker nr. 4, 2017 – side 6-10 om Kulturhavn Gilleleje. Her fortæller Vibeke Steen, bibliotekschef, om Kulturhuset.
