Læsekultur i forandring

Et nyt projekt hvor alle landets kommuner kan følge med, hente inspiration, anvende materialer og koncepter.

I Danmark har vi en forståelse af, at læsning danner mennesker. Uden en stærk læsekultur mister vi en vigtig nøgle til dannelse, demokratisk deltagelse og fællesskab. Danske børn har lavere læseglæde end tidligere. Samtidig peger forskning på, at digitale vaner både hos børn og voksne er med til at ændre og udfordre læsevanerne. Flere forskere peger på bekymrende tendenser. Der er derfor brug for nye og mere inkluderende tilgange, hvor børn og unges liv ses i et helhedsperspektiv, og hvor der arbejdes i alle relevante arenaer, i fritiden, i familien og i skolen. Den tilgang samarbejder på tværs institutioner og civilsamfundet, og det danner afsættet for Læsekultur i forandring, der netop er sat i søen.

Projektet samler frem til sommeren 2028 folke- og skolebiblioteker, lokale foreninger og en række nationale aktører i en fælles indsats, hvor vægten primært ligger på en bred forståelse af læsekultur og i mindre grad på den enkeltes læselyst. Læsekultur handler ikke kun om den enkelte læsers motivation, men om de fællesskaber, sammenhænge og praksisser, hvor læsning indgår. Med andre ord: Læsning bliver stærk, når den deles.

Tre spor i en samlet indsats
Læsekultur i forandring er organiseret i tre spor, som til sammen dækker centrale arenaer i børn og unges liv.

Spor 1 med fokus på unges læsekultur har unge mellem 15 og 25 år som målgruppe. Her er det vigtigste metodiske greb involvering. Det betyder, at unge ikke kun skal være modtagere, men i højere grad være til at skabe og forme aktiviteter. Gennem bl.a. ung-til-ung-metoder og deltagerbaseret forskning undersøger projektet i dette spor, hvad der motiverer unge til at læse, og hvordan nye fællesskaber kan opstå. Lokale aktiviteter i kommunerne udvikles og afprøves sammen med unge og samles senere i koncepter, som kan bruges bredere.

Spor 2 fokuserer på læsekultur i familier og i fritiden. Her er ambitionen at flytte læsningen ud af de traditionelle rammer og kombinere den med bevægelse, leg og allerede eksisterende fællesskaber, også på tværs af generationer i familier og i forskelligartede fritidsarenaer. Sammen med idrætsorganisationer udvikles lokale aktiviteter, hvor læsning integreres i eksisterende fællesskaber. I 2027 kulminerer arbejdet i en landsdækkende festuge, hvor læsning fejres på tværs af landet. DGI bliver en central samarbejdspartner i dette spor.

Spor 3 handler om samarbejde mellem folkebiblioteker og skoler, og det bygger videre på eksisterende, veldokumenterede erfaringer med at styrke børns læseglæde gennem samarbejde mellem de to institutioner. Her er der en opmærksom- hed på kontinuitet og på at udbrede, implementere og justere det, der allerede virker og som er afprøvet i National indsats for børn og unges læseglæde (2023-2025). Kommuner får adgang til gennemprøvede koncepter, støtte og faglig sparring til at tilpasse dem lokalt.

Fællesskab og samarbejde som fundament
En central pointe i projektet er, at læsekultur ikke kan løftes af én aktør alene. Derfor er indsatsen organiseret som et bredt konsortium med deltagelse fra blandt andre biblioteker, uddannelsesinstitutioner, organisationer og vidensmiljøer. Kommuner kan deltage på forskellige niveauer, uanset størrelse og ressourcer, og kan med forskellige udgangspunkter bidrage med erfaringer, data og lokale aktiviteter.

Projektet lægger stor vægt på at udvikle og dele viden, der er direkte anvendelig. Det sker blandt andet gennem:
• kvalitative undersøgelser af unges og familiers læsevaner
• lokale eksperimenter og aktiviteter i kommunerne
• løbende opsamling af erfaringer og metoder
• Webinarer og netværk for fagprofessionelle.

Ambitionen er at skabe en fælles national vidensbase, som både deltagende og ikke-deltagende kommuner kan få gavn af. På den måde bliver lokale er- faringer løftet til et niveau, hvor de kan inspirere bredt.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker står i spidsen for det konsortium, der sammen skal realisere projektet. Konsortiets hovedaktører er Det Digitale Folkebibliotek, CFU Danmark (centre for undervisningsmidler), Danmarks Biblioteksforening, centralbibliotekerne og UNG KULT. Sidstnævnte arbejder med den mission, at ungdomskultur skal skabes af unge, for unge, og det skal foregå lokalt, regionalt og nationalt. Blandt de øvrige samarbejdspartnere er Skolebiblioteksforeningen, Landsforeningen Skole & Bøger, DGI og SUMH (Sammenslutningen af Unge med Handicap). Konsortiekonstruktionen bag indsatsen er afgørende, fordi den sikrer bred repræsentation af arenaerne skole, familie, fritid og civilsamfund og dermed danner grundlaget for en indsats, der rækker langt ud over bibliotekssektoren.

En indsats med national rækkevidde
Selvom projektet tager afsæt i lokale aktiviteter, er målet nationalt. Alle landets kommuner kan følge med, hente inspiration og anvende materialer og koncepter. Digitale kampagner og formidling via bibliotekernes platforme skal sikre, at indsatsen også når borgere, som ikke i forvejen bruger bibliotekerne.

Læsekultur i forandring bygger på den tænkning, at læsning ikke kun er en individuel færdighed, men en fælles opgave. Når læsning bliver en del af sociale fællesskaber i klubhuset, i familien, på biblioteket og i skolen er der flere chancer for, at flere børn og unge oplever den som meningsfuld. Projektet er dermed ikke kun en indsats for at få flere til at læse. Det er en indsats for at skabe nye måder at være sammen om litteratur på.

LISBET VESTERGAARD
Konsulent, Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Projektet Læsekultur i forandring er udviklet som svar på et nationalt open call fra Kulturministeriet, som blev offentliggjort i sommeren 2025 og som havde til formål at styrke læsekulturen blandt børn og unge i Danmark gennem samarbejdsbaserede og skalerbare tiltag. Projektet løber fra 1. maj 2026 til 1. maj 2028. Bevillingen på 21 mio. kr. kommer fra de statslige udviklingsmidler på biblioteksområdet, der er afsat på finansloven for 2025. Følg projektet på www.fremtidensbiblioteker.dk