Skrevet af
Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen. Partier som Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og en række lokale lister har fået mandater og stemmer, og det er godt for demokratiet, fordi flere perspektiver bringes i spil. Det er nødvendigt, at flere tager ansvar for den fælles oplysning, samtalen og forståelsen, som lokalsamfundene hviler på.
Hvis man er sin opgave voksen som lokalpolitiker, handler det ikke blot om at vinde politiske argumenter. Det handler om at sikre, at borgere har adgang til valid information og fælles begrebsrammer, som gør det muligt at forstå og deltage i de beslutninger, der træffes lokalt. Her spiller læsning en helt central rolle som fundament for både forståelse og deltagelse i demokratiet – fra nyhedsforståelse til evnen til at navigere i en digital hverdag med AI og misinformation.
Bibliotekerne står midt i denne udfordring som aktive facilitatorer af demokratisk samtale og oplysning. Derfor har vi i Danmarks Biblioteksforening koblet dette års valg til vores repræsentantskab med fem kulturpolitiske regionale træf og valgmøder. De afholdes i marts i hhv. Sorø, Aalborg, Herning, Ballerup og Kolding. Her mødes lokalpolitikere, biblioteksfolk og borgere for at debattere bibliotekernes rolle i lokalsamfundet. Vi vælger i alt 25 politiske repræsentanter – fem fra hver region – og tre fagfolk fra hver til vores 50-personers repræsentantskab, som er foreningens øverste besluttende organ. På den vis sikres både politisk, geografisk og faglig ballast i vores fælles arbejde.
Danmarks Biblioteksforening handler om meget mere end valg. Ikke mindst om hvordan biblioteker kan fungere som åbne, demokratiske mødesteder for læsning, læring og samtale, der hjælper borgere med at udvikle den kritiske sans, som moderne demokrati kræver. Der skal være fokus på kultur og trivsel, på biblioteket som hverdagskultur og på dets rolle i det lokale fællesskab. Det er centrale emner for styrkelsen af demokratiets fundament og gør sig også gældende, når vi mødes på Det bibliotekspolitiske Topmøde den 23.-24. april i Viborg. Temaet er samtalen om bibliotekets rolle i en stadig mere kompleks verden. Biblioteket handler ikke kun om at formidle viden, men om at træne demokratisk praksis; at lytte, afgive magt og skabe rum for det uventede og anderledes.
For over 150 år siden opstod folkebibliotekerne som et svar på et samfundsbehov; at ruste borgerne med oplysning, viden og fælles referencer, så demokratiet kunne blomstre. Dengang som nu er læsning ikke blot et fritidsvalg, men en forudsætning for at kunne forstå hinanden og træffe fælles valg. I en tid med faldende tillid til traditionelle medier og stigende kompleksitet i offentlige beslutninger bliver bibliotekets rolle som demokratisk infrastruktur kun vigtigere.
Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, skal vi derfor ikke kun tale om stemmeprocenter og udvalgsposter. Vi skal tale om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket.
